Claus Brandstrup

Så er mit nye bloghus klar til brug...

2007-06-11T13:18:00.000+02:00

Jeg nåede slet ikke at holde rejsegilde for mit nye blogunivers! Lige pludselig havde Michael fra Svendborg IT etableret rammerne, i fællesskab fik vi lavet design - og ja, nu er det klar til brug.

Kig indenfor på Sundhedsbloggen - deltag i samtalen om sundhedsbudskaber, formidling, mad og fødevarer, ernæring.

Alle indlæg fra denne blog inklusive kommentarer er flyttet med over, og fremover postes nye indlæg på Sundhedsbloggen.

Glæder mig til mange spændende, udviklende og udfordrende samtaler...

Udfordringen evalueres...

2007-06-05T20:22:00.000+02:00

For godt en måned siden udfordrede jeg mig selv her på bloggen. Og hvordan er det så gået?

Målet var at få sat lidt skub i og fokus på ernæringsfaglige blogs. Udfordringen har båret frugt.

Jeg får nu flere kommentarer og indspark på bloggen, og det har sikkert hjulpet på antallet af besøgende, at min blog og udfordring førte til, at jeg blev inviteret i Kaffeklubben på P1. Derudover har jeg, godt hjulpet af blandt andet Trine-Maria Kristensen og Maja Møller, fået øjnene op for andre ernæringsfaglige blogs. Tak for det.

Det har været svært at overholde den del af min udfordring, der handlede om at jeg dagligt skulle kommentere på indlæg på andre ernæringsfaglige blogs. Dels er udbuddet af disse blogs meget begrænset, dels ville jeg ikke bombardere eksempelvis 'Omtanker' med mine indlæg med fare for, at jeg kom til at fylde for meget i Majas weblog.

Til gengæld har jeg formået at smide ret mange indlæg på min egen blog her, og jeg er stadig sprængfyldt med tanker om det ernæringsfaglige - og især formidlingen af sundhedsbudskaberne. Kan tydeligt mærke, at jo mere jeg skriver her og i andre sammenhænge, jo mere politisk og engageret bliver jeg i sundhedsdebatten.

Om ikke så lang tid inviterer jeg til housewarming i mit nye bloghus 'Sundhedsbloggen.dk'. Huset er under opbygning og etablering, og åbner om ganske få dage... Der er højt til loftet, plads til store ord og tanker - og en masse samtaler om ernæring og sundhed.

Maja Møller, Per Brændgaard Mikkelsen, Pernille Langelund og jeg har planer om, at invitere ernæringsfaglige til et miniseminar om det at blogge. Mange af os/jer sidder i jobfunktioner, projekter og organisationer, hvor det at deltage i samtaler online måske bliver morgendagens udfordring og mulighed.

Udfordringen er slut, men det er bloggen her ikke. Jeg fortsætter ufortrødent, og håber fortsat at vi kan samtale om ernæring, formidling, sundhed, fødevarer etc. her og andre steder i bloguniverset.

Demokratisk sundhed?

2007-06-05T19:55:00.000+02:00

På en dag som denne, Grundlovsdag, er jeg sikker på at ordet 'demokrati' bliver nævnt rigtig mange gange. Men er det muligt at sætte ord som demokrati og sundhed sammen? Giver det mening, eller er det en utopi?

Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre.

Og hvis vi tager det bogstaveligt, så er folkeligt selvstyre inden for sundhed netop at sundhedsdagsordenen sættes af folket og for folket. Sundheden styres af folket. Det passer meget godt overens med en opfattelse jeg - og mange andre - har om hvordan vi bedst muligt skaber et sundt samfund; det skal vokse nedefra og op. Netop det er jo den store udfordring vi står overfor: at skabe et sundt samfund, skabt af folket for folket.

Er demokratisk sundhed en utopi?

På torsdag skal jeg deltage i en konference i Århus arrangeret af Socialpolitisk Forening med titlen: Fattigdom, sundhed og integration. Har fået deltagerliste og til min overraskelse og glæde, er vi 80 tilmeldte konferencen. Om eftermiddagen arbejder konferencen i workshops, og jeg har (naturligvis) tilmeldt mig en workshop om ulighed i sundhed. De arbejdsspørgsmål vi i workshoppen kan tage udgangspunkt i er:

Hvordan er og hvad karakteriserer den sociale ulighed i sundhed?

Hvad er det for processer som fører til social ulighed i sundhed?

Er den steget og hvordan har udviklingen været på forskellige indikatorer?

Hvordan er sammenhængen mellem social ulighed/økonomisk ulighed og ulighed i sundhed?

Hvordan har de socialt udsatte grupper det med hensyn til sundhed/helbred og hvad er karakteristisk for deres sundhed/helbred.? Er der tale om lige adgang til sundhedsydelserne?

Hvis ikke demokratisk sundhed er en utopi, hvordan sikrer vi så at folket styrer (egen) sundhed?

Hvornår bliver det OK at bruge frosne grønsager i madprogrammer...?

2007-05-31T22:04:00.000+02:00

To af de argumenter vi ofte møder, når vi gerne vil have borgerne til at indtage mere frugt og grønt er, at det både er besværligt og dyrt. Og på trods af de ret tunge argumenter, ser vi gang på gang kendte og mindre kendte TV-kokke og kendisser bruge friske, økologiske grønsager indkøbt i specialbutikker.

Jeg glæder mig til at den dag, hvor det bliver OK at hive en pose frossen grønt op på bordet, klippe hul og mikse grønsagerne i maden. Jeg er selv tilhænger af at bruge friskt grønt, når det er muligt, og har da også tiden til at rense, snitte og tilberede dem. Men jeg bliver også fristet af det stadigt større udbud af frosne grønsager i frysedisken! Forleden var jeg i Føtex, og jeg talte ikke mindre end 23 forskellige grønsager og blandinger - og tilmed til 10,00 kr. pr. pose. Jeg faldt for fristelsen, og købte en pose blandede rodfrugter (gulerødder, skorzonerrod, selleri, persillerod) og tilsatte dem en omgang kødsovs! Og det var både superlet og smagte aldeles fortrinligt. Og ja, billigere fås det vel næppe!

Vi har stadig et mål og en anbefaling om at få danskerne til indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, og der mangler sådan ca. 200-250 gram gns. Kunne een af metoderne til at hæve indtaget være, at det blev mere lødigt og okay at bruge frosne varer - og er det utopi at vi madformidlere anvender de frosne alternativer i TV-programmer og ugebladenes opskrifter? Eller hører frosne grønsager kun til på bunden af indkøbskurven?

Hvem tager det første skridt mod at udvikle opskrifter baseret på den gode conviencefood - og måske hopper ind bag TV skærmen og viser, hvordan det ved hjælp af de gode convienceprodukter er muligt at skrue et godt, sundt måltid mad sammen på kort tid - og til rimelig pris?

Et kig på fremtidens udfordringer for at øge folkesundheden

2007-05-30T19:26:00.000+02:00

Jeg vender lige tilbage til fredagens seminar, arrangeret af Arla. Dagens sidste taler var den forholdsvist nyudnævnte formand for Motions- og Ernæringsrådet, forskningschef, professor, dr.med & ph.d. Morten Grønbæk.

Formanden startede med at fortælle os, at det var hans første tale som formand for Motions- og Ernæringsrådet, og derfor var forventningerne fra min side også store. Den første tale er altid spændende: hvordan ville han klare det retorisk, hvad med indholdet, ville det vække lyst til debat, ville der blive afsløret spændende nyt.

Morten Grønbæk er en glimrerende taler, han kom hele salen rundt, også på bagerste række. Indholdsmæssigt er jeg nok en anelse skuffet. Han kom ikke med spændende nyt, men gentog de sidste par års tendenser og forskning. Slutteligt listede han de områder Motions- og Ernæringsrådet vil prioritere i den kommende tid.

Overordnet er fedme et centralt og særligt fokusområde for rådet, og det er der rigtig meget fornuft i. Mere konkret så listen af indsatsområder således ud:

Behov for politisk - samfundsmæssig strategi
Multifaktoriel indsats
Særlig fokus på børn og unge - og deres familier
Inddragelse af skolen
Fritidshjem, sportsklubber m.v. prioritere sund kost og/eller motion
Reklamer henvendt til børn forbydes
Landsdækkende kampagne
Momsdifferentiering
Inddragelse og opkvalificering af sundhedspersonale
Industrien pålægges ansved ved produktion
Evaluering af interventioner
Prioritering af forskning

... sådan var listen kort skitseret, og jeg er da enig i mange af punkterne, men savner nok noget nyt!

Igår foreslog Bente Klarlund, professor, overlæge, ph.d. og Allan Flyvbjerg, dr. med, formand for diabetesforeningen, etablering af et nationalt videnscenter om sundhedsfremme og forebyggelse. Og det ligger jo fint i tråd med Motions- og Ernæringsrådets prioritering. Også det er jeg stort set enig i... men....

Et videnscenter som institution er interessant og spændende, men kun hvis viden efter den er centreret bliver decentraliseret. Og så savner jeg, at nogen i videnscentertankerne også tager hånd om formidlingen til og barriererne og motivitationen hos borgerne. For viden kan kun skabe forandring hos borgerne hvis den formidles til en motiveret modtager. Og det kan jeg se bliver en helt stor udfordring i videnscentertankegangen.

Sundhedsdebat i 'Kaffeklubben på P1'...

2007-05-28T14:32:00.000+02:00

I morgen, tirsdag den 29. maj 2007 kl. 10.03, sendes 'Kaffeklubben på P1', og denne gang er det overordnede emne sundhed.

Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet), Ellen Trane Nørby (Venstre) og studieværten Irene Manteufel debatterer jeg, inviteret som bloggæst, emner som fedme, moms og afgifter, sundhed, mærkning af fødevarer. Vi kommer langt omkring, og da ingen af os er mundlamme, ja, så går snakken livligt.

Hvis du vil lytte med, så sendes programmet altså kl. 10.03-11.30 i morgen. Genudsendes også i morgen kl. 20.00. Det er på P1. Du kan også høre programmet på nettet efter udsendelsen.

Provokeret og udfordret...

2007-05-28T13:58:00.000+02:00

I fredags var en indholdsrig dag - især fagligt. Jeg deltog i Arlas Ernæringsseminar i København sammen med 150 kollegaer, og nød her godt af ni spændende oplæg af ernæringsfaglig relevans. Senere bliver det muligt for alle at se seminaret på nettet, og jeg vil her på bloggen smide en kommentar om det, når det sker.

Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.

Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.

Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.

Fokusere på livsvilkår - dvs. betydningen af økonomisk og kulturel ulighed
Fokusere på tilgængelighed - dvs. menneskers faktiske muligheder for at handle sundt
Fokusere på målgruppens mål - dvs. tage udgangspunkt i den situation, som er, frem for den, som burde være.

