Jeg nåede slet ikke at holde rejsegilde for mit nye blogunivers! Lige pludselig havde Michael fra Svendborg IT etableret rammerne, i fællesskab fik vi lavet design - og ja, nu er det klar til brug.
Kig indenfor på Sundhedsbloggen - deltag i samtalen om sundhedsbudskaber, formidling, mad og fødevarer, ernæring.
Alle indlæg fra denne blog inklusive kommentarer er flyttet med over, og fremover postes nye indlæg på Sundhedsbloggen.
Glæder mig til mange spændende, udviklende og udfordrende samtaler...
11 juni 2007
05 juni 2007
Udfordringen evalueres...
For godt en måned siden udfordrede jeg mig selv her på bloggen. Og hvordan er det så gået?
Målet var at få sat lidt skub i og fokus på ernæringsfaglige blogs. Udfordringen har båret frugt.
Jeg får nu flere kommentarer og indspark på bloggen, og det har sikkert hjulpet på antallet af besøgende, at min blog og udfordring førte til, at jeg blev inviteret i Kaffeklubben på P1. Derudover har jeg, godt hjulpet af blandt andet Trine-Maria Kristensen og Maja Møller, fået øjnene op for andre ernæringsfaglige blogs. Tak for det.
Det har været svært at overholde den del af min udfordring, der handlede om at jeg dagligt skulle kommentere på indlæg på andre ernæringsfaglige blogs. Dels er udbuddet af disse blogs meget begrænset, dels ville jeg ikke bombardere eksempelvis 'Omtanker' med mine indlæg med fare for, at jeg kom til at fylde for meget i Majas weblog.
Til gengæld har jeg formået at smide ret mange indlæg på min egen blog her, og jeg er stadig sprængfyldt med tanker om det ernæringsfaglige - og især formidlingen af sundhedsbudskaberne. Kan tydeligt mærke, at jo mere jeg skriver her og i andre sammenhænge, jo mere politisk og engageret bliver jeg i sundhedsdebatten.
Om ikke så lang tid inviterer jeg til housewarming i mit nye bloghus 'Sundhedsbloggen.dk'. Huset er under opbygning og etablering, og åbner om ganske få dage... Der er højt til loftet, plads til store ord og tanker - og en masse samtaler om ernæring og sundhed.
Maja Møller, Per Brændgaard Mikkelsen, Pernille Langelund og jeg har planer om, at invitere ernæringsfaglige til et miniseminar om det at blogge. Mange af os/jer sidder i jobfunktioner, projekter og organisationer, hvor det at deltage i samtaler online måske bliver morgendagens udfordring og mulighed.
Udfordringen er slut, men det er bloggen her ikke. Jeg fortsætter ufortrødent, og håber fortsat at vi kan samtale om ernæring, formidling, sundhed, fødevarer etc. her og andre steder i bloguniverset.
Målet var at få sat lidt skub i og fokus på ernæringsfaglige blogs. Udfordringen har båret frugt.
Jeg får nu flere kommentarer og indspark på bloggen, og det har sikkert hjulpet på antallet af besøgende, at min blog og udfordring førte til, at jeg blev inviteret i Kaffeklubben på P1. Derudover har jeg, godt hjulpet af blandt andet Trine-Maria Kristensen og Maja Møller, fået øjnene op for andre ernæringsfaglige blogs. Tak for det.
Det har været svært at overholde den del af min udfordring, der handlede om at jeg dagligt skulle kommentere på indlæg på andre ernæringsfaglige blogs. Dels er udbuddet af disse blogs meget begrænset, dels ville jeg ikke bombardere eksempelvis 'Omtanker' med mine indlæg med fare for, at jeg kom til at fylde for meget i Majas weblog.
Til gengæld har jeg formået at smide ret mange indlæg på min egen blog her, og jeg er stadig sprængfyldt med tanker om det ernæringsfaglige - og især formidlingen af sundhedsbudskaberne. Kan tydeligt mærke, at jo mere jeg skriver her og i andre sammenhænge, jo mere politisk og engageret bliver jeg i sundhedsdebatten.
Om ikke så lang tid inviterer jeg til housewarming i mit nye bloghus 'Sundhedsbloggen.dk'. Huset er under opbygning og etablering, og åbner om ganske få dage... Der er højt til loftet, plads til store ord og tanker - og en masse samtaler om ernæring og sundhed.
