31 maj 2007
Hvornår bliver det OK at bruge frosne grønsager i madprogrammer...?
Jeg glæder mig til at den dag, hvor det bliver OK at hive en pose frossen grønt op på bordet, klippe hul og mikse grønsagerne i maden. Jeg er selv tilhænger af at bruge friskt grønt, når det er muligt, og har da også tiden til at rense, snitte og tilberede dem. Men jeg bliver også fristet af det stadigt større udbud af frosne grønsager i frysedisken! Forleden var jeg i Føtex, og jeg talte ikke mindre end 23 forskellige grønsager og blandinger - og tilmed til 10,00 kr. pr. pose. Jeg faldt for fristelsen, og købte en pose blandede rodfrugter (gulerødder, skorzonerrod, selleri, persillerod) og tilsatte dem en omgang kødsovs! Og det var både superlet og smagte aldeles fortrinligt. Og ja, billigere fås det vel næppe!
Vi har stadig et mål og en anbefaling om at få danskerne til indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, og der mangler sådan ca. 200-250 gram gns. Kunne een af metoderne til at hæve indtaget være, at det blev mere lødigt og okay at bruge frosne varer - og er det utopi at vi madformidlere anvender de frosne alternativer i TV-programmer og ugebladenes opskrifter? Eller hører frosne grønsager kun til på bunden af indkøbskurven?
Hvem tager det første skridt mod at udvikle opskrifter baseret på den gode conviencefood - og måske hopper ind bag TV skærmen og viser, hvordan det ved hjælp af de gode convienceprodukter er muligt at skrue et godt, sundt måltid mad sammen på kort tid - og til rimelig pris?
30 maj 2007
Et kig på fremtidens udfordringer for at øge folkesundheden
Formanden startede med at fortælle os, at det var hans første tale som formand for Motions- og Ernæringsrådet, og derfor var forventningerne fra min side også store. Den første tale er altid spændende: hvordan ville han klare det retorisk, hvad med indholdet, ville det vække lyst til debat, ville der blive afsløret spændende nyt.
Morten Grønbæk er en glimrerende taler, han kom hele salen rundt, også på bagerste række. Indholdsmæssigt er jeg nok en anelse skuffet. Han kom ikke med spændende nyt, men gentog de sidste par års tendenser og forskning. Slutteligt listede han de områder Motions- og Ernæringsrådet vil prioritere i den kommende tid.
Overordnet er fedme et centralt og særligt fokusområde for rådet, og det er der rigtig meget fornuft i. Mere konkret så listen af indsatsområder således ud:
- Behov for politisk - samfundsmæssig strategi
- Multifaktoriel indsats
- Særlig fokus på børn og unge - og deres familier
- Inddragelse af skolen
- Fritidshjem, sportsklubber m.v. prioritere sund kost og/eller motion
- Reklamer henvendt til børn forbydes
- Landsdækkende kampagne
- Momsdifferentiering
- Inddragelse og opkvalificering af sundhedspersonale
- Industrien pålægges ansved ved produktion
- Evaluering af interventioner
- Prioritering af forskning
Igår foreslog Bente Klarlund, professor, overlæge, ph.d. og Allan Flyvbjerg, dr. med, formand for diabetesforeningen, etablering af et nationalt videnscenter om sundhedsfremme og forebyggelse. Og det ligger jo fint i tråd med Motions- og Ernæringsrådets prioritering. Også det er jeg stort set enig i... men....
Et videnscenter som institution er interessant og spændende, men kun hvis viden efter den er centreret bliver decentraliseret. Og så savner jeg, at nogen i videnscentertankerne også tager hånd om formidlingen til og barriererne og motivitationen hos borgerne. For viden kan kun skabe forandring hos borgerne hvis den formidles til en motiveret modtager. Og det kan jeg se bliver en helt stor udfordring i videnscentertankegangen.
28 maj 2007
Sundhedsdebat i 'Kaffeklubben på P1'...
Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet), Ellen Trane Nørby (Venstre) og studieværten Irene Manteufel debatterer jeg, inviteret som bloggæst, emner som fedme, moms og afgifter, sundhed, mærkning af fødevarer. Vi kommer langt omkring, og da ingen af os er mundlamme, ja, så går snakken livligt.
Hvis du vil lytte med, så sendes programmet altså kl. 10.03-11.30 i morgen. Genudsendes også i morgen kl. 20.00. Det er på P1. Du kan også høre programmet på nettet efter udsendelsen.