Jeg er MEGET enig! Hvis ikke vi fokuserer på alle tre punkter i vores formidling og ønske om at andre skal leve sundt, så vil vores formidling ikke lykkes.

Måske var det fordi hun provokerede os for meget, eller fordi vi - 150 tilhørere i salen - blev rystede, jeg ved det ikke, men faktum er, at da det blev muligt at stille spørgsmål og kommentere på oplægget, var der ingen der havde noget at spørge om eller sige til netop Birgit Ravn Olesens oplæg. Det provokerede mig endnu mere! Når 150 ernæringsfaglige får smidt i hovedet, at vi skal revidere vores praksis i forhold til kampagneformidling, så må det skabe kaos for en stund. Det gjorde det i mig - og gør det stadig. Er jeg den eneste, der blev udfordret og provokeret?

I min verden er en udfordring af det gode, og provokation vækker store følelser i mig. Og resultatet er altid, at jeg får gode, store tanker - og lyst til endnu mere at gøre en forskel: at udvikle formidlingen så budskabet når modtageren, og modtageren føler sig talt med, forstået og får mulighed for at handle.

Ernæringsseminar og sundhedsdebat...

2007-05-24T19:27:00.000+02:00

I morgen, fredag, bliver en interessant dag!

For det første skal jeg til DR Byen, hvor jeg skal deltage i et debatprogram 'Kaffeklubben på P1'. Det skriver jeg mere om i weekenden, og annoncerer også der lidt mere om programmets indhold, sendetid etc. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at debattere sundhed, fødevarer, mærkning, fedmeepidemi, formidling, ansvar med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophis Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet) og Ellen Trane Nørby (Venstre) i 1½ time - med studieværten Irene Manteufel.

Når jeg er færdig i DR Byen suser jeg med metroen til Nørreport, hvor FUHU ligger. I FUHU afholder Arla sit årlige ernæringsseminar, hvor jeg er inviteret med. Programmet er meget interessant og spændende, og jeg ser frem til faglige, kollegiale samtaler, masser af viden, debat om ansvar og et fremtidskig. Der er 150 pladser til seminaret og de er for længst besat. Du kan har mulighed for at følge seminaret online.

Når man, som jeg, bor i en yderregion, skal man meget, meget tidligt op for at komme til hovedstaden. Helt præcis ringer vækkeuret kl. 03.50, og en halv time senere kører jeg så til Nyborg, med toget til Nørreport, med Metroen til DR Byen - hvor jeg - om DSB og Metroen vil ankommer kl. 07.40. Jeg håber meget, at 'Kaffeklubben' står ved sit navn og serverer kaffe i spandevis!

Svært overvægtig = smækfed?!

2007-05-24T09:31:00.000+02:00

Jeg er forarget!

Tidligere har jeg skrevet at sundhedsjournalistikken kunne trænge til et løft! Det mener jeg stadig, og især efter at jeg ser en overskrift som denne i dagens netudgave af Politken:

Smækfede koster samfundet milliarder

Artiklen fejler i sig selv ingenting. Den refererer til en undersøgelser, der opgør antallet af svært overvægtige til 750.000 i Danmark. Og ja, det er et meget stort tal, og ja, det koster samfundet mange ressourcer årligt. Og bestemt en stor udfordring for folkesundheden.

MEN... det er ikke i orden at hænge en så stor befolkningsgruppe ud med et skældsord som SMÆKFED.

Artiklen stammer fra Ritzau, og vil givet give overskrifter i de kommende timer og dage i andre medier. Og nu hvor stilen ligesom er lagt, så vil overvægtige og svært overvægtige sikkert blive kaldt alt muligt. Men må jeg komme med en opfordring om at være reel, saglig og redelig i ordvalget.

At bruge nedsættende termer fremmer ikke motivationen til ændringer. Hvad enten det handler om folkesundhed, integration, arbejdsløshed...

Er det i orden at pressen kalder 14-15% af den danske folkning for smækfede?

Rettelse 24. maj kl. 15.46: Jeg har lige været omkring Politiken igen, og nu er ordet 'Smækfede* erstattet af 'Overvægtige'. Nu er jeg ikke så naiv at tro, at det skyldes min kommentar her på bloggen tidligere idag - og et eller andet sted er det jo også ligegyldigt. Det vigtigste er, at sprogbrugen er ændret, reel, saglig og redelig. Tak for det.

Hvordan formidler man et budskab til en målgruppe, der klart udtrykker: Ønsker ikke at vide noget...

2007-05-23T19:01:00.000+02:00

I foråret foretog Pernille Valet og Ellen Tørsleff, begge studerende på SUHR's, en stor undersøgelse af danskernes kendskab til og efterlevelse af de otte kostråd. Og den slog med tydelighed fast, at kampagner ikke gør det i sig selv. I undersøgelsen, hvor der deltog 1513 tilfældigt udvalgte danskere, blev der spurgt: 'Ved du hvad Kostkompasset er'? Til det svarede 1500 personer at det vidste de ikke, og 13 svarede ja. Eller med andre ord: Under 1% kender til Kostkompasset. Ikke imponerende, og et resultat, der kræver at vi stiller et stort spørgsmålstegn til pjecen som formidling af sundhedsbudskaber.

Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!

40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?

Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.

Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.

En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?

Vil praksisfællesskaber øge lighed i sundhed?

2007-05-22T13:12:00.001+02:00

Jeg spidsede øren, da jeg hørte nyheden om forslaget fra Danske Regioner om at samle de mange små lægepraksis/klinikker rundt omkring i landet i større praksisfællesskaber, hvor der også inddrages andre faggrupper, herunder diætister/ernæringsfagligt personale.

Det at søge kvalificeret, ernæringsfaglig vejledning er idag en bekostelig affære for den enkelte. Og dermed også forbeholdt de grupper i befolkningen, der har både økonomiske og personlige ressourcer til at tage dette skridt.

Jeg håber, at forslaget møder bred politisk opbakning, og konkretiseres til en mulig, realistisk handlingsplan. Det kan være et af mange skridt i en udvikling, hvor alle får lige mulighed for hjælp til egen sundhed. Og dermed et væsentligt skridt i højnelsen af folkesundheden.

Og så lige en af mine kæpheste-sange. At diætister er kvalificerede til at hjælpe syge borgere med vejledning/behandling i forhold til mad, derom ingen tvivl. Men vi er en anden meget stor faggruppe, der kan ligestilles med diætister og som er mindst lige så kompetente: Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring / ernæring og fysisk aktivitet. Vi er uddannet samme sted som diætisterne, samme længde og fagligt niveau - og kort sagt adskiller vi os ved ikke at behandle patienter ifht. mad, men forebygger og sundhedsfremmer borgere, der er i risiko for udvikle eller allerede har en livsstilssygdom: overvægt/fedme, diabetes II, hjertekar-sygdomme, spiseforstyrrelser osv.

En professionsbachelor i ernæring og sundhed har desværre ikke nogen velklingende titel - endnu. Det arbejder vi på, ligesom vi arbejder på gøre vore kompetencer og kvalifikationer kendte overfor både politikere, regioner, kommuner, arbejdsgivere og kollegaer - og dem vi kan hjælpe: borgere.

Så... det er jo ikke sikkert, at det er udelukkende diætister, der skal indgå i de praksisfællesskaber Danske Regioner foreslår oprettet.

Vil nemmere, billig (gratis?) adgang til ernæringsfaglig vejledning - enten i praksisfællesskabet eller i supermarkedet - for alle medvirke til at uligheden i sundheden mindskes?

Jamen, så sæt dog en dagsorden.....

2007-05-21T07:30:00.000+02:00

Af og til forundres jeg over hvor 'kedelig' debatten om sundhed, sunde fødevarer og folkesundheden er blevet. Ret ofte sættes dagsordenen af skandalehistorierne: 'Der er alt for mange fede i Danmark', 'Mus fundet i rugbrød', 'Plejehjem indlagt efter salmonellafromage'. Sundhedsdebatten bluser ofte op, når en skandalenyhed finder vej til spaltepladsen - og dermed bliver debatten ofte et forsvar frem for progressiv, fremadrettet, konstrukiv.

Jeg er faldet over en artikel i Politkens ellers gode forbrugersite 'Tjek' . Her citeres Morgens Werge, der er COOP Danmarks fødevarepolitiske direktør således:

»Det er jo altid den med vingummibamser med vitaminer, der bliver hevet frem. Diskussionen har kun handlet om tvivlsomme morgenmadsprodukter og decideret junk som slik, der er blevet iklædt et skær af sundhed«

Og han har helt ret... men hvorfor sætter han så ikke en ny dagsorden?

Elisabeth Geday (R) siger i samme artikel:

»Virksomhederne har heldigvis forstået budskabet om, at vi ikke ønsker den slags skidt i Danmark. Berigede fødevarer forvirrer forbrugerne med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Jeg kender det fra Spanien, hvor min bror bor. Supermarkederne bugner af varer, der er berigede. Der er langtidsholdbar mælk og morgenmadsprodukter, hvor der er klasket vitaminer oveni. Så fokuserer forbrugerne på vitaminerne – der sender et signal om sundhed – i stedet for at se på, at der for eksempel er meget sukker i«.

Hun har jo også ret, men hvornår ser vi så en dagsorden, der tør sætte emnerne til debat uden at det handler om at gå ind i en allerede foregået debat, og uden at forbrugernes negliseres? Jeg mener, det er på høje tid, at vi sætter lidt fut i udviklingen på sundhedsområdet og bryder vanetænkningen.

Conviencefood, funktionelle fødevarer, fastfood - det er en realitet, og jeg gætter da på at fremtidens supermarkeder kommer til at bugne af det! Derfor skal vi sætte en dagsorden og en debat, hvor vi kan få folkesundheden inddraget - og ikke mindst en debat, hvor borgernes interesse ikke ryger på bekostning af pleje af egne interesser....

Politikere, fødevareindustri, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, detailhandel, ernæringsfaglige, Fødevarestyrelse, kommuner og regioner, producenter... :
Hvordan får vi sat en sundhedsdebat, der gør en forskel for folkesundheden - og hvor borgerne føler, at vi taler om en sundhed, der vedrører lige netop dem?

Sved i popcorndunst og med udkig til cola automat!

2007-05-18T20:29:00.000+02:00

Hmmm.... der er noget, der ikke rigtigt hænger sammen! Idag smuttede jeg forbi FitnessDK, hvor jeg af og til sveder og pruster på en motionscykel mens jeg på cyklens TV-skærm ser Dr. Phil vejlede overvægtige amerikanske kvinder til en sundere livsstil.