Maja Møller, Per Brændgaard Mikkelsen, Pernille Langelund og jeg har planer om, at invitere ernæringsfaglige til et miniseminar om det at blogge. Mange af os/jer sidder i jobfunktioner, projekter og organisationer, hvor det at deltage i samtaler online måske bliver morgendagens udfordring og mulighed.
Udfordringen er slut, men det er bloggen her ikke. Jeg fortsætter ufortrødent, og håber fortsat at vi kan samtale om ernæring, formidling, sundhed, fødevarer etc. her og andre steder i bloguniverset.
Demokratisk sundhed?
På en dag som denne, Grundlovsdag, er jeg sikker på at ordet 'demokrati' bliver nævnt rigtig mange gange. Men er det muligt at sætte ord som demokrati og sundhed sammen? Giver det mening, eller er det en utopi?
Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre.
Og hvis vi tager det bogstaveligt, så er folkeligt selvstyre inden for sundhed netop at sundhedsdagsordenen sættes af folket og for folket. Sundheden styres af folket. Det passer meget godt overens med en opfattelse jeg - og mange andre - har om hvordan vi bedst muligt skaber et sundt samfund; det skal vokse nedefra og op. Netop det er jo den store udfordring vi står overfor: at skabe et sundt samfund, skabt af folket for folket.
Er demokratisk sundhed en utopi?
På torsdag skal jeg deltage i en konference i Århus arrangeret af Socialpolitisk Forening med titlen: Fattigdom, sundhed og integration. Har fået deltagerliste og til min overraskelse og glæde, er vi 80 tilmeldte konferencen. Om eftermiddagen arbejder konferencen i workshops, og jeg har (naturligvis) tilmeldt mig en workshop om ulighed i sundhed. De arbejdsspørgsmål vi i workshoppen kan tage udgangspunkt i er:
Hvis ikke demokratisk sundhed er en utopi, hvordan sikrer vi så at folket styrer (egen) sundhed?
Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre.
Og hvis vi tager det bogstaveligt, så er folkeligt selvstyre inden for sundhed netop at sundhedsdagsordenen sættes af folket og for folket. Sundheden styres af folket. Det passer meget godt overens med en opfattelse jeg - og mange andre - har om hvordan vi bedst muligt skaber et sundt samfund; det skal vokse nedefra og op. Netop det er jo den store udfordring vi står overfor: at skabe et sundt samfund, skabt af folket for folket.
Er demokratisk sundhed en utopi?
På torsdag skal jeg deltage i en konference i Århus arrangeret af Socialpolitisk Forening med titlen: Fattigdom, sundhed og integration. Har fået deltagerliste og til min overraskelse og glæde, er vi 80 tilmeldte konferencen. Om eftermiddagen arbejder konferencen i workshops, og jeg har (naturligvis) tilmeldt mig en workshop om ulighed i sundhed. De arbejdsspørgsmål vi i workshoppen kan tage udgangspunkt i er:
Hvordan er og hvad karakteriserer den sociale ulighed i sundhed?
Hvad er det for processer som fører til social ulighed i sundhed?
Er den steget og hvordan har udviklingen været på forskellige indikatorer?
Hvordan er sammenhængen mellem social ulighed/økonomisk ulighed og ulighed i sundhed?
Hvordan har de socialt udsatte grupper det med hensyn til sundhed/helbred og hvad er karakteristisk for deres sundhed/helbred.? Er der tale om lige adgang til sundhedsydelserne?
Hvis ikke demokratisk sundhed er en utopi, hvordan sikrer vi så at folket styrer (egen) sundhed?
31 maj 2007
Hvornår bliver det OK at bruge frosne grønsager i madprogrammer...?
To af de argumenter vi ofte møder, når vi gerne vil have borgerne til at indtage mere frugt og grønt er, at det både er besværligt og dyrt. Og på trods af de ret tunge argumenter, ser vi gang på gang kendte og mindre kendte TV-kokke og kendisser bruge friske, økologiske grønsager indkøbt i specialbutikker.