Provokeret og udfordret...
Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.
Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.
Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.
- Fokusere på livsvilkår - dvs. betydningen af økonomisk og kulturel ulighed
- Fokusere på tilgængelighed - dvs. menneskers faktiske muligheder for at handle sundt
- Fokusere på målgruppens mål - dvs. tage udgangspunkt i den situation, som er, frem for den, som burde være.
Jeg er MEGET enig! Hvis ikke vi fokuserer på alle tre punkter i vores formidling og ønske om at andre skal leve sundt, så vil vores formidling ikke lykkes.
Måske var det fordi hun provokerede os for meget, eller fordi vi - 150 tilhørere i salen - blev rystede, jeg ved det ikke, men faktum er, at da det blev muligt at stille spørgsmål og kommentere på oplægget, var der ingen der havde noget at spørge om eller sige til netop Birgit Ravn Olesens oplæg. Det provokerede mig endnu mere! Når 150 ernæringsfaglige får smidt i hovedet, at vi skal revidere vores praksis i forhold til kampagneformidling, så må det skabe kaos for en stund. Det gjorde det i mig - og gør det stadig. Er jeg den eneste, der blev udfordret og provokeret?
I min verden er en udfordring af det gode, og provokation vækker store følelser i mig. Og resultatet er altid, at jeg får gode, store tanker - og lyst til endnu mere at gøre en forskel: at udvikle formidlingen så budskabet når modtageren, og modtageren føler sig talt med, forstået og får mulighed for at handle.
24 maj 2007
Ernæringsseminar og sundhedsdebat...
For det første skal jeg til DR Byen, hvor jeg skal deltage i et debatprogram 'Kaffeklubben på P1'. Det skriver jeg mere om i weekenden, og annoncerer også der lidt mere om programmets indhold, sendetid etc. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at debattere sundhed, fødevarer, mærkning, fedmeepidemi, formidling, ansvar med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophis Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet) og Ellen Trane Nørby (Venstre) i 1½ time - med studieværten Irene Manteufel.
Når jeg er færdig i DR Byen suser jeg med metroen til Nørreport, hvor FUHU ligger. I FUHU afholder Arla sit årlige ernæringsseminar, hvor jeg er inviteret med. Programmet er meget interessant og spændende, og jeg ser frem til faglige, kollegiale samtaler, masser af viden, debat om ansvar og et fremtidskig. Der er 150 pladser til seminaret og de er for længst besat. Du kan har mulighed for at følge seminaret online.
Når man, som jeg, bor i en yderregion, skal man meget, meget tidligt op for at komme til hovedstaden. Helt præcis ringer vækkeuret kl. 03.50, og en halv time senere kører jeg så til Nyborg, med toget til Nørreport, med Metroen til DR Byen - hvor jeg - om DSB og Metroen vil ankommer kl. 07.40. Jeg håber meget, at 'Kaffeklubben' står ved sit navn og serverer kaffe i spandevis!
Svært overvægtig = smækfed?!
Tidligere har jeg skrevet at sundhedsjournalistikken kunne trænge til et løft! Det mener jeg stadig, og især efter at jeg ser en overskrift som denne i dagens netudgave af Politken:
Smækfede koster samfundet milliarder
Artiklen fejler i sig selv ingenting. Den refererer til en undersøgelser, der opgør antallet af svært overvægtige til 750.000 i Danmark. Og ja, det er et meget stort tal, og ja, det koster samfundet mange ressourcer årligt. Og bestemt en stor udfordring for folkesundheden.
MEN... det er ikke i orden at hænge en så stor befolkningsgruppe ud med et skældsord som SMÆKFED.
Artiklen stammer fra Ritzau, og vil givet give overskrifter i de kommende timer og dage i andre medier. Og nu hvor stilen ligesom er lagt, så vil overvægtige og svært overvægtige sikkert blive kaldt alt muligt. Men må jeg komme med en opfordring om at være reel, saglig og redelig i ordvalget.
At bruge nedsættende termer fremmer ikke motivationen til ændringer. Hvad enten det handler om folkesundhed, integration, arbejdsløshed...
Er det i orden at pressen kalder 14-15% af den danske folkning for smækfede?