FitnessDK i Svendborg ligger i et slags forlystelsescenter. Der er bowlingbaner, billard, spilleautomater, skønhedsklinik, massage - og ikke at forglemme den til bowlingbanen tilhørende buffet: spis alt hvad du kan på time, bowl og drik til du segner...

På en fredag, hvor mange har taget fri på jobbet var det tydeligt at se, at det ikke var fitnesscentret der trak. Istedet holdt folk i kø for at komme i Føtex og byggemarked. Og dem om det. Måske havde de også været forbi fitnesscentret, og var gået igen...

Der lugtede nemlig noget besynderligt. Det var som bowlingcentret ventede stort rykind og havde fyret godt op under popcornmaskinen. Det stank af popcorn. Og det er altså noget besynderligt, at sidde i et fitnesscenter og svede for at kompensere for foregående dages overindtag med en følelse af at være et majscorn, der speedsteges og saltes eller sødes...

Nå, men jeg fik cyklet og svedt færdig, og ville flotte mig med en iskold kildevand. Gik på jagt efter det iskolde, forfriskende - men ak, fandt kun en lunken vandhane på herretoilettet. Til gengæld fandt jeg en cocacola automat lige uden for rummet, hvor spinningcykler og højmusik tordner afsted. Havde nok forventet kun at finde 'sunde' (læs: kunstigt sødede) produkter i den automat, men et hurtigt blik på knapperne viste noget andet.

Mange vil nok sige, jamen, det er jo dit eget valg om du vil drikke en cola - eller om du vil spise popcorn efter din træning - eller hoppe ombord i buffetens madorgie. Og det har de ret i.. det er mit eget valg, men hvor er sammenhængen henne. Hvad skal en Coca-Cola-automat i et fitnesscenter, hvor formålet er at øge sundheden og velværet - og for mange -mig selv inklusive - at smide lidt overskydende energi. Og i sær når der ikke er et alternativ i form af koldt kildevand.

Jeg behøver vel ikke skrive, at jeg ikke hoppede ombord i en halv liter Coca-Cola, men i stedet nuppede en sjat lunken vandhanevand, lukkede næsebordene da jeg passerede popcornproduktionen - og nej, der var ikke frisk frugt eller grønsager eller en grovbolle som alternativ til popcornene).

Det blev et lidt mere privat blogindlæg denne gang, men alligevel med et, synes jeg, væsentligt omdrejningspunkt: Hvis vi skal hjælpe borgere i DK til sundere hverdagsliv, har vi så ikke en forpligtelse til at gøre dette med omtanke og i sammenhæng? Mange der vælger at begive sig ind på fitnessarenaen har truffet et vigtigt, godt valg om at ville gøre en forskel for egen sundhed: måske et vægttab, måske bare mere motion i hverdagen. Hvorfor så ikke støtte så meget vi kan? Eller er profitten vigtigere?

Kommunikationspris

2007-05-16T19:01:00.000+02:00

Idag har Kelloggs uddelt sin årlige kommunikationspris - i år blev prisen således overrakt til Chris Macdonald med disse ord fra Jerk Langer:

Chris MacDonald tildeles Kellogg's Kommunikationspris 2006 for sin evne til at formidle budskabet om sund kost og levevis til hele den danske befolkning. I sit virke som skribent i blandt andet Politikens brevkasse formår Chris MacDonald med sine artikler og læsersvar at kombinere sin store viden om ernæring, motion og psykologi til et helhedssyn, der inspirerer og motiverer læserne optimalt, og dermed giver de bedste odds for at få succes med at ændre livsstil i en sundere retning.

Og fremhævede desuden, at Chris MacDonald ikke formidler med løftede pegefingre, men tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forstår, at gode vaner kommer af motivation baseret på viden. (Kilde: www.ernaeringogsundhed.dk)

Herfra mit sundhedsformidlingsbloghus skal lyde et stort tillykke til Chris med en fornemme pris.

Nu kan vi ikke alle få priser for god ernæringskommunikation, men hvis det var muligt, så er der mange rundt omkring i landet, der hver dag laver rigtig god sundhedsformidling til landets borgere og patienter. Både i behandlingsøjemed, men også når det gælder sundhedsfremme. Den personlige vejledning hos en fagperson, der taler med sin klient/patient i øjenhøjde, det er der den intense sundhedsformidling finder sted. Den formidling, der gør en forskel - også for et sundere Danmark.

Hvornår mon vore politikere erkender, at vi skal helt ned på individ plan - netop som Chris Macdonald praktiserer - med udgangspunkt i individets drømme, erfaringer og behov - for at gøre en væsentlig forskel for folkesundheden? Det er selvklart en dyrere løsning, men også en løsning der tager udgangspunkt det rigtige sted: hos det menneske, der skal hjælpes.

Ni store udfordringer for sundheden

2007-05-15T12:09:00.000+02:00

I fpn.dk er jeg faldet over en interessant artikel, der opridser 9 veje, der alle fører til den visse død...

Her får du lige et kort oprids i overskriftsform over de 9 veje...

1. Drop søvnen
2. Ignorer lægen
3. Dyrk masser af sex
4. Kør derudaf
5. Drik igennem
6. Stress dig selv
7. Se fjernsyn
8. Ryg
9. Spis junkfood

Jeg vender lige formuleringen:

Ni store udfordringer for folkesundheden!

Og nu er det store spørgsmål til jer, læsere og sundhedsfaglige, hvad gør vi ved de ni udfordringer. Konkrete løsningsforslag...?

Måske ikke det smarteste udtryk...

2007-05-13T19:39:00.000+02:00

I Politikens lørdagstillæg 12. maj 2007 under 'Rundt om Sundt' står der følgende lille notits:

Lad være med at spise op
Alt for store portionsstørrelser fører let til fylderi, overvægt og fedme. Mange steder er portionerne blevet større, men det er ikke ensbetydende med, at man skal føle sig forpligtet til at spise op hver gang, siger de danske diætister. "Man kan jo kun appellere til alle om ikke at gå amok i portionsstørrelser, men også om, at man bruger sin sundefornuft. Vi må væk fra, at det er dårlig pli ikke at spise sin mad op eller sige nej tak til en portion mere. Er man mæt, er det decideret dumt at forsætte med at spise, bare fordi der er mere tilbage på fadet eller tallerkenen", siger Ginny Rhodes, formand for Foreningen af Kliniske Diætister, i en pressemeddelelse.

Jeg er enig i meget af indholdet, f.eks. at vi må appellere til f.eks. fødevareproducenterne om at portionerne ikke skal nå giga-size. Og at man skal bruge sin sunde fornuft, det er logik for enhver.

MEN, jeg er ikke enig i, at vi der formidler viden om sundhed og ernæring til borgere/klienter kalder folk for dumme. "Det er decideret dumt...". Jeg har i min tid som formidler og vejleder mødt eksempelvis mange overspisere (Binge eating disorder) for hvem fornuften ikke sætter ind når der spises, men der er sgu langt derfra til at kalde dem for dumme.

Vil du overveje at søge hjælp hos en vejleder, der kalder dig for dum?
Nej, vel?

Heldigvis ved jeg, at langt de fleste diætister og ernæringsvejledere med en anerkendt uddannelse i Danmark er kompetente og kvalificerede, og aldrig ville kunne finde på at kalde folk for dumme, ej heller hvis de vedholdende vedligeholder en gammel kendt vane: at spise op.

Det handler vel om at vi skal hjælpe med at indarbejde nye vaner, hvor det eksempelvis er acceptabelt at levne. Det kræver en accepterende, fordomsfri holdning - og i den er ordet ´dum´ nok ikke repræsenteret.

Under kniven og klar til bryllup....

2007-05-13T19:32:00.000+02:00

Faldt lige over denne groteske reklame på Diet-blog...

Først når du har været under kniven smiler du og kommer i brudekjole? Hmmm....

Sundhedsjournalistik...

2007-05-11T07:40:00.000+02:00

Af og til kunne jeg godt tænke mig, at der på Danmarks Journalisthøjskole eller på en anden videregående uddannelsesinstitution, der udddanner journalister, fandtes en uddannelse med titlen Sundhedsjournalist! Jeg ved, at der findes mange gode journalister og formidlere, der skriver om sundhed og således kalder sig for sundhedsjournalist, men jeg tror desværre også, at der ryger mange budskaber ud i medierne, skaber forvirring, fordi journalisterne ikke helt har forstået sundhedsformidlingens ædle kunst.

SØVN GØR DIG SLANK.
Glem alt om triste diæter og slankepiller – søvn er det naturlige middel mod fedme.

Sådan lyder en overskrift i URBAN. Jeg fik nys om historien, da jeg - som jeg gør hver dag - drak min morgenkaffe til lyden og billeder af nyheder på TV. Og her blev historien citeret i TV2 Nyhederne med samme overskrift.

Det bør være børnelærdom, at vi bombarderes med så mange nyheder, at vi zapper - og dermed også ret ofte kun hører/læser/ser overskriften. Den her er jo en dejlig glædelig een af slagsen. Tænk, at kunne sove sig slank.... Man bliver dog skuffet over det glade budskab, hvis man er vedholdende og læser hele artiklen. Her sparker Per Brændgaard Mikkelsen nemlig lidt fornuft på banen. "Det drejer sig ikke om at sove så meget som overhovedet muligt, for det er klart, at man ikke taber sig af at ligge i sin seng hele dagen," siger han.

Hvornår når vi frem til konsensus, således at vi arbejder i samme retning, og ikke forenkler sundhedsbudskaber så meget, at det bliver til det rene vås? Sundhedsjournalister må da også have en interesse i at folkesundheden højnes, eller er den gode historie/overskrift vigtigere - og så pyt med budskabet?

Ved fælles hjælp

2007-05-10T19:44:00.000+02:00

"Der er et potentiale for meget effektiv forebyggelse ved et samarbejde med erhverv og myndigheder. Vi og myndighederne kan komme med alle de anbefalinger, vi vil, men det, som er afgørende for forbrugernes adfærd, er prisen, og om varerne kan fås i butikkerne, samt om de smager godt. Derfor skal vi have industrien og detailhandelen med". Sådan lyder ordene fra projektchef i Kræftens Bekæmpelse Morten Strunge Meyer i en udtalelse til Ingeniøren om et spændende nyt fuldkornsprojekt.

Projektet har FødevareIndustrien taget initiativ til, og er et partnerskab mellem producenter, patientforeninger, interesseorganisationer og detailhandel. Det er givet et meget STORT skridt i en rigtig retning.

Jeg håber, at partnerskabet vil åbne op for også at alle os der formidler budskaber inviteres med i det gode projekt. Og derved sikre at denne kampagne bliver nytænkende også i formidlingen af budskaberne. For at ændre adfærd, som Morten Strunge Meyer nævner, må der etableres motivation før handling. Prisen er - for mig at se - ikke nok. Her kan vi - der formidler ude på 'gulvet' blandt forbrugerne i høj grad bidrage.