Jeg glæder mig til at den dag, hvor det bliver OK at hive en pose frossen grønt op på bordet, klippe hul og mikse grønsagerne i maden. Jeg er selv tilhænger af at bruge friskt grønt, når det er muligt, og har da også tiden til at rense, snitte og tilberede dem. Men jeg bliver også fristet af det stadigt større udbud af frosne grønsager i frysedisken! Forleden var jeg i Føtex, og jeg talte ikke mindre end 23 forskellige grønsager og blandinger - og tilmed til 10,00 kr. pr. pose. Jeg faldt for fristelsen, og købte en pose blandede rodfrugter (gulerødder, skorzonerrod, selleri, persillerod) og tilsatte dem en omgang kødsovs! Og det var både superlet og smagte aldeles fortrinligt. Og ja, billigere fås det vel næppe!
Vi har stadig et mål og en anbefaling om at få danskerne til indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, og der mangler sådan ca. 200-250 gram gns. Kunne een af metoderne til at hæve indtaget være, at det blev mere lødigt og okay at bruge frosne varer - og er det utopi at vi madformidlere anvender de frosne alternativer i TV-programmer og ugebladenes opskrifter? Eller hører frosne grønsager kun til på bunden af indkøbskurven?
Hvem tager det første skridt mod at udvikle opskrifter baseret på den gode conviencefood - og måske hopper ind bag TV skærmen og viser, hvordan det ved hjælp af de gode convienceprodukter er muligt at skrue et godt, sundt måltid mad sammen på kort tid - og til rimelig pris?
Jeg glæder mig til at den dag, hvor det bliver OK at hive en pose frossen grønt op på bordet, klippe hul og mikse grønsagerne i maden. Jeg er selv tilhænger af at bruge friskt grønt, når det er muligt, og har da også tiden til at rense, snitte og tilberede dem. Men jeg bliver også fristet af det stadigt større udbud af frosne grønsager i frysedisken! Forleden var jeg i Føtex, og jeg talte ikke mindre end 23 forskellige grønsager og blandinger - og tilmed til 10,00 kr. pr. pose. Jeg faldt for fristelsen, og købte en pose blandede rodfrugter (gulerødder, skorzonerrod, selleri, persillerod) og tilsatte dem en omgang kødsovs! Og det var både superlet og smagte aldeles fortrinligt. Og ja, billigere fås det vel næppe!
Vi har stadig et mål og en anbefaling om at få danskerne til indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, og der mangler sådan ca. 200-250 gram gns. Kunne een af metoderne til at hæve indtaget være, at det blev mere lødigt og okay at bruge frosne varer - og er det utopi at vi madformidlere anvender de frosne alternativer i TV-programmer og ugebladenes opskrifter? Eller hører frosne grønsager kun til på bunden af indkøbskurven?
Hvem tager det første skridt mod at udvikle opskrifter baseret på den gode conviencefood - og måske hopper ind bag TV skærmen og viser, hvordan det ved hjælp af de gode convienceprodukter er muligt at skrue et godt, sundt måltid mad sammen på kort tid - og til rimelig pris?
30 maj 2007
Et kig på fremtidens udfordringer for at øge folkesundheden
Jeg vender lige tilbage til fredagens seminar, arrangeret af Arla. Dagens sidste taler var den forholdsvist nyudnævnte formand for Motions- og Ernæringsrådet, forskningschef, professor, dr.med & ph.d. Morten Grønbæk.
Formanden startede med at fortælle os, at det var hans første tale som formand for Motions- og Ernæringsrådet, og derfor var forventningerne fra min side også store. Den første tale er altid spændende: hvordan ville han klare det retorisk, hvad med indholdet, ville det vække lyst til debat, ville der blive afsløret spændende nyt.
Morten Grønbæk er en glimrerende taler, han kom hele salen rundt, også på bagerste række. Indholdsmæssigt er jeg nok en anelse skuffet. Han kom ikke med spændende nyt, men gentog de sidste par års tendenser og forskning. Slutteligt listede han de områder Motions- og Ernæringsrådet vil prioritere i den kommende tid.
Overordnet er fedme et centralt og særligt fokusområde for rådet, og det er der rigtig meget fornuft i. Mere konkret så listen af indsatsområder således ud:
Igår foreslog Bente Klarlund, professor, overlæge, ph.d. og Allan Flyvbjerg, dr. med, formand for diabetesforeningen, etablering af et nationalt videnscenter om sundhedsfremme og forebyggelse. Og det ligger jo fint i tråd med Motions- og Ernæringsrådets prioritering. Også det er jeg stort set enig i... men....