Rettelse 24. maj kl. 15.46: Jeg har lige været omkring Politiken igen, og nu er ordet 'Smækfede* erstattet af 'Overvægtige'. Nu er jeg ikke så naiv at tro, at det skyldes min kommentar her på bloggen tidligere idag - og et eller andet sted er det jo også ligegyldigt. Det vigtigste er, at sprogbrugen er ændret, reel, saglig og redelig. Tak for det.
23 maj 2007
Hvordan formidler man et budskab til en målgruppe, der klart udtrykker: Ønsker ikke at vide noget...
Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!
40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?
Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.
Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.
En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?
22 maj 2007
Vil praksisfællesskaber øge lighed i sundhed?
Det at søge kvalificeret, ernæringsfaglig vejledning er idag en bekostelig affære for den enkelte. Og dermed også forbeholdt de grupper i befolkningen, der har både økonomiske og personlige ressourcer til at tage dette skridt.
Jeg håber, at forslaget møder bred politisk opbakning, og konkretiseres til en mulig, realistisk handlingsplan. Det kan være et af mange skridt i en udvikling, hvor alle får lige mulighed for hjælp til egen sundhed. Og dermed et væsentligt skridt i højnelsen af folkesundheden.
Og så lige en af mine kæpheste-sange. At diætister er kvalificerede til at hjælpe syge borgere med vejledning/behandling i forhold til mad, derom ingen tvivl. Men vi er en anden meget stor faggruppe, der kan ligestilles med diætister og som er mindst lige så kompetente: Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring / ernæring og fysisk aktivitet. Vi er uddannet samme sted som diætisterne, samme længde og fagligt niveau - og kort sagt adskiller vi os ved ikke at behandle patienter ifht. mad, men forebygger og sundhedsfremmer borgere, der er i risiko for udvikle eller allerede har en livsstilssygdom: overvægt/fedme, diabetes II, hjertekar-sygdomme, spiseforstyrrelser osv.
En professionsbachelor i ernæring og sundhed har desværre ikke nogen velklingende titel - endnu. Det arbejder vi på, ligesom vi arbejder på gøre vore kompetencer og kvalifikationer kendte overfor både politikere, regioner, kommuner, arbejdsgivere og kollegaer - og dem vi kan hjælpe: borgere.
Så... det er jo ikke sikkert, at det er udelukkende diætister, der skal indgå i de praksisfællesskaber Danske Regioner foreslår oprettet.
Vil nemmere, billig (gratis?) adgang til ernæringsfaglig vejledning - enten i praksisfællesskabet eller i supermarkedet - for alle medvirke til at uligheden i sundheden mindskes?
21 maj 2007
Jamen, så sæt dog en dagsorden.....
Jeg er faldet over en artikel i Politkens ellers gode forbrugersite 'Tjek' . Her citeres Morgens Werge, der er COOP Danmarks fødevarepolitiske direktør således:
»Det er jo altid den med vingummibamser med vitaminer, der bliver hevet frem. Diskussionen har kun handlet om tvivlsomme morgenmadsprodukter og decideret junk som slik, der er blevet iklædt et skær af sundhed«
Og han har helt ret... men hvorfor sætter han så ikke en ny dagsorden?
Elisabeth Geday (R) siger i samme artikel:
»Virksomhederne har heldigvis forstået budskabet om, at vi ikke ønsker den slags skidt i Danmark. Berigede fødevarer forvirrer forbrugerne med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Jeg kender det fra Spanien, hvor min bror bor. Supermarkederne bugner af varer, der er berigede. Der er langtidsholdbar mælk og morgenmadsprodukter, hvor der er klasket vitaminer oveni. Så fokuserer forbrugerne på vitaminerne – der sender et signal om sundhed – i stedet for at se på, at der for eksempel er meget sukker i«.
Hun har jo også ret, men hvornår ser vi så en dagsorden, der tør sætte emnerne til debat uden at det handler om at gå ind i en allerede foregået debat, og uden at forbrugernes negliseres? Jeg mener, det er på høje tid, at vi sætter lidt fut i udviklingen på sundhedsområdet og bryder vanetænkningen.
Conviencefood, funktionelle fødevarer, fastfood - det er en realitet, og jeg gætter da på at fremtidens supermarkeder kommer til at bugne af det! Derfor skal vi sætte en dagsorden og en debat, hvor vi kan få folkesundheden inddraget - og ikke mindst en debat, hvor borgernes interesse ikke ryger på bekostning af pleje af egne interesser....