Lad os bidrage allerede nu, og give projektet gode idéer med på vejen.

Hvilke idéer har du til formidling af sundhedsbudskaber i 'øjenhøjde' - relateret til en storstilet kampagne?

Børns skolehverdag.. uden aktivitet?

2007-05-09T20:29:00.000+02:00

England har - ligesom resten af vesten - også mange overvægtige og adipøse børn og voksne. Derfor kan det undre, at et skoleprojekt i projektfasen ser ud til at blive en skole uden udendørs legearealer! Læs selv... Argumentet skulle være : a lack of outside space will avoid the danger of 'uncontrollable' groups of children running around at break time.

Måske skulle de kreative skolefolk i England klikke sig ind på Alt om kost og læse denne vinkel på det med børns indlæring og fysisk aktivitet.

Trine-Maria, Hovedet på Bloggen, har tippet mig om denne mærkværdige skolehistorie, der næsten er så underlig, at den burde være blogget den 1. april. Men nej, den er ganske sand.

Kan man forestille sig en dansk skole uden skolegård, legearealer og sportsbaner?

Når formidling tager for givet...

2007-05-08T21:00:00.000+02:00

Jeg har lige set et nyt program på DR 'Smag på Danmark - med Meyer'. Tillykke til Claus Meyer og DR med et smukt Danmarksprogram.

Claus Meyer en dygtig madmand, han kan sit kram. Desværre kan jeg ikke give ham topkarakter som madformidler. I aften lavede han - i et ellers smukke billeder af Danmark - suppe med østers (indskudt bemærkning: dermed har han vel også selekteret ret så kraftigt i målgruppen?). Midt i suppekogeriet siger Claus Meyer :

"Og så skal suppen lige have lidt hønsefond"

....hvor efter han hiver en kande med, hvad jeg formoder er, hjemmelavet hønsefond frem. Nu tænker jeg: Hvem pokker har lige en kande hønsefond stående, hvordan laver man en sådan... kan man bruge en maggiterning eller er vi ude i at koge en økologisk landhøne, og hvad søren skal man så stille op med hønen? For mig at se er det madformidling, der tager alt for meget for givet.

I øvrigt bruger Claus Meyer en del produkter, der må være ukendt for mange: frugtbalsamico, cider, perlebyg, kørvel, æbleeddike, rønnebær. Der er INTET galt i hans opskrifter, intet galt i at anvende nye og spændende madvarer (det er en spændende udfordring for smagsløgene) - men jeg savner, at han formidler viden om hvad man evt. kunne bruge i stedet for, og jeg savner, at han ikke tager ting for givet...

Er det ikke en af de ting, vi formidlere skal sikre os; ikke at tage alt for meget for givet?

Det vidensniveau vi som ernæringsfaglige selv besidder, er ikke lig modtagerens... derfor må vi formidle vores faglighed i et sprog og på et niveau, hvor modtageren oplever at forstå, erfare og får mulighed for at handle.

Hop lige over på Omtanker...

2007-05-08T18:32:00.000+02:00

Jf. min udfordring er dagens kommentar på en anden ernæringsfaglig blog idag også havnet på Maja Møllers blog 'Omtanker', hvor en spændende samtale er i gang om 'Walk-in-sundhedsklinikker'.

Maja skriver som et svar på en kommentar smidt af mig tidligere:

Meeen er det så nemt og ligetil, som du siger og hvor du ser butikken som én stor walk-in sundhedsklinik ? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din tanke om at strikke et koncept sammen - så hele forbrugerskaren føler sig mødt mødt og talt til ?

Maja Møller rammer plet i sine spørgsmål. Det er ufatteligt nemt af mig, at skrive, at vi skal strikke et koncept sammen så hele forbrugerskaren føler sig mødt og talt til. Men hvis ikke vi nogen gange stiller tingene på spidsen, så udvikler vi (eller i hvert fald jeg) os ikke. Jeg håber, at andre vil blande sig i debatten om sundhedsklinikker i detailhandlen. Hop over og smid et indlæg, det er meget interessant - og kan kun føre til noget godt, at vi samtaler.

Trine-Maria Kristensen - med bloggen 'Hovedet på bloggen' , har idag mailet nogle gode forslag jeg kunne tage op i min udfordring. Især det spændende projekt 'Anna Amalie' har fanget min interesse. 100 saloner, 1000 mennesker, masser af samtaler er et projekt, der blandt andet indeholder 24 blogs, masser af saloner (arrangementer) og samtaler om regionsudviklingen i Region Midtjylland. Flere af samtalerne handler om sundhedsrelaterede emner - og dem vil jeg kigge lidt nærmere på... mere om det en af de kommende dage.

+ skat på usundt, - moms på sundt?

2007-05-08T08:17:00.000+02:00

Jeg er lige faldet over en interessant artikel på Poltiken.dk :

Skat på junkfood og nul moms på frugt og grønt kan flytte danskernes forbrug over i sunde fødevarer.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk.

Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift: 1 pose chips fra 19,95 til 25,95 kr. Halv liter cola fra 9,80 til 12,75 kr.

Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms: En klase bananer fra 20,20 til 16,16 kr. Et bundt gulerødder fra 20 til 16 kr.

I følge ATV til prisfald/-stigninger medføre at vi forbruger flytter noget af vores forbrug, faktisk så meget, at vi vil spise 10-11 procent mere frugt/grønt, svarende til ca. 10 kg årligt. Samtidig vil vi i gennemsnit tabe os tre kg, og altså medføre en reduktion i forekomsten af overvægt og fedme.

Politiken har spurgt den ansvarlige minister på området, Familie- og forbugerminister Carina Christensen, der har denne kommentar:

»Vi har ingen garanti for, at det flytter forbruget. At et kilo gulerødder kommer til at koste ni kroner, eller en pose chips måske vil blive tre kroner dyrere. Jeg har jo ingen anelse om, at det vil få folk til at ændre adfærd«

Hun mener, at det er afgørende at få fortalt folk, hvad der er det sunde valg, og sørge for, at de sunde fødevarer er tilgængelige.

De sidste jeg er meget enig i, men det er som om vi ikke formår at løfte den opgave uden at der også sker strukturelle ændringer, som f.eks. lavere moms på det sunde og øgede afgifter på det usunde.

Gad vide hvad der skal til for at alle vi, der arbejder ernæringsfagligt sætter os sammen og taler i helheder, kobler alle de mange gode idéer sammen og dermed finder en ny vej at gå...?

Ernæringsmærkning... nytter det mon noget?

2007-05-07T19:53:00.000+02:00

"Jeg er glad for nu at kunne lancere det nye Spismærke, der kan gøre det nemmere for forbrugerne at træffe det sunde valg i dagligdagen. Producenterne og detailhandlen har desværre ikke vist interesse for at bruge mærket. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg er sikker på, at det nye ernæringsmærke, hvis det bliver brugt, både vil kunne være til gavn for forbrugerne og erhvervslivet". Sådan sagde familie- og forbrugerminister Carina Christensen da hun den 19. april 2007 lancerede det nye ernæringsmærke. (kilde: www.spismest.dk)

Idag har jeg været et smut forbi www.spismest.dk, der er en website hos Fødevarestyrelsen, hvor det blandt andet er muligt at beregne på fødevarer og efterfølgende få en 'dom': spis mindst, spis mindre eller spis mest.

Jeg er noget i tvivl om hvor vidt forbrugeren nogen sinde tager dette mærke til sig, og for den sags skyld også et website, der kræver i hvert fald nogen grad af forhåndskendskab til en varedeklaration. Ganske vist kan man få en vejledning i at læse en sådan via 'Hvad er en næringsdeklaration', men klikker man derpå fremkommer en ret tætbeskrevet side. Ikke nogen nem brugsvejledning. Og det bliver ikke bedre, hvis man ikke allerede har opgivet og klikker sig videre ind på 'Sådan læser du varedeklarationer'.

Som formidlere - hvor end vi sidder i systemerne - må budskabet være så enkelt og klart formuleret, at det er nemt at gå til, også for folk, der ikke har forhåndsviden om ernæring.

Hvad mener du. Har ernæringsmærkning en fremtid i Danmark? Og hvis ja, hvordan skal vi så få os alle - producenter, forhandlere og forbrugere - til at få mærket implementeret i hverdagslivet? Er Spis mindre, mindst, mest - mærket lige netop dét mærke?

Idag vil jeg smide en kommetar på Maja Møllers blog 'Omtanker', hun har nemlig skrevet et rigtigt interessant indlæg om sundhedsklinikker i detailhandlen.

Fedme er bare en tankegang...

2007-05-05T19:46:00.000+02:00

Ovre på Slankecoach's blog har hendeduvednok, skrevet denne gode kommentar til et indlæg:

" Overvægtige har en besynderlig tankegang. Jeg tænkte da jeg var 13 at jeg bare skulle vokse 10 cm, så ville min vægt passe. *lol* Fedme er en tankegang, som man skal lægge om - og det er så hamrende svært. "

Fedme er bare en tankegang, som man skal lægge om... De ord har siddet i mig det meste af dagen. De er så rammende og er ved at finde plads og blive defineret i min virkelighed og i mit tankesæt. Jeg tror, at sætningen rammer helt plet. Dels er overvægt og fedme langt fra kun en fysisk tilstand. Kiloene er nærmere det fysiske resultat af en tankegang, og derfor ligger 'nøglen' til fedmen for individet også her.

Det er tankegangen, der skal justeres. Ikke kun i forhold til energiindtag og vaner, der skal forandres, også i hvilke tanker vi tænker om os selv. For at vi kan opnå motivation til at foretage ændringer, der rækker ud i livet må vi være i stand til at tænke positivt og konstruktivt - også om os selv. Det er en proces, der kræver stor opmærksomhed, men som belønner sig, hvis den lykkes.

I øvrigt har jeg funderet over en anden ting idag. Det er som om, at vi (eller i hvert fald jeg) ikke så ofte møder chokerende 'nyheder' om antallet af overvægtige i Danmark. Har vi nu accepteret at det en udvikling, der ikke kan bremses eller er det blot et udtryk for at der nu er så mange af os overvægtige, at det ikke længere er en nyhed om der er 40, 50 eller 60% med for mange kilo på legemet!? Hvad mener du?

Jeg kaster senere idag min kommentar på en anden ernæringsfaglig blog på 'Køkkenbloggen'.

Jeg er

2007-05-05T15:43:00.000+02:00

af Slankecoach ...gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at smide en kommentar til indlæg her på bloggen?! Jeg har lige forsøgt, uden at være logget ind, og det lykkedes. Giver lige en hurtig ansvisning på 'how to do'...

Klik på '... Kommentarer', skriv din kommentar og i valgmulighederne under din kommentar skriver sætter du en dot i 'Andet' samt skriver din navn og website/blog.