Et videnscenter som institution er interessant og spændende, men kun hvis viden efter den er centreret bliver decentraliseret. Og så savner jeg, at nogen i videnscentertankerne også tager hånd om formidlingen til og barriererne og motivitationen hos borgerne. For viden kan kun skabe forandring hos borgerne hvis den formidles til en motiveret modtager. Og det kan jeg se bliver en helt stor udfordring i videnscentertankegangen.
Formanden startede med at fortælle os, at det var hans første tale som formand for Motions- og Ernæringsrådet, og derfor var forventningerne fra min side også store. Den første tale er altid spændende: hvordan ville han klare det retorisk, hvad med indholdet, ville det vække lyst til debat, ville der blive afsløret spændende nyt.
Morten Grønbæk er en glimrerende taler, han kom hele salen rundt, også på bagerste række. Indholdsmæssigt er jeg nok en anelse skuffet. Han kom ikke med spændende nyt, men gentog de sidste par års tendenser og forskning. Slutteligt listede han de områder Motions- og Ernæringsrådet vil prioritere i den kommende tid.
Overordnet er fedme et centralt og særligt fokusområde for rådet, og det er der rigtig meget fornuft i. Mere konkret så listen af indsatsområder således ud:
- Behov for politisk - samfundsmæssig strategi
- Multifaktoriel indsats
- Særlig fokus på børn og unge - og deres familier
- Inddragelse af skolen
- Fritidshjem, sportsklubber m.v. prioritere sund kost og/eller motion
- Reklamer henvendt til børn forbydes
- Landsdækkende kampagne
- Momsdifferentiering
- Inddragelse og opkvalificering af sundhedspersonale
- Industrien pålægges ansved ved produktion
- Evaluering af interventioner
- Prioritering af forskning
Igår foreslog Bente Klarlund, professor, overlæge, ph.d. og Allan Flyvbjerg, dr. med, formand for diabetesforeningen, etablering af et nationalt videnscenter om sundhedsfremme og forebyggelse. Og det ligger jo fint i tråd med Motions- og Ernæringsrådets prioritering. Også det er jeg stort set enig i... men....
Et videnscenter som institution er interessant og spændende, men kun hvis viden efter den er centreret bliver decentraliseret. Og så savner jeg, at nogen i videnscentertankerne også tager hånd om formidlingen til og barriererne og motivitationen hos borgerne. For viden kan kun skabe forandring hos borgerne hvis den formidles til en motiveret modtager. Og det kan jeg se bliver en helt stor udfordring i videnscentertankegangen.
28 maj 2007
Sundhedsdebat i 'Kaffeklubben på P1'...
I morgen, tirsdag den 29. maj 2007 kl. 10.03, sendes 'Kaffeklubben på P1', og denne gang er det overordnede emne sundhed.
Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet), Ellen Trane Nørby (Venstre) og studieværten Irene Manteufel debatterer jeg, inviteret som bloggæst, emner som fedme, moms og afgifter, sundhed, mærkning af fødevarer. Vi kommer langt omkring, og da ingen af os er mundlamme, ja, så går snakken livligt.
Hvis du vil lytte med, så sendes programmet altså kl. 10.03-11.30 i morgen. Genudsendes også i morgen kl. 20.00. Det er på P1. Du kan også høre programmet på nettet efter udsendelsen.
Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet), Ellen Trane Nørby (Venstre) og studieværten Irene Manteufel debatterer jeg, inviteret som bloggæst, emner som fedme, moms og afgifter, sundhed, mærkning af fødevarer. Vi kommer langt omkring, og da ingen af os er mundlamme, ja, så går snakken livligt.
Hvis du vil lytte med, så sendes programmet altså kl. 10.03-11.30 i morgen. Genudsendes også i morgen kl. 20.00. Det er på P1. Du kan også høre programmet på nettet efter udsendelsen.
Provokeret og udfordret...
I fredags var en indholdsrig dag - især fagligt. Jeg deltog i Arlas Ernæringsseminar i København sammen med 150 kollegaer, og nød her godt af ni spændende oplæg af ernæringsfaglig relevans. Senere bliver det muligt for alle at se seminaret på nettet, og jeg vil her på bloggen smide en kommentar om det, når det sker.
Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.
Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.
Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.
Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.
Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.
Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.
- Fokusere på livsvilkår - dvs. betydningen af økonomisk og kulturel ulighed
- Fokusere på tilgængelighed - dvs. menneskers faktiske muligheder for at handle sundt
- Fokusere på målgruppens mål - dvs. tage udgangspunkt i den situation, som er, frem for den, som burde være.
Jeg er MEGET enig! Hvis ikke vi fokuserer på alle tre punkter i vores formidling og ønske om at andre skal leve sundt, så vil vores formidling ikke lykkes.
Måske var det fordi hun provokerede os for meget, eller fordi vi - 150 tilhørere i salen - blev rystede, jeg ved det ikke, men faktum er, at da det blev muligt at stille spørgsmål og kommentere på oplægget, var der ingen der havde noget at spørge om eller sige til netop Birgit Ravn Olesens oplæg. Det provokerede mig endnu mere! Når 150 ernæringsfaglige får smidt i hovedet, at vi skal revidere vores praksis i forhold til kampagneformidling, så må det skabe kaos for en stund. Det gjorde det i mig - og gør det stadig. Er jeg den eneste, der blev udfordret og provokeret?
I min verden er en udfordring af det gode, og provokation vækker store følelser i mig. Og resultatet er altid, at jeg får gode, store tanker - og lyst til endnu mere at gøre en forskel: at udvikle formidlingen så budskabet når modtageren, og modtageren føler sig talt med, forstået og får mulighed for at handle.
24 maj 2007
Ernæringsseminar og sundhedsdebat...
I morgen, fredag, bliver en interessant dag!
For det første skal jeg til DR Byen, hvor jeg skal deltage i et debatprogram 'Kaffeklubben på P1'. Det skriver jeg mere om i weekenden, og annoncerer også der lidt mere om programmets indhold, sendetid etc. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at debattere sundhed, fødevarer, mærkning, fedmeepidemi, formidling, ansvar med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophis Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet) og Ellen Trane Nørby (Venstre) i 1½ time - med studieværten Irene Manteufel.
Når jeg er færdig i DR Byen suser jeg med metroen til Nørreport, hvor FUHU ligger. I FUHU afholder Arla sit årlige ernæringsseminar, hvor jeg er inviteret med. Programmet er meget interessant og spændende, og jeg ser frem til faglige, kollegiale samtaler, masser af viden, debat om ansvar og et fremtidskig. Der er 150 pladser til seminaret og de er for længst besat. Du kan har mulighed for at følge seminaret online.
Når man, som jeg, bor i en yderregion, skal man meget, meget tidligt op for at komme til hovedstaden. Helt præcis ringer vækkeuret kl. 03.50, og en halv time senere kører jeg så til Nyborg, med toget til Nørreport, med Metroen til DR Byen - hvor jeg - om DSB og Metroen vil ankommer kl. 07.40. Jeg håber meget, at 'Kaffeklubben' står ved sit navn og serverer kaffe i spandevis!
For det første skal jeg til DR Byen, hvor jeg skal deltage i et debatprogram 'Kaffeklubben på P1'. Det skriver jeg mere om i weekenden, og annoncerer også der lidt mere om programmets indhold, sendetid etc. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at debattere sundhed, fødevarer, mærkning, fedmeepidemi, formidling, ansvar med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophis Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet) og Ellen Trane Nørby (Venstre) i 1½ time - med studieværten Irene Manteufel.
Når jeg er færdig i DR Byen suser jeg med metroen til Nørreport, hvor FUHU ligger. I FUHU afholder Arla sit årlige ernæringsseminar, hvor jeg er inviteret med. Programmet er meget interessant og spændende, og jeg ser frem til faglige, kollegiale samtaler, masser af viden, debat om ansvar og et fremtidskig. Der er 150 pladser til seminaret og de er for længst besat. Du kan har mulighed for at følge seminaret online.
Når man, som jeg, bor i en yderregion, skal man meget, meget tidligt op for at komme til hovedstaden. Helt præcis ringer vækkeuret kl. 03.50, og en halv time senere kører jeg så til Nyborg, med toget til Nørreport, med Metroen til DR Byen - hvor jeg - om DSB og Metroen vil ankommer kl. 07.40. Jeg håber meget, at 'Kaffeklubben' står ved sit navn og serverer kaffe i spandevis!