Politikere, fødevareindustri, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, detailhandel, ernæringsfaglige, Fødevarestyrelse, kommuner og regioner, producenter... :
Hvordan får vi sat en sundhedsdebat, der gør en forskel for folkesundheden - og hvor borgerne føler, at vi taler om en sundhed, der vedrører lige netop dem?
18 maj 2007
Sved i popcorndunst og med udkig til cola automat!
FitnessDK i Svendborg ligger i et slags forlystelsescenter. Der er bowlingbaner, billard, spilleautomater, skønhedsklinik, massage - og ikke at forglemme den til bowlingbanen tilhørende buffet: spis alt hvad du kan på time, bowl og drik til du segner...
På en fredag, hvor mange har taget fri på jobbet var det tydeligt at se, at det ikke var fitnesscentret der trak. Istedet holdt folk i kø for at komme i Føtex og byggemarked. Og dem om det. Måske havde de også været forbi fitnesscentret, og var gået igen...
Der lugtede nemlig noget besynderligt. Det var som bowlingcentret ventede stort rykind og havde fyret godt op under popcornmaskinen. Det stank af popcorn. Og det er altså noget besynderligt, at sidde i et fitnesscenter og svede for at kompensere for foregående dages overindtag med en følelse af at være et majscorn, der speedsteges og saltes eller sødes...
Nå, men jeg fik cyklet og svedt færdig, og ville flotte mig med en iskold kildevand. Gik på jagt efter det iskolde, forfriskende - men ak, fandt kun en lunken vandhane på herretoilettet. Til gengæld fandt jeg en cocacola automat lige uden for rummet, hvor spinningcykler og højmusik tordner afsted. Havde nok forventet kun at finde 'sunde' (læs: kunstigt sødede) produkter i den automat, men et hurtigt blik på knapperne viste noget andet.
Mange vil nok sige, jamen, det er jo dit eget valg om du vil drikke en cola - eller om du vil spise popcorn efter din træning - eller hoppe ombord i buffetens madorgie. Og det har de ret i.. det er mit eget valg, men hvor er sammenhængen henne. Hvad skal en Coca-Cola-automat i et fitnesscenter, hvor formålet er at øge sundheden og velværet - og for mange -mig selv inklusive - at smide lidt overskydende energi. Og i sær når der ikke er et alternativ i form af koldt kildevand.
Jeg behøver vel ikke skrive, at jeg ikke hoppede ombord i en halv liter Coca-Cola, men i stedet nuppede en sjat lunken vandhanevand, lukkede næsebordene da jeg passerede popcornproduktionen - og nej, der var ikke frisk frugt eller grønsager eller en grovbolle som alternativ til popcornene).
Det blev et lidt mere privat blogindlæg denne gang, men alligevel med et, synes jeg, væsentligt omdrejningspunkt: Hvis vi skal hjælpe borgere i DK til sundere hverdagsliv, har vi så ikke en forpligtelse til at gøre dette med omtanke og i sammenhæng? Mange der vælger at begive sig ind på fitnessarenaen har truffet et vigtigt, godt valg om at ville gøre en forskel for egen sundhed: måske et vægttab, måske bare mere motion i hverdagen. Hvorfor så ikke støtte så meget vi kan? Eller er profitten vigtigere?
16 maj 2007
Kommunikationspris
Chris MacDonald tildeles Kellogg's Kommunikationspris 2006 for sin evne til at formidle budskabet om sund kost og levevis til hele den danske befolkning. I sit virke som skribent i blandt andet Politikens brevkasse formår Chris MacDonald med sine artikler og læsersvar at kombinere sin store viden om ernæring, motion og psykologi til et helhedssyn, der inspirerer og motiverer læserne optimalt, og dermed giver de bedste odds for at få succes med at ændre livsstil i en sundere retning.
Og fremhævede desuden, at Chris MacDonald ikke formidler med løftede pegefingre, men tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forstår, at gode vaner kommer af motivation baseret på viden. (Kilde: www.ernaeringogsundhed.dk)
Herfra mit sundhedsformidlingsbloghus skal lyde et stort tillykke til Chris med en fornemme pris.