Og husk lige, det er ikke god skik at kommentere anonymt, ikke på min blog i hvert fald.

Definition...

2007-05-04T12:52:00.000+02:00

Hold da helt op, det er noget at en udfordring, jeg har kastet mig selv ud i. Har brugt MEGET lang tid på søge efter ernæringsfaglige blogs. Og det er ikke ligefrem væltet ind på skærmen med www-adresser. I min søgen er det gået op for mig, at jeg er nødt til at definere lidt mere præcist, hvad en ernæringsfaglig blog er, eller måske nærmere nedfælde den definition, jeg søger ud fra.

Definition:
For mig er en ernæringsfaglig blog skrevet af en person/organisation, der i kraft af uddannelse/job/branche har faglig viden om ernæring, og i sin blog anvender denne viden. Målgruppen kan være alle: forbrugere, aftagere, kunder, kon-kollegaer.

Jeg er i min søgen stødt på mange blogs med slanke- og sundhedsindhold, skrevet af personer uden ernæringsfaglig baggrund. De blogs har karakter af at være meget private dagbøger, der deles tanker, følelser, tips til andre private. Som ernæringsfaglig kan jeg få en masse ud af at læse disse blogs, men de falder ikke ind under ovenstående definition.

Desværre er min liste over ernæringsfaglige blogs pt. meget kort. Jeg håber meget, at listen i den kommende måneds tid bliver væsentligt udvidet. Hvis du kender til ernæringsfaglige blogs, som ikke står på listen, så smid lige en kommentar, ikk!

Her er den så, listet alfabetisk.

Arla har flere weblogs. Af ernæringsfaglig interesse er 'Omtanker', 'Køkkenbloggen' og 'Ernæringsseminar 2007'
'Blog om ernæring og sundhed' formidler ernæringsfaglige nyheder og debat. Skrevet af Per Brændgaard Mikkelsen
Coach Chris Macdonalds blog om sundhed i balance
Claus Brandstrups blog om formidling af sundhed og ernæring i dialog og øjenhøjde
Formidling af de 8 kostråd er en blog for formidlere af kostrådene, samlet i et netværk etableret af Fødevarestyrelsen / Alt om kost.
Huskeblog, skrevet af Pernille, er tanker og meninger om mad, livskvalitet, forbrug.
Lise Holm-Rasmussens blog. Lise studerer til professionsbachelor i ernæring og sundhed
med speciale i sundhedskommunikation på SUHR's, København.
Slankebloggen falder ikke helt indenfor definitionen, men da værten er ernæringsfaglig og emnet bestemt også, ja, så kommer den med. Slankebloggen er et projekt, hvor to personer får personlig vejledning med henblik på vægttab via bloggen.
Slank NU, skrevet af en anonym (hvorfor i grunden det?) professionsbachelor i ernæring og sundhed. Personlige og faglige betragtninger om sundhed og vægttab.
Sundhed er skrevet af human ernæring studerende Christina og handler om tendenser, forskning og debatemner indenfor sundhedsområdet.
Under Luppen er skrevet af Per Brændgaard Mikkelsen som supplement til hans side i Ekstra Bladets forbruger tillæg. Handler om ernæring og sundhed.

Det er listen sådan som jeg ser og kender den idag... Hvis du har kendskab til andre ernæringsfaglige blogs, så ud med sproget i en kommentar.

Og så lige et spørgsmål: Hvordan får vi sparket gang i dialogen og samtalen online - på alle de gode blogs? Hvad skal der til?

Dagens kommentar på en anden ernæringsfaglig blog (jf. min udfordring) smider jeg ind hos Pernille på Huskeblog.

Jeg udfordrer...

2007-05-03T17:23:00.000+02:00

Kære bloggæst, kære læser...

Du har uforvarende kastet dig selv ind i en udfordring. Nej, bare rolig, det kræver ikke så meget af dig, mere af mig.

Jeg har for få dage siden her på bloggen undret mig over, at ikke flere ernæringsfaglige tør, vil, kan gå i dialog med hinanden online. Men for at gå i dialog, skal der jo være nogen og noget at gå i dialog med. Og her er det min udfordring kommer på banen!

For at sætte gang i dialogen vil jeg her på bloggen udfordre mig selv således:

UDFORDRING
A. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst ét indlæg på bloggen. Indlægget skal indbyde til dialog.
B. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst een kommenar på en blog med ernæringsfagligt islæt, og her på bloggen fortælle, hvor indlægget er skrevet.
C. Mens udfordringen løber af stabelen skal jeg her på bloggen liste alle de ernæringsfaglige blogs, jeg støder på undervejs. Forhåbentligt bliver listen lang....
D. Udfordringen starter fredag den 4. maj 2007, og fortsætter frem til 4. juni 2007, hvor jeg evaluerer.

Så kære bloglæser, som du kan se, kommer der nu masser af mulighed for at gå i dialog - også ernæringsfagligt.

Lad udfordringen begynde! Udfordr mig!

Varme hveder med koldt smør og hjemmelavet marmelade...

2007-05-03T12:04:00.000+02:00

Store Bededag er lig med en ekstra fridag. Det er egentlig ikke højdepunktet for mig i disse dage, fridagen. I stedet er den tradition, der følger med fridagen, langt vigtigere og velsmagende.

Smør indgår ikke som en del af hverdagskosten i vores hjem, det hører til på særlige dage og ved særlige lejligheder. Og så naturligvis i hjemmebagte småkager... (man bager ikke kager og småkager med margarine, vel?)

Aftenen før Store Bededag spises der rigtigt mange varme hveder rundt om i det danske land. Jeg vil gætte på at min generation (jeg er meget snart 41) og alle ældre end mig, kender til skikken, men gør de yngre generationer?

Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød m.v. på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter.

Jeg forbinder varme hveder med koldt, velsmagende økologisk smør og hjemmelavet brombærmarmelade. Dertil en god kop kaffe eller te. Men udover den faste føde forbinder jeg også de varme hveder med dejligt samvær og gode samtaler torsdag aften før tre fridage. I min familie har vi denne aften talt om vinteren der er gået, foråret der er over os og sommeren, der venter lige om hjørnet. Med andre ord er varme hveder med koldt smør også varme hveder med gode ord, minder og drømme.

Mon ikke det også bliver sådan i aften. Jeg har i hvert fald sat over til den faste føde, smøret er på køl, dejen hæver og marmeladen står i forrådskammeret og venter på at vi skal smage. Mums, hvor jeg glæder mig.

God bededagsferie. Nyd den sammen med smagen af en god skik.

Detailhandlen begynder at tage et ansvar for sundheden...

2007-04-29T20:06:00.000+02:00

HURRA....

Stor var min glæde, da jeg idag læste en artikel i Søndagsavisen om det ansvar Irma tager på sig i forhold til vores miljø.

"Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, har netop præsenteret kædens seneste kampskridt for sundere indkøbsvaner. Slik og chokolade fjernes fra kasserne og bliver erstattet af frugt og grønt. Tilbud på sodavand, konfekture og chips vil fremover kun være et styks." (kilde: Søndagavisen 28.4.07)

Og jeg vil ile med at sige TILLYKKE til Irma med det store, gode skridt af strukturel karakter. Det er en af vejene frem, at tilgængeligheden besværliggøres, og at det ikke kan betale sig at købe mega mange kalorier ad gangen. Jeg er selv en af dem, der hopper på tilbuddene 'Køb tre, betal for to' - eller '1 kilo blandet slik for kun 39,95'. Hvem F..... køber så 80 gram for 9.95?

Idag var jeg i Føtex for at handle. Havde lige været nede og svede tran i fitnesscentret, og havde ikke lige fået en sund snack med i sportstasken. Køber ind, stiller mig i kø, og kigger efter noget jeg kan stimulere blodsukkeret med.. og ak nej, ikke noget sundt der. Jeg holdt stand, og stillede mig i kø i bagerafdelingen, en grovbolle ville kunne gøre det. Men man skal godt nok kigge langt efter det rigtigt grove brød der blandt wienerbasser og tørkager. Jeg købte en trekornsbolle, men det kunne lige så godt have endt med et ikke så fedtfattigt pølsehorn. Hvorfor søren kan jeg - og mange andre - ikke købe en frugtsnack, en grovbolle med mager ost (UDEN smør/dressing) eller noget andet mere lødigt. Jeg skal for god ordens skyld sige, at Føtex i Svendborg rent faktisk har placeret slikafdelingen midt i supermarkedet og dermed er en afdeling man ikke absolut SKAL igennem for at komme gennem indkøbsturen. Det er et frit valg for forbrugeren, og ganske givet et bevidst valg gjort af Føtex.

For nylig var jeg til et politisk møde i Svendborg, gæstetaleren var Ebbe Lundgaard, formand for COOP Danmark og Norden. Jeg spurgte ham om, hvornår vi ser netop de sunde tilbud ved kassen og hvornår slikket ikke er det sidste vi møder i Brugsen. Han svarede, at det må være forbrugerens eget ansvar, og at det handler om konkurrence i dagligvarehandlen. Jeg skulle ikke regne med, at det skete forløbigt. Så jeg er glad og råber HURRA for at Irma tager det skridt, og for at vi som forbrugere nu får lettere ved at vælge de sunde snacks i indkøbsjunglen. Og jeg er da sikker på at Ebbe Lundgaard og resten af dagligvarehandlen nu må følge trop.

HURRA!

Blogging... for hvem?

2007-04-29T07:16:00.000+02:00

I den senere tid har jeg tænkt over, hvorfor vi ernæringsfaglige ikke er bedre til at blande os i hinandens skriverier?

Det kræver prioritering, at vedligeholde sin blog, sikre at den er aktuel, vedkommende, interessant. Og jeg må sande, at der til tider går alt for mange dage imellem, at jeg selv får skrevet indlæg på min egen blog. Men der får endnu længere tid inden jeg får skrevet på de andre gode blogs. Et sted, hvor jeg rent faktisk får blandet mig er på Maja Møllers to Arla-blogs 'Omtanker' og 'Ernæringsseminar 2007' . Og nu, hvor jeg har funderet lidt over det, så er grunden til, at jeg blander mig der, at hun stiller sine læsere udfordringer og spørgsmål, går i dialog med os på den anden side af forbindelsen.

På 'Formidling af de 8 kostråd', der er en blog for en lang række aktører, der alle arbejder med de otte kostråd, er dialogen også sparsom og spræget af en-vejs. Her er jeg blog-redaktør/vært, og har da også stillet aktørerne flere spørgsmål undervejs. Det har ikke givet mere dialog, hvorfor mon det? Det kan handle om manglende prioritering, erfaring, lyst, tro på at det nytter noget.... Eller...? Jeg er overbevidst om, at vi har så meget at sige til og lære af hinanden - og kan sammen kan generere spændende nye tiltag. Men det kræver mod og åbenhed. Det kræver at vi går i dialog, og at den dialog også inviterer nye aktører på arenaen indenfor. Det kan en blog hjælpe med til, men skal naturligvis, som al mulig anden formidling, følges op af handling.

