21 marts 2007

Et karrieremæssigt vadested...

Siden december har jeg været travlt optaget af at færdiggøre min uddannelse ved SUHR'S (professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring) og derudover arrangeret møde i 'Netværk til formidling af de 8 kostråd'. Det møde kan du læse meget mere om på bloggen 8kostraad.

Karrieremæssigt og fagligt står jeg i et vadested. Jeg søger 'legekammerater' (læs: kollegaer) - og det kan være i en mere eller mindre fast jobrelation og/eller i et kontorfællesskab, hvor jeg kan sparre og samtale. Jeg er meget optaget af, hvordan vi formidler sundhedsbudskaber til borgerne i Danmark. Hvordan kommunikerer vi bedst i øjenhøjde - og sikrer os at formidlingen og dialogen lykkes? Og at være optaget af noget er et godt udgangspunkt for udvikling...

I de næste par dage skal jeg i gang med at sende breve (eller den mere hurtige form: emails) til mulige samarbejdsrelationer, hvori jeg præsenterer mine kvalifikationer, kompetencer og min personlighed. Konsulent, underviser, projektmedarbejder/-leder...

Mulighederne er mange, det er jo bare at gribe bolden og kaste den videre! Måske du kender til et sted, et firma, en organisation, hvor en mand med hjerte og hjerne godt placeret kan udfordre(s) og udvikle(s)...

Let's play!