Nu kan vi ikke alle få priser for god ernæringskommunikation, men hvis det var muligt, så er der mange rundt omkring i landet, der hver dag laver rigtig god sundhedsformidling til landets borgere og patienter. Både i behandlingsøjemed, men også når det gælder sundhedsfremme. Den personlige vejledning hos en fagperson, der taler med sin klient/patient i øjenhøjde, det er der den intense sundhedsformidling finder sted. Den formidling, der gør en forskel - også for et sundere Danmark.
Hvornår mon vore politikere erkender, at vi skal helt ned på individ plan - netop som Chris Macdonald praktiserer - med udgangspunkt i individets drømme, erfaringer og behov - for at gøre en væsentlig forskel for folkesundheden? Det er selvklart en dyrere løsning, men også en løsning der tager udgangspunkt det rigtige sted: hos det menneske, der skal hjælpes.
15 maj 2007
Ni store udfordringer for sundheden
Her får du lige et kort oprids i overskriftsform over de 9 veje...
1. Drop søvnen
2. Ignorer lægen
3. Dyrk masser af sex
4. Kør derudaf
5. Drik igennem
6. Stress dig selv
7. Se fjernsyn
8. Ryg
9. Spis junkfood
Jeg vender lige formuleringen:
Ni store udfordringer for folkesundheden!
Og nu er det store spørgsmål til jer, læsere og sundhedsfaglige, hvad gør vi ved de ni udfordringer. Konkrete løsningsforslag...?
13 maj 2007
Måske ikke det smarteste udtryk...
Lad være med at spise op
Alt for store portionsstørrelser fører let til fylderi, overvægt og fedme. Mange steder er portionerne blevet større, men det er ikke ensbetydende med, at man skal føle sig forpligtet til at spise op hver gang, siger de danske diætister. "Man kan jo kun appellere til alle om ikke at gå amok i portionsstørrelser, men også om, at man bruger sin sundefornuft. Vi må væk fra, at det er dårlig pli ikke at spise sin mad op eller sige nej tak til en portion mere. Er man mæt, er det decideret dumt at forsætte med at spise, bare fordi der er mere tilbage på fadet eller tallerkenen", siger Ginny Rhodes, formand for Foreningen af Kliniske Diætister, i en pressemeddelelse.
Jeg er enig i meget af indholdet, f.eks. at vi må appellere til f.eks. fødevareproducenterne om at portionerne ikke skal nå giga-size. Og at man skal bruge sin sunde fornuft, det er logik for enhver.
MEN, jeg er ikke enig i, at vi der formidler viden om sundhed og ernæring til borgere/klienter kalder folk for dumme. "Det er decideret dumt...". Jeg har i min tid som formidler og vejleder mødt eksempelvis mange overspisere (Binge eating disorder) for hvem fornuften ikke sætter ind når der spises, men der er sgu langt derfra til at kalde dem for dumme.
Vil du overveje at søge hjælp hos en vejleder, der kalder dig for dum?
Nej, vel?
Heldigvis ved jeg, at langt de fleste diætister og ernæringsvejledere med en anerkendt uddannelse i Danmark er kompetente og kvalificerede, og aldrig ville kunne finde på at kalde folk for dumme, ej heller hvis de vedholdende vedligeholder en gammel kendt vane: at spise op.
Det handler vel om at vi skal hjælpe med at indarbejde nye vaner, hvor det eksempelvis er acceptabelt at levne. Det kræver en accepterende, fordomsfri holdning - og i den er ordet ´dum´ nok ikke repræsenteret.
Under kniven og klar til bryllup....
11 maj 2007
Sundhedsjournalistik...
SØVN GØR DIG SLANK.
Glem alt om triste diæter og slankepiller – søvn er det naturlige middel mod fedme.
Sådan lyder en overskrift i URBAN. Jeg fik nys om historien, da jeg - som jeg gør hver dag - drak min morgenkaffe til lyden og billeder af nyheder på TV. Og her blev historien citeret i TV2 Nyhederne med samme overskrift.
Det bør være børnelærdom, at vi bombarderes med så mange nyheder, at vi zapper - og dermed også ret ofte kun hører/læser/ser overskriften. Den her er jo en dejlig glædelig een af slagsen. Tænk, at kunne sove sig slank.... Man bliver dog skuffet over det glade budskab, hvis man er vedholdende og læser hele artiklen. Her sparker Per Brændgaard Mikkelsen nemlig lidt fornuft på banen. "Det drejer sig ikke om at sove så meget som overhovedet muligt, for det er klart, at man ikke taber sig af at ligge i sin seng hele dagen," siger han.