Kan vi ernæringsfaglige udvikle vores formidling ved netop at gå i åben, modig dialog online?

Et karrieremæssigt vadested...

2007-03-21T17:18:00.000+01:00

Siden december har jeg været travlt optaget af at færdiggøre min uddannelse ved SUHR'S (professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring) og derudover arrangeret møde i 'Netværk til formidling af de 8 kostråd'. Det møde kan du læse meget mere om på bloggen 8kostraad.

Karrieremæssigt og fagligt står jeg i et vadested. Jeg søger 'legekammerater' (læs: kollegaer) - og det kan være i en mere eller mindre fast jobrelation og/eller i et kontorfællesskab, hvor jeg kan sparre og samtale. Jeg er meget optaget af, hvordan vi formidler sundhedsbudskaber til borgerne i Danmark. Hvordan kommunikerer vi bedst i øjenhøjde - og sikrer os at formidlingen og dialogen lykkes? Og at være optaget af noget er et godt udgangspunkt for udvikling...

I de næste par dage skal jeg i gang med at sende breve (eller den mere hurtige form: emails) til mulige samarbejdsrelationer, hvori jeg præsenterer mine kvalifikationer, kompetencer og min personlighed. Konsulent, underviser, projektmedarbejder/-leder...

Mulighederne er mange, det er jo bare at gribe bolden og kaste den videre! Måske du kender til et sted, et firma, en organisation, hvor en mand med hjerte og hjerne godt placeret kan udfordre(s) og udvikle(s)...

Let's play!

Demokrati i foreningslivet....

2006-12-07T21:17:00.000+01:00

I aftes oplevede jeg hvordan demokratiet kan gradbøjes og udnyttes. På en ekstraordinær generalforsamling blev jeg - og fire andre bestyrelsesmedlemmer - nedstemt. Og ja, det er jo demokratiets præmis; at komme i mindretal.

Men når det at komme i mindretal handler om et "kup", ja, så er det tragisk og uhyrligt. Tragisk fordi det går ud over foreningens gode formål og vigtige sag, og uhyrligt fordi vi blev nedstemt af en familie, der allerede inden generalforsamling havde truffet beslutning om at støtte deres veninde og familiemedlem.

Jeg er vred, såret og skuffet. Ikke fordi demokratiet fejlede og viste sit ikke så charmerende væsen. Men fordi jeg er en mand, der værdsætter demokratiet. Et demokrati kræver at alle parter respekterer det. Og i den senere tid med kulmination i aftes blev vi vist, at det demokrati også kan udsættes for selviskhed og magtudfoldelse.

Det er jeg vred, såret og skuffet over.

Heldigvis er jeg et menneske, der kan være engageret i andre ting. Og ja, en af de ting bliver nu nok at etablere et modstykke til den udemokratiske forening jeg tidligere var formand for og medlem af.

Der er stadig liv....

2006-08-20T16:28:00.000+02:00

Praktikken er startet igen og med den en travl hverdag. Er i praktik på ForebyggelsesCentret i Rudkøbing, hvor jeg er blevet koblet på et projekt for kontanthjælpsmodtagere. Underviser og fungerer som projektkoordinator, og det er super spændende, givende og udfordrerende. I det første par uger har jeg lige skulle finde ben at stå op, definere min rolle og udarbejde forslag til ugeplaner for de kommende syv otte uger. Derudover er jeg fortsat studerende og lige i disse dage griber jeg fat i mit bachelorprojekt igen, og skal i gang med en skriveproces. Glæder mig.

At formidle viden om sundhed er ikke altid lige let, det har jeg tidligere skrevet om her på bloggen. Det handler - som i al formidling - om at formidle til en kendt målgruppe, og ramme plet. Hverken over eller under men lige midt i.... Og hvis det skulle ske - og det gør det! - at jeg ikke rammer plet, så er det også en god erfaring, som jeg skal huske at tage med mig videre i mit formidlingsvirke.

Ordene bliver få i denne omgang, skal igang med at forberede mig til i morgen, men vender snart tilbage med mere spændende. Har gang i så mange ting og interessante initiativer - og det vil jeg gerne indvi dig i!

Virker det bedre med skræmmebilleder og forbud?

2006-07-28T11:02:00.000+02:00

Ih altså, hvor jeg kan blive sådan helt paf og lamslået.... Har lige set Go´Morgen Danmark , og her var et af indslagene om fødevaresikkerhed og sommervarme! Forstander for Suhr's Husholdningsskole, Lars Sonne-Hansen, fortalte om de mange skjulte og lumske farer der kan være i kød- og pålægsprodukter. Og han har da ret: det kan være en farlig omgang at spise f.eks. farsretter og kylling... men men men... i stedet for at opfordre forbrugere til at lade være med at spise kylling (ja, det sagde han sgu) når det er varmt, så kunne et andet budskab vel være at behandle kødet godt nok og sikkert....

Jeg er ikke tilhænger af skræmmekampagner, tror mere på at vi som formidlere skal oplyse og formidle til forbrugeren, der hvor forbrugeren er. Og forbrugeren render ikke rundt med køletasker i Netto... Og gad vide hvad fødevareproducenterne siger til, at en af landets mest kendte husholdningsskoler opfordrer til midlertidigt boykot!

Indslaget kunne have haft to andre, interessante vinkler.
1. Hvordan sikrer vi os at kødet tilberedes så de farlige bakterier dræbes.
2. Hvad kan vi gøre i indkøbssituationen. F.eks. hvordan pakker man en indkøbspose så de kølige og frosne varer holder posens indhold koldt, hvilke "køleposer" virker og hvilke ikke.

Det er op til både journalist og gæst at sikre, at budskabet til seer (forbruger) ikke bliver et sort hvidt billede - må/må ikke. I dagens indslag kunne hverken gæst eller interviewer lever op til dette....

Her i huset spiser vi fortsat kylling, afskåret pålæg og pålægssalater - også når det er 30 grader varmt. Uden maveonde. Uden køletaske. Uden forbud.

God byttehandel

2006-07-28T10:02:00.000+02:00

Jeg har netop meldt mig ind i Dansk Iværksætter Forening, og der faldt jeg over dette helt fantastiske ordsprog:

Jeg har et æg, du har et æg.
Vi bytter.
Jeg har et æg, du har et æg.

Jeg har en god idé, du har en god idé
Vi bytter
Jeg har to gode idéer, du har to gode idéer.

Ovenpå gårsdagens skuffelse (FoodFighter NOT) er jeg på banen igen, og har fuld sving i en masse aktiviteter. Netop nu arbejder jeg på højtryk for at få programmet til konferencen "Overvægt på arbejdspladsen. Udfordringer og potentiale" på plads. Datoen er fastsat til 31. oktober, og det bliver i København. Sæt allerede nu X: det bliver en spændende, spændende dag.

God weekend.

Claus

Food-Forty-Fighter.. NOT...

2006-07-27T16:03:00.000+02:00

Ja, så faldt afgørelsen, og desværre ikke i mit favør. Som mange af jer læsere ved, så har jeg været indstillet til at blive en af årets Food Fightere. Skrev en ansøgning, hvor hovedvægten var lagt på formidling: mit virke. Og på at mand på 40 sagtens kan være ung af sind og hjerte... Men det blev altså ikke mig.

Nå, det skal da ikke være en hemmelighed, at jeg er skuffet. Jeg var så småt begyndt at glæde mig til, at skulle se New York. Har i mange år haft den drøm. Har boet tre år i London, og det siges at hvis man kan lide den by, så vil man elske N.Y.

Skuffelse kan jeg ikke bruge til så meget. Alt for tit er jeg i den her situation. Tæt på at komme i mål, men kommer ikke over målstregen. Heldigvis kan jeg se målstregen på flere projekter i den kommende tid, og jeg glæder mig at nyde sejrsrusen - især fordi det er projekter, hvor jeg selv har stor indflydelse på om jeg kommer på sejrsskamlen. Færdig med uddannelse, opstart af egen virksomhed, planlægning af en stor konference.

Og det kan godt være jeg ikke bliver præmieret og belønnet med en tur til N.Y. Heldigvis har jeg allerede fået den største præmie af alle...

Fortsat god, hed sommerdag...

Claus

PS... Nogen der kender nogen, der ved noget om kontorfællesskaber i Odense, Svendborg eller Nyborg? Så kast mig en mail.

Stigmatisering af overvægtige?

2006-07-07T08:54:00.000+02:00

Følgesygdomme. Fravær. Fyring.

Overvægtige er igen i rampelyset. Ikke med succeshistorier, men med triste beretninger om uberrettiget fyring og om at de overvægtige koster arbejdsmarkedet dyrt grundet følgesygdomme med deraf følgende fravær. I Adipositasforeningen har vi den holdning, at det naturligvis ikke er acceptabelt at fyre og diskriminere på grund af udseende, hvad enten det handler om hudfarve, vægt eller hvad der nu kan skille een ud fra normaliteten. Den holdning tror jeg de allerfleste kan tilslutte sig, det interessante er, hvis vi er så enige, hvorfor sker det så og hvad gør vi ved det?

Arbejdsmarkedet er på vej på tider, hvor der bliver kamp om de kvalifikationer arbejdsstyrken besidder idet der bliver færre og færre i den arbejdsduelige alder. Samtidig er samfundet blevet mere og mere overvægtigt, og der regnes med at 1,7 mio. voksne idag er overvægtige eller svært overvægtige. Og det er let at skrive og sige, at så arbejdspladserne bare ansætte og fastholde medarbejderne - også de overvægtige.

I en undersøgelse foretaget af Lederne viser at 4 procent af lederen har givet afslag på ansøgning direkte relateret til ansøgerens overvægt, 16 procent fortæller at overvægt var en medvirkende årsag.

Statens Institut for Folkesundhed har i en nylig rapport beregnet at overvægt er årsag til 1,9 mio. ekstra sygefraværsdage, svarende til et produktionstab på 6,2 mia. kr.

Mariane Steffensen vejer 130 kilo, og blev fyret efter kun fire dage på sin nye arbejdsplads - og årsagen angivet i fyresedlen er overvægt. Jeg er målløs og forarget, men det får Marianne ikke sit job tilbage af og arbejdsmarkedet ændrer ikke holdning til overvægt af den grund. HK har anlagt sag, og jeg håber, at den arbejdsgiver får en alvorlig lærestreg...