Svært overvægtig = smækfed?!
Jeg er forarget!
Tidligere har jeg skrevet at sundhedsjournalistikken kunne trænge til et løft! Det mener jeg stadig, og især efter at jeg ser en overskrift som denne i dagens netudgave af Politken:
Smækfede koster samfundet milliarder
Artiklen fejler i sig selv ingenting. Den refererer til en undersøgelser, der opgør antallet af svært overvægtige til 750.000 i Danmark. Og ja, det er et meget stort tal, og ja, det koster samfundet mange ressourcer årligt. Og bestemt en stor udfordring for folkesundheden.
MEN... det er ikke i orden at hænge en så stor befolkningsgruppe ud med et skældsord som SMÆKFED.
Artiklen stammer fra Ritzau, og vil givet give overskrifter i de kommende timer og dage i andre medier. Og nu hvor stilen ligesom er lagt, så vil overvægtige og svært overvægtige sikkert blive kaldt alt muligt. Men må jeg komme med en opfordring om at være reel, saglig og redelig i ordvalget.
At bruge nedsættende termer fremmer ikke motivationen til ændringer. Hvad enten det handler om folkesundhed, integration, arbejdsløshed...
Er det i orden at pressen kalder 14-15% af den danske folkning for smækfede?
Rettelse 24. maj kl. 15.46: Jeg har lige været omkring Politiken igen, og nu er ordet 'Smækfede* erstattet af 'Overvægtige'. Nu er jeg ikke så naiv at tro, at det skyldes min kommentar her på bloggen tidligere idag - og et eller andet sted er det jo også ligegyldigt. Det vigtigste er, at sprogbrugen er ændret, reel, saglig og redelig. Tak for det.
Tidligere har jeg skrevet at sundhedsjournalistikken kunne trænge til et løft! Det mener jeg stadig, og især efter at jeg ser en overskrift som denne i dagens netudgave af Politken:
Smækfede koster samfundet milliarder
Artiklen fejler i sig selv ingenting. Den refererer til en undersøgelser, der opgør antallet af svært overvægtige til 750.000 i Danmark. Og ja, det er et meget stort tal, og ja, det koster samfundet mange ressourcer årligt. Og bestemt en stor udfordring for folkesundheden.
MEN... det er ikke i orden at hænge en så stor befolkningsgruppe ud med et skældsord som SMÆKFED.
Artiklen stammer fra Ritzau, og vil givet give overskrifter i de kommende timer og dage i andre medier. Og nu hvor stilen ligesom er lagt, så vil overvægtige og svært overvægtige sikkert blive kaldt alt muligt. Men må jeg komme med en opfordring om at være reel, saglig og redelig i ordvalget.
At bruge nedsættende termer fremmer ikke motivationen til ændringer. Hvad enten det handler om folkesundhed, integration, arbejdsløshed...
Er det i orden at pressen kalder 14-15% af den danske folkning for smækfede?
Rettelse 24. maj kl. 15.46: Jeg har lige været omkring Politiken igen, og nu er ordet 'Smækfede* erstattet af 'Overvægtige'. Nu er jeg ikke så naiv at tro, at det skyldes min kommentar her på bloggen tidligere idag - og et eller andet sted er det jo også ligegyldigt. Det vigtigste er, at sprogbrugen er ændret, reel, saglig og redelig. Tak for det.
23 maj 2007
Hvordan formidler man et budskab til en målgruppe, der klart udtrykker: Ønsker ikke at vide noget...
I foråret foretog Pernille Valet og Ellen Tørsleff, begge studerende på SUHR's, en stor undersøgelse af danskernes kendskab til og efterlevelse af de otte kostråd. Og den slog med tydelighed fast, at kampagner ikke gør det i sig selv. I undersøgelsen, hvor der deltog 1513 tilfældigt udvalgte danskere, blev der spurgt: 'Ved du hvad Kostkompasset er'? Til det svarede 1500 personer at det vidste de ikke, og 13 svarede ja. Eller med andre ord: Under 1% kender til Kostkompasset. Ikke imponerende, og et resultat, der kræver at vi stiller et stort spørgsmålstegn til pjecen som formidling af sundhedsbudskaber.
Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!
40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?
Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.
Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.
En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?
Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!
40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?
Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.
Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.
En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?
Abonner på:
Opslag (Atom)