Hvornår når vi frem til konsensus, således at vi arbejder i samme retning, og ikke forenkler sundhedsbudskaber så meget, at det bliver til det rene vås? Sundhedsjournalister må da også have en interesse i at folkesundheden højnes, eller er den gode historie/overskrift vigtigere - og så pyt med budskabet?
10 maj 2007
Ved fælles hjælp
Projektet har FødevareIndustrien taget initiativ til, og er et partnerskab mellem producenter, patientforeninger, interesseorganisationer og detailhandel. Det er givet et meget STORT skridt i en rigtig retning.
Jeg håber, at partnerskabet vil åbne op for også at alle os der formidler budskaber inviteres med i det gode projekt. Og derved sikre at denne kampagne bliver nytænkende også i formidlingen af budskaberne. For at ændre adfærd, som Morten Strunge Meyer nævner, må der etableres motivation før handling. Prisen er - for mig at se - ikke nok. Her kan vi - der formidler ude på 'gulvet' blandt forbrugerne i høj grad bidrage.
Lad os bidrage allerede nu, og give projektet gode idéer med på vejen.
Hvilke idéer har du til formidling af sundhedsbudskaber i 'øjenhøjde' - relateret til en storstilet kampagne?
09 maj 2007
Børns skolehverdag.. uden aktivitet?
Måske skulle de kreative skolefolk i England klikke sig ind på Alt om kost og læse denne vinkel på det med børns indlæring og fysisk aktivitet.
Trine-Maria, Hovedet på Bloggen, har tippet mig om denne mærkværdige skolehistorie, der næsten er så underlig, at den burde være blogget den 1. april. Men nej, den er ganske sand.
Kan man forestille sig en dansk skole uden skolegård, legearealer og sportsbaner?
08 maj 2007
Når formidling tager for givet...
Claus Meyer en dygtig madmand, han kan sit kram. Desværre kan jeg ikke give ham topkarakter som madformidler. I aften lavede han - i et ellers smukke billeder af Danmark - suppe med østers (indskudt bemærkning: dermed har han vel også selekteret ret så kraftigt i målgruppen?). Midt i suppekogeriet siger Claus Meyer :
"Og så skal suppen lige have lidt hønsefond"
....hvor efter han hiver en kande med, hvad jeg formoder er, hjemmelavet hønsefond frem. Nu tænker jeg: Hvem pokker har lige en kande hønsefond stående, hvordan laver man en sådan... kan man bruge en maggiterning eller er vi ude i at koge en økologisk landhøne, og hvad søren skal man så stille op med hønen? For mig at se er det madformidling, der tager alt for meget for givet.
I øvrigt bruger Claus Meyer en del produkter, der må være ukendt for mange: frugtbalsamico, cider, perlebyg, kørvel, æbleeddike, rønnebær. Der er INTET galt i hans opskrifter, intet galt i at anvende nye og spændende madvarer (det er en spændende udfordring for smagsløgene) - men jeg savner, at han formidler viden om hvad man evt. kunne bruge i stedet for, og jeg savner, at han ikke tager ting for givet...
Er det ikke en af de ting, vi formidlere skal sikre os; ikke at tage alt for meget for givet?
Det vidensniveau vi som ernæringsfaglige selv besidder, er ikke lig modtagerens... derfor må vi formidle vores faglighed i et sprog og på et niveau, hvor modtageren oplever at forstå, erfare og får mulighed for at handle.
Hop lige over på Omtanker...
Maja skriver som et svar på en kommentar smidt af mig tidligere:
Meeen er det så nemt og ligetil, som du siger og hvor du ser butikken som én stor walk-in sundhedsklinik ? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din tanke om at strikke et koncept sammen - så hele forbrugerskaren føler sig mødt mødt og talt til ?
Maja Møller rammer plet i sine spørgsmål. Det er ufatteligt nemt af mig, at skrive, at vi skal strikke et koncept sammen så hele forbrugerskaren føler sig mødt og talt til. Men hvis ikke vi nogen gange stiller tingene på spidsen, så udvikler vi (eller i hvert fald jeg) os ikke. Jeg håber, at andre vil blande sig i debatten om sundhedsklinikker i detailhandlen. Hop over og smid et indlæg, det er meget interessant - og kan kun føre til noget godt, at vi samtaler.
