Jeg nåede slet ikke at holde rejsegilde for mit nye blogunivers! Lige pludselig havde Michael fra Svendborg IT etableret rammerne, i fællesskab fik vi lavet design - og ja, nu er det klar til brug.
Kig indenfor på Sundhedsbloggen - deltag i samtalen om sundhedsbudskaber, formidling, mad og fødevarer, ernæring.
Alle indlæg fra denne blog inklusive kommentarer er flyttet med over, og fremover postes nye indlæg på Sundhedsbloggen.
Glæder mig til mange spændende, udviklende og udfordrende samtaler...
11 juni 2007
05 juni 2007
Udfordringen evalueres...
For godt en måned siden udfordrede jeg mig selv her på bloggen. Og hvordan er det så gået?
Målet var at få sat lidt skub i og fokus på ernæringsfaglige blogs. Udfordringen har båret frugt.
Jeg får nu flere kommentarer og indspark på bloggen, og det har sikkert hjulpet på antallet af besøgende, at min blog og udfordring førte til, at jeg blev inviteret i Kaffeklubben på P1. Derudover har jeg, godt hjulpet af blandt andet Trine-Maria Kristensen og Maja Møller, fået øjnene op for andre ernæringsfaglige blogs. Tak for det.
Det har været svært at overholde den del af min udfordring, der handlede om at jeg dagligt skulle kommentere på indlæg på andre ernæringsfaglige blogs. Dels er udbuddet af disse blogs meget begrænset, dels ville jeg ikke bombardere eksempelvis 'Omtanker' med mine indlæg med fare for, at jeg kom til at fylde for meget i Majas weblog.
Til gengæld har jeg formået at smide ret mange indlæg på min egen blog her, og jeg er stadig sprængfyldt med tanker om det ernæringsfaglige - og især formidlingen af sundhedsbudskaberne. Kan tydeligt mærke, at jo mere jeg skriver her og i andre sammenhænge, jo mere politisk og engageret bliver jeg i sundhedsdebatten.
Om ikke så lang tid inviterer jeg til housewarming i mit nye bloghus 'Sundhedsbloggen.dk'. Huset er under opbygning og etablering, og åbner om ganske få dage... Der er højt til loftet, plads til store ord og tanker - og en masse samtaler om ernæring og sundhed.
Maja Møller, Per Brændgaard Mikkelsen, Pernille Langelund og jeg har planer om, at invitere ernæringsfaglige til et miniseminar om det at blogge. Mange af os/jer sidder i jobfunktioner, projekter og organisationer, hvor det at deltage i samtaler online måske bliver morgendagens udfordring og mulighed.
Udfordringen er slut, men det er bloggen her ikke. Jeg fortsætter ufortrødent, og håber fortsat at vi kan samtale om ernæring, formidling, sundhed, fødevarer etc. her og andre steder i bloguniverset.
Målet var at få sat lidt skub i og fokus på ernæringsfaglige blogs. Udfordringen har båret frugt.
Jeg får nu flere kommentarer og indspark på bloggen, og det har sikkert hjulpet på antallet af besøgende, at min blog og udfordring førte til, at jeg blev inviteret i Kaffeklubben på P1. Derudover har jeg, godt hjulpet af blandt andet Trine-Maria Kristensen og Maja Møller, fået øjnene op for andre ernæringsfaglige blogs. Tak for det.
Det har været svært at overholde den del af min udfordring, der handlede om at jeg dagligt skulle kommentere på indlæg på andre ernæringsfaglige blogs. Dels er udbuddet af disse blogs meget begrænset, dels ville jeg ikke bombardere eksempelvis 'Omtanker' med mine indlæg med fare for, at jeg kom til at fylde for meget i Majas weblog.
Til gengæld har jeg formået at smide ret mange indlæg på min egen blog her, og jeg er stadig sprængfyldt med tanker om det ernæringsfaglige - og især formidlingen af sundhedsbudskaberne. Kan tydeligt mærke, at jo mere jeg skriver her og i andre sammenhænge, jo mere politisk og engageret bliver jeg i sundhedsdebatten.
Om ikke så lang tid inviterer jeg til housewarming i mit nye bloghus 'Sundhedsbloggen.dk'. Huset er under opbygning og etablering, og åbner om ganske få dage... Der er højt til loftet, plads til store ord og tanker - og en masse samtaler om ernæring og sundhed.
Maja Møller, Per Brændgaard Mikkelsen, Pernille Langelund og jeg har planer om, at invitere ernæringsfaglige til et miniseminar om det at blogge. Mange af os/jer sidder i jobfunktioner, projekter og organisationer, hvor det at deltage i samtaler online måske bliver morgendagens udfordring og mulighed.
Udfordringen er slut, men det er bloggen her ikke. Jeg fortsætter ufortrødent, og håber fortsat at vi kan samtale om ernæring, formidling, sundhed, fødevarer etc. her og andre steder i bloguniverset.
Demokratisk sundhed?
På en dag som denne, Grundlovsdag, er jeg sikker på at ordet 'demokrati' bliver nævnt rigtig mange gange. Men er det muligt at sætte ord som demokrati og sundhed sammen? Giver det mening, eller er det en utopi?
Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre.
Og hvis vi tager det bogstaveligt, så er folkeligt selvstyre inden for sundhed netop