Udfordringen er stor. Jeg har ikke svaret på, hvordan vi får arbejdsmarked og overvægten til at "tale" sammen. Arbejdspladsen er en oplagt mulighed og arena for sundhedsfremme - også i forhold til overvægt, men det kræver en dialog mellem parterne: arbejdsgivere, arbejdstagere og interesse-faglige-organisationer således at rummelighed og accept også bliver mere end blot floskler og smukke hensigter. Der skal handles.

Der intiviteres i efteråret til at tage det første skridt: En konference om "Overvægt på arbejdspladsen. Udfordringer og potentiale", følg forberedelserne her - og giv gerne dit besyv med om, hvad du mener kunne være et bud på både indhold og form i en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen.

Fortsat god sommer.

Claus.

Cheasys indflydelse på munterheden

2006-06-26T08:38:00.000+02:00

Fødselsdag. Middagsselskab. Mad. Samtale. PROBLEM.

Vi kender det alle. Sidder der til et middagsselskab. Indledningsmanøvren er overstået. Navn og job er fastslået. Og ja, hvad skal der så tales om. I kraft af mine faglige interesser er et af de store emner i vores hjem MAD. Og dette middagsselskab bliver da ingen undtagelse. MAD; det kan vi alle tale med om. Vi har en mening - ufarlig - om sundhed, hvad der slanker og ikke gør, hvad der smager godt og ikke gør. Om de nye ting på supermarkedets hylder. Samtalen flyder lystigt... Lige indtil talestrømmen fra gæsterne pludselig stopper. En gæst har sagt ordet.

CHEASY
Alle der besøger os, kender til Cheasy produkterne. Vi spiser gladeligt den gode yoghurt og spiser oste med meget lavt fedtindhold og få kalorier. Og vi er glade for det: det smager dejligt, og kan fåes også helt hernede på Langeland i de fleste dagligvarebutikker.

Samtalen tager pludselig en drejning, bliver mindre lystig og munter. En ved bordet siger: Aaaaaj, hvor det bare irriterende med den nye emballage på Cheasy yoghurten. Jeg har selv været voldsomt irriteret i meget lang tid. Troede jeg var den eneste. Men det er jeg ikke. Vi er mange, der er frustrerede og irriterede over, at bunden på den nye emballage ligesom er rund og buler ud, så yoghurten ikke kan stå stabilt og dermed let vælter. Men hvad værre er: under skruelåget (hvad var der galt med den gammeldags åbnemekanisme?), sidder endnu et "låg", som skal hives af ved at trække i en lille plastic dims. Lidt ligesom at trække i udløseren på en faldskærm, dog håber jeg at udløseren på faldskærmen virker bedre og oftere. Jeg vil tro, at ud af 10 liter yoghurt, der knækker plasticdimsen af på de 5 når der hives i den. Og hvad gør man så: Man skal have fat i kniv og skære sig vej ind til yoghurten med fare for både snitsnår og andre farligheder når en ustabil yoghurt skal bekæmpes med skarpe redskaber.

Det er en OMMER!
Og sådan kan en samtale, der er lystig og munter pludselig tage en drejning til irritation og undren. Vi er mange i samme båd, og fra middagsselskabet skal lyde en klar opfordring til Arla / Cheasy. Det er en OMMER. I må tilbage i tænkeboksen for at udvikle den emballage og det i en fart.

PS... Og vi har altså andet at tale om ved middagsbordet end Arla og deres udemærkede produkter. Dette blot til oplysning til den læser, der nu tænker at de da må have mere på sinde dernede på Langeland. Det har vi...

Ernæringsoplysning med et touch af personlighed

2006-06-19T08:04:00.000+02:00

Idag er en god dag. Det er alle dage faktisk, men idag er ekstra god. Jeg er på vej til Samsø, hvor jeg i eftermiddag skal holde foredrag... og det er noget jeg nyder. To timer, hvor jeg sætter dagsordenen. Sætter ord på teori. Formidler.

Og det har jeg sørme gjort mange gange efterhånden. Og det er nu underligt, at selvom jeg er ved at være vant med opgaven, så rumler maven fortsat lystigt med nervøse sommerfugle. Men kun lige indtil jeg har sagt: "Velkommen...", så forsvinder sommerfuglene og overlader arenaen til mig og dem jeg formidler til.

Det er min erfaring, at ernæringsformidling skal pakkes ind. Ikke i fede flosker eller sukkersøde anekdoter, men i gode historier, der gør indtryk. Derfor fortæller jeg gerne hvorfor lige netop jeg mener at være kvalificeret til at stå der og formidle... og det gør jeg med min personlige historie. Med latter, smil og til tider lidt eftertænksomhed.

Og det er lige netop det jeg skal i dag. På Samsø Højskole, hvor 45 glade sommerkursister deltager på "Samsø, sund og slank". Derfor er dagen i dag ekstra god. Nåeh ja, og så fordi eksamen i sidste uge gik rigtigt godt. Og fordi jeg nu kan ane en lille sommerferie i horisonten... Og især fordi, det kun er fordi jeg er elsket, at jeg kan træde op og fortælle min historie og dermed formidle ernæringsoplysning med et touch af personlighed.

To nonner og deres frokostglæder...

2006-06-09T16:22:00.000+02:00

Hovedbanegården, klokken er henad 12 middag og det summer af kufferter på hjul og fødder i småløb for at nå et tog ud af storbyen. Jeg kigger op fra min gratis avis da jeg aner noget stort, blåt komme susende imod mig... Det er to nonner i fuld ornat.

Det er frokosttid, også for nonner.

Jeg bliver overrasket. Havde vel egentlig forventet at de to - iøvrigt meget smilende - nonner åbne kufferten og frembringe en halvkedelig madpakke smurt for alt for længe siden. Jeg overraskes. De smiler nu meget bredt, åbner frokostposen, der ved nærmere eftersyn er hvide papirsposer med rød skrift.

Nu er smilet KÆMPE stort! På samme tid, som var det aftalt spil eller var de deltagere i synkronfrokostkonkurrence hiver de hver en burger op, stikker sugerøret i hvad jeg formoder er cola og fisker efter pommesfrites. Og spiser med vellyst.

Og hvorfor skulle nonner ikke spise burgermad? Det gør alle andre jo, og mere og mere. Det er der ikke noget galt i - bare det ikke bliver hverdagsfrokosten. Ej heller for nonner på udflugt med hvide papirsposer og blåt ornat.

Hjerte og Hjerne = Sundhed.

2006-06-08T18:43:00.000+02:00

Jeg blev i går præsenteret for en tanke, eller nærmere et mantra: Hjerne, Hjerte og Indkøbskurv. Umiddelbart lyder det jo helt korrekt: De tre ting hænger sammen hvis vi vil leve et sundere og lettere liv. Efter nogen eftertænksomhed på en ellers noget travl og hektisk dag tænker jeg: Jamen, sådan har jeg jo altid tænkt og sagt om det at tabe sig, leve sundere. Og for mig handler sundhed meget kort og groft sagt om at have både hjerte og hjerne med. Så kommer det med indkøbskurven af sig selv, og i den putter vi så sundheden.

Der siges og skrives fortsat meget om hvad der er sundt, usundt, lødigt og ikke lødigt. I min verden er alt tilladt, noget mere end noget andet. Det handler om at træffe nogle valg, og være sig de valg bevidst. Hvad betyder det for min sundhed, når jeg vælger som jeg gør. Det kræver en viden, men det kræver først og fremmest at "jeg" er med. Indsigt og følelser. Hjerne og hjerte.

Solen skinner smukt, klokkefrøerne er begyndt at kvække lystigt og på tirsdag skal jeg til eksamen. Her skal jeg perspektivere på en opgave (hurra, den næstsidste) om mandlige kokkes hjertesundhed i forhold til skiftende arbejdstider. Siden vi - min makker og jeg - skrev opgaven er jeg blevet meget, meget klogere...

Vi har skrevet en opgave om hvordan tingene formodentligt hænger sammen, men ikke et ord om hvordan vi så tænker at kokkene rent faktisk kan få muligheden for at træffe sundere valg i deres arbejdsliv. Kokkes dødelighed er høj, hjertekarsygdomme er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark og skiftende arbejdstider ved vi kan påvirke det sociale liv, søvnrytme og tilmed stresse. Det er store ting, og det er mange faktorer, der skal ændres for at kokkenes hjertesundhed kan højnes.

Som sundhedsformidler har jeg en forpligtigelse til at formidle korrekt viden - men den viden når kun frem til modtageren hvis den er formidlet så modtageren rent faktisk bliver påvirket af budskabet. Det handler om at give modtageren mulighed for at vælge. Med hjerne og hjerte. Eller jeg kunne sige: Jeg skal formidle viden til hjernen så hjertet mærker det...

Det er det jeg skal op og sige en masse om på 20 minutter på tirsdag kl. 15.20.

Nu venter der koldskål og en lille tekst om kolesterol på terrassen!

Fra teori til praksis

2006-06-07T10:09:00.000+02:00

Så oprandt den tid, hvor alle de gode teoretiske begreber for alvor skal vise deres værd! Det er tid til handling ; det er nu tid at omsætte teorien til praksis. Jeg er startet i praktik!

For kort tid siden troede jeg, at jeg uddannede mig til at blive klinisk diætist. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Besværligheder med praktikplads (der er sgu langt fra Langeland til Bornholm, hvor jeg havde fået praktikplads), hvorfor jeg valgte at skifte specialelinie til human ernæring... og dermed også nye muligheder for praktikplads. Og her sidder jeg så nu. På Forebyggelsescentret i Rudkøbing! Hurra.

Jeg har gennem længere tid været tilknyttet Forebyggelsescentret med forskellige formidlingstilbud: KostCafé (spørg løs om alt muligt der har med mad og sundhed at gøre) og Mænd & Mad (for svært overvægtige mænd). I min praktik skal jeg arbejde med at projektbeskrive, hvordan vi som Forebyggelsescenter sammen med behandlere kan skabe tilbud til Langelands borgere med det formål at øge folkesundheden inden for nogle af de store livsstilssygdomme: KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom), Adipositas (fedme), IHS (Iskæmisk hjertesygdom) og NIDDM (Diabetes II).

Jeg er glad for den lokale praktik - og jeg kan allerede her på dag 2 sige: Jeg glæder mig til at være en aktiv del af et spændende forebyggelsesarbejde. Og til at kunne sætte handling bag al den teori de sidste tre år har rustet mig med.

Og så skinner solen, der loves sommerlige temperaturer - og vi får en "ny" bil senere på dagen !Den gamle brød for alvor sammen i går i et sving... Den - altså bilen - besluttede sig på at smide udstødningen i et sving. Håndbremsen røg også. Og ja, dermed dømte mekanikeren bilen for afdød.