Trine-Maria Kristensen - med bloggen 'Hovedet på bloggen' , har idag mailet nogle gode forslag jeg kunne tage op i min udfordring. Især det spændende projekt 'Anna Amalie' har fanget min interesse. 100 saloner, 1000 mennesker, masser af samtaler er et projekt, der blandt andet indeholder 24 blogs, masser af saloner (arrangementer) og samtaler om regionsudviklingen i Region Midtjylland. Flere af samtalerne handler om sundhedsrelaterede emner - og dem vil jeg kigge lidt nærmere på... mere om det en af de kommende dage.
+ skat på usundt, - moms på sundt?
Skat på junkfood og nul moms på frugt og grønt kan flytte danskernes forbrug over i sunde fødevarer.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk.
Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift: 1 pose chips fra 19,95 til 25,95 kr. Halv liter cola fra 9,80 til 12,75 kr.
Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms: En klase bananer fra 20,20 til 16,16 kr. Et bundt gulerødder fra 20 til 16 kr.
I følge ATV til prisfald/-stigninger medføre at vi forbruger flytter noget af vores forbrug, faktisk så meget, at vi vil spise 10-11 procent mere frugt/grønt, svarende til ca. 10 kg årligt. Samtidig vil vi i gennemsnit tabe os tre kg, og altså medføre en reduktion i forekomsten af overvægt og fedme.
Politiken har spurgt den ansvarlige minister på området, Familie- og forbugerminister Carina Christensen, der har denne kommentar:
»Vi har ingen garanti for, at det flytter forbruget. At et kilo gulerødder kommer til at koste ni kroner, eller en pose chips måske vil blive tre kroner dyrere. Jeg har jo ingen anelse om, at det vil få folk til at ændre adfærd«
Hun mener, at det er afgørende at få fortalt folk, hvad der er det sunde valg, og sørge for, at de sunde fødevarer er tilgængelige.
De sidste jeg er meget enig i, men det er som om vi ikke formår at løfte den opgave uden at der også sker strukturelle ændringer, som f.eks. lavere moms på det sunde og øgede afgifter på det usunde.
Gad vide hvad der skal til for at alle vi, der arbejder ernæringsfagligt sætter os sammen og taler i helheder, kobler alle de mange gode idéer sammen og dermed finder en ny vej at gå...?
07 maj 2007
Ernæringsmærkning... nytter det mon noget?
05 maj 2007
Fedme er bare en tankegang...
" Overvægtige har en besynderlig tankegang. Jeg tænkte da jeg var 13 at jeg bare skulle vokse 10 cm, så ville min vægt passe. *lol* Fedme er en tankegang, som man skal lægge om - og det er så hamrende svært. "
Fedme er bare en tankegang, som man skal lægge om... De ord har siddet i mig det meste af dagen. De er så rammende og er ved at finde plads og blive defineret i min virkelighed og i mit tankesæt. Jeg tror, at sætningen rammer helt plet. Dels er overvægt og fedme langt fra kun en fysisk tilstand. Kiloene er nærmere det fysiske resultat af en tankegang, og derfor ligger 'nøglen' til fedmen for individet også her.
Det er tankegangen, der skal justeres. Ikke kun i forhold til energiindtag og vaner, der skal forandres, også i hvilke tanker vi tænker om os selv. For at vi kan opnå motivation til at foretage ændringer, der rækker ud i livet må vi være i stand til at tænke positivt og konstruktivt - også om os selv. Det er en proces, der kræver stor opmærksomhed, men som belønner sig, hvis den lykkes.
I øvrigt har jeg funderet over en anden ting idag. Det er som om, at vi (eller i hvert fald jeg) ikke så ofte møder chokerende 'nyheder' om antallet af overvægtige i Danmark. Har vi nu accepteret at det en udvikling, der ikke kan bremses eller er det blot et udtryk for at der nu er så mange af os overvægtige, at det ikke længere er en nyhed om der er 40, 50 eller 60% med for mange kilo på legemet!? Hvad mener du?
Jeg kaster senere idag min kommentar på en anden ernæringsfaglig blog på 'Køkkenbloggen'.
Jeg er
Klik på '... Kommentarer', skriv din kommentar og i valgmulighederne under din kommentar skriver sætter du en dot i 'Andet' samt skriver din navn og website/blog.
Og husk lige, det er ikke god skik at kommentere anonymt, ikke på min blog i hvert fald.
04 maj 2007
Definition...
Definition:
For mig er en ernæringsfaglig blog skrevet af en person/organisation, der i kraft af uddannelse/job/branche har faglig viden om ernæring, og i sin blog anvender denne viden. Målgruppen kan være alle: forbrugere, aftagere, kunder, kon-kollegaer.
Jeg er i min søgen stødt på mange blogs med slanke- og sundhedsindhold, skrevet af personer uden ernæringsfaglig baggrund. De blogs har karakter af at være meget private dagbøger, der deles tanker, følelser, tips til andre private. Som ernæringsfaglig kan jeg få en masse ud af at læse disse blogs, men de falder ikke ind under ovenstående definition.
Desværre er min liste over ernæringsfaglige blogs pt. meget kort. Jeg håber meget, at listen i den kommende måneds tid bliver væsentligt udvidet. Hvis du kender til ernæringsfaglige blogs, som ikke står på listen, så smid lige en kommentar, ikk!
Her er den så, listet alfabetisk.
- Arla har flere weblogs. Af ernæringsfaglig interesse er 'Omtanker', 'Køkkenbloggen' og 'Ernæringsseminar 2007'
- 'Blog om ernæring og sundhed' formidler ernæringsfaglige nyheder og debat. Skrevet af Per Brændgaard Mikkelsen
- Coach Chris Macdonalds blog om sundhed i balance
- Claus Brandstrups blog om formidling af sundhed og ernæring i dialog og øjenhøjde
- Formidling af de 8 kostråd er en blog for formidlere af kostrådene, samlet i et netværk etableret af Fødevarestyrelsen / Alt om kost.
- Huskeblog, skrevet af Pernille, er tanker og meninger om mad, livskvalitet, forbrug.
- Lise Holm-Rasmussens blog. Lise studerer til professionsbachelor i ernæring og sundhed
med speciale i sundhedskommunikation på SUHR's, København. - Slankebloggen falder ikke helt indenfor definitionen, men da værten er ernæringsfaglig og emnet bestemt også, ja, så kommer den med. Slankebloggen er et projekt, hvor to personer får personlig vejledning med henblik på vægttab via bloggen.
- Slank NU, skrevet af en anonym (hvorfor i grunden det?) professionsbachelor i ernæring og sundhed. Personlige og faglige betragtninger om sundhed og vægttab.
- Sundhed er skrevet af human ernæring studerende Christina og handler om tendenser, forskning og debatemner indenfor sundhedsområdet.
- Under Luppen er skrevet af Per Brændgaard Mikkelsen som supplement til hans side i Ekstra Bladets forbruger tillæg. Handler om ernæring og sundhed.
Det er listen sådan som jeg ser og kender den idag... Hvis du har kendskab til andre ernæringsfaglige blogs, så ud med sproget i en kommentar.
Og så lige et spørgsmål: Hvordan får vi sparket gang i dialogen og samtalen online - på alle de gode blogs? Hvad skal der til?
Dagens kommentar på en anden ernæringsfaglig blog (jf. min udfordring) smider jeg ind hos Pernille på Huskeblog.
03 maj 2007
Jeg udfordrer...
Du har uforvarende kastet dig selv ind i en udfordring. Nej, bare rolig, det kræver ikke så meget af dig, mere af mig.
Jeg har for få dage siden her på bloggen undret mig over, at ikke flere ernæringsfaglige tør, vil, kan gå i dialog med hinanden online. Men for at gå i dialog, skal der jo være nogen og noget at gå i dialog med. Og her er det min udfordring kommer på banen!
For at sætte gang i dialogen vil jeg her på bloggen udfordre mig selv således:
UDFORDRING
A. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst ét indlæg på bloggen. Indlægget skal indbyde til dialog.
B. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst een kommenar på en blog med ernæringsfagligt islæt, og her på bloggen fortælle, hvor indlægget er skrevet.
C. Mens udfordringen løber af stabelen skal jeg her på bloggen liste alle de ernæringsfaglige blogs, jeg støder på undervejs. Forhåbentligt bliver listen lang....
D. Udfordringen starter fredag den 4. maj 2007, og fortsætter frem til 4. juni 2007, hvor jeg evaluerer.
Så kære bloglæser, som du kan se, kommer der nu masser af mulighed for at gå i dialog - også ernæringsfagligt.
Lad udfordringen begynde! Udfordr mig!