Claus

Samtalerne og den svære samtale

2006-05-30T13:48:00.000+02:00

I morgen, onsdag den 31. maj, finder konferencen Samtalerne sted i København. Jeg deltager, og glæder mig til en dag med fokus på dialog, samtale og kommunikation. Mon ikke jeg efterfølgende skriver et lille indlæg om dagens indtryk her på bloggen.

Den svære samtale
Arbejdspladser er - og det er jeg sørme glad for - begyndt at i stigende grad at tage deres medarbejderes sundhed og livsstil alvorligt. At se tingene i sammenhæng er vigtigt: mange af de ting vi gør i vores liv i fritiden har indvirkning også på de timer vi er på arbejdspladsen.. og omvendt. Også når det gælder livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, motion og madvaner. Resultatet af for lidt motion og for meget mad er - som det nok er alle bekendt - overvægt og fedme.

At arbejdspladsen "blander" sig i medarbejdernes overvægt kan være godt, hvis det gøres sobert, reelt og ærligt - i et tillidsfuldt møde mellem medarbejder og leder. Og arbejdspladsen kan hjælpe og støtte den overvægtige, hvis denne har et udtrykt ønske om at blive hjulpet og støttet. Eller med andre ord: er motiveret for et vægttab. En arbejdsplads kan ikke motivere til vægttab ved at skræmme medarbejderen.

Min helt klare holdning er at vi alle - medarbejdere, arbejdspladser, borgere - har et ansvar for at forvalte vores liv så godt vi kan, udfra de forudsætninger vi har på det givne tidspunkt. Og med støtte fra omverdenen - og indre motivation - kan en ændret livsstil bidrage til det gode liv. Hvis arbejdspladsen vil tage del i livsstilsændringer må den diskutere og formulere en politik, der sikrer medarbejderens tryghed og sundhed. I et tillidsfuldt møde ; i dialog ; samtale.

Så spis dog ordentligt!

2006-05-26T16:24:00.000+02:00

Madmæssig sundhed handler ikke kun om at spise fedtfattigt, men også om at være bevidste om hvorfor vi spiser, hvad vi spiser og hvornår, og med hvem. Jeg vil hævde, at spise på fastfoodrestauranter ikke er sundhed overhovedet – ej heller selvom der nu også serveres gulerødder som alternativ til pommesfrites (!!) – eller salat med kylling som erstatning for burgeren.

Lørdag, klokken er halv to. Indkøbene til weekenden er overstået i supermarkedets virak. På vej hjem i bilen funderes over hvad frokosten skal bestå af! Det skal være let, hurtigt og ikke for stort et måltid. Med de kriterier er mulighederne mange… Rugbrødsmadder med pølse og postej indtaget omkring spisebordet? Eller måske lune resterne fra gårsdagens aftensmåltid? Eller…. Skal vi lige smutte forbi McDonald’s, det ligger jo lige på vejen. Fra tanke til handling er der – lige i denne situation, og med råbene unger på bagsædet og en blodsukkerkurve der er nedadgående – ikke langt! Som tænkt, så gjort. Bilen parkeres foran ”restauranten” mellem de andre store familievogne. Parkeringspladsen dufter (læs: lugter) af friture og pommesfrites. Dørene åbnes til paradiset, hvor alt tilsyneladende er tilladt og endnu mere muligt!

I ”restauranten” er selvbetjening den høfligste og eneste betjening. Første udfordring er at finde en god plads. Ungerne vil allerhelst sidde ved et bord der er så tæt placeret ved legeland som muligt. Vi voksne så langt væk derfra som overhovedet muligt. Støjniveauet er over hvad ørerne og tankerne har godt af. I legeland er en børnefødselsdag på sit højeste. Der hujes, råbes og skriges. Pigerne skriger om kap, drengene slås, og alle har ketchup på fingrene og lidt is i mundvigen. Thuhej, der er fest.

Velplaceret ved det fedtede og meget lille bord, hvor dug er en mangelvare og madrester en selvfølge begynder diskussionerne om hvad der skal bestilles. Altså, hvad skal manden i familien rejse sig og stille sig i kø i lang tid for at bestille til en pige puberteten med fiks kasket og et alt for påtaget smil. Familien drøfter de mange muligheder, ikke ved at se på menukortet på bordet, for det findes ikke, men ved at sidde og kigge på store farverige billeder. Der er meget at vælge i mellem, og når først valget af mad, tilbehør, drikke og sauce er gjort skal der tages stilling til almindelig eller stor portion. Nu er vi jo ude, så vi tager den store. Den koster også kun 5 kr. mere…

Familiens jæger – manden – begynder jagten på mad, stiller sig i kø, bestiller, kører gladelig Dankortet gennem terminalen, og en bakke med mad pakkes. Maden stables og pakkes på en slidt plasticbakke med en engangspapirbeklædning, der reklamerer for mere mad. Det er noget af en kunst at for jægeren at vende tilbage til familien med byttet: maden. Han skal bevæge sig ad snoede stier, mellem borde, løbende børn og spisende voksne, der alle har nok i at holde orden i eget hus, ved eget bord.

Nu skal der spises. Frokosten pakkes ud af de mange emballager, og stilles op så armene skal bevæge sig mindst muligt for at komme til. Pommesfrites skal arrangeres, poser med pommesfrites sauce skal åbnes, ketchup lige så. Der skal sugerør i drikken. Og til sidst skal pakken med den varme ret åbnes. Burgeren. Hurra, så er vi alle klar. Nej, vi har glemt servietter, og det er moderens pligt at sørge for at familien ser pæn ud, at facaden er i orden. Hun begiver sig nu – men først efter at have skældt ud på manden, sukket højlydt - ud på den samme tur som manden tidligere var på for at skaffe mad. Servietterne ligger nemlig kun få meter fra det sted hvor den alt for glade pubertetspige solgte os lyksalighederne. Vel tilbage i familiens skød kan måltidet begynde.

Biiiiiip, biiiiip…. Biiiiip, biiiiip. En besked melder ankomst på en af de mange telefoner i ”restauranten”. Det viser sig, at være den ene af ungernes telefon, der ryster lidt og biiiper højt. Og det må være vigtigt, for ungen kaster burgeren ned i bordet og griber hastigt telefon med fedtede fingre og en pommesfrites halvvejs hængende ud af den ene mundvig. Ingen andre ved bordet tager notits af scenariet, der spises videre i hast.

Støjniveauet er stadigt stigende og som om børn og voksne ikke laver nok larm i sig selv, så lyder der nu også musik i højtalerne. Telefoner ringer og der tales med mennesker, sikkert i andre ”restauranter” eller andre eksotiske steder.

Efter at have spist, talt i telefon og råbt lidt til hinanden henover bordet for at kunne høre hvad der bliver sagt er måltidet slut. Det tog højst ti minutter at indtage dette festmåltid. Bakken pakkes igen, denne gang med tom emballage, hvilket er der meget af, men først skal der lige ses efter om der mon er en lille rest gemt et sted. Drikkebægerne tømmes af sugerør, der lyder som en tilstoppet støvsuger på jagt efter nullermænd under sofaen. Intet skal gå tabt. Hellere revne end levne. Ungerne forlader bordet og familien for at kaste sig ind blandt de mange andre unger i legeland. De voksne sidder stille og kigger lidt sig fortabt omkring, og overvejer måske om det er tid til dessert og kaffe.

Over desserten, en portion is med karamelsauce og en kop tynd maskinkaffe, taler de om hvor godt og nemt det var at de spiste frokosten her i stedet for der hjemme. Det er både billigt, smager godt og så slipper de for opvasken.

I stedet for at være taknemmelige over letheden kunne man ønske sig, at de ansvarlige voksne tog sig en snak om hvilken madkultur de giver deres børn, hvilke uvaner og hvor længe et barn kan holde sig kørende på pommesfrites, cola og burgermad. Vi voksne har et ansvar for at lære vores børn at begå sig, at spise godt og sundt, og at et måltid også er en kulturel begivenhed, hvor samvær med nære relationer er givende.

Og fastfood industrien har et ansvar at forvalte om at udvikle nye produkter (og nej, en pose forvaskede gulerødder er ikke nok!), der sikrer at fastfoodkulturen også i fremtiden kan blive et alternativ vi vælger for nemhedens skyld - og i sundhedens navn.

Det jeg så og hørte den lørdag ved frokosttid var larm, virak, umulige unger, opgivne voksne og stor ligegyldighed. Spis hellere en pølsemad på rugbrød omkring køkkenbordet, tag opvasken sammen og sluk mobiltelefonen for en stund. Tal og vær sammen. Og spis så ordentligt!

Gid de kongelige var fede....

2006-05-23T14:37:00.000+02:00

I nat vågnede jeg og tænkte: hvordan kan det være at de kongelige ikke rammes af samme fedmeudvikling som resten af Danmark. Er det fordi de kan noget, vi andre almindeligt dødelige ikke kan? Har de et hemmeligt kongeligt våben mod fedme? Og har Mary allerede nu været udsat for dette "våben"?

I Danmark er over halvdelen af befolkningen overvægtige eller adipøse, og skal vi tro de seneste ugers skriveri om hvordan fedmen behandles og udvikler sig, ja, så levner det ikke meget håb om at os med et BMI på den "forkerte" side af 25 eller 30 nogensinde bliver normalvægtige igen - og kan holde vægten.

Som formidler udi sundhed og ernæring stiller det mig med et stort dilemma: Hvad skal jeg nu formidle til de mange mennesker, der stadig håber og tror på det tyndere liv? Hvad er vejen at gå? Jeg er overbevist om at vi skal som formidlere skal finde nye veje, finde mere varierede budskaber og metoder at formidle disse på. Det kommer i fremtiden ikke kun til at handle om at få Danmarks befolkning mindre - sådan rent omfangsmæssigt - men også om at vi skal blive mere bevidste om vores sundhed, og hvad det er for en form for sundhed der gør at vi har et godt liv - tykke som tynde.

Jeg ønsker naturligvis ikke at de kongelige bliver federe i fysisk forstand, men jeg tror at jeg vil ringe til Kongehuset og høre hvordan det kan være at kun een i den familie ser ud til at være i samme kategori som mig: BMI > 25. Hvad gør de andre for at holde vægten.. det er jo ikke fordi de ikke fester, spiser chokolade, er inaktive, er det...?

Hav en skøn rå sommerdag.

Claus

Velkommen

2006-05-19T08:53:00.000+02:00

Kære læser

I går - torsdag den 18. maj - deltog jeg i Arlas ernæringsseminar "Nicher i Ernæringsdebatten", hvor en af oplægsholderne (Trine-Maria Kristensen hovedetpaabloggen.dk ) foretalte sprudlende, levende og oplysende om nettets kommunikationsmuligheder. Jeg blev grebet og fik lyst til at være med i dialogen! Derfor denne blog.... Velkommen til.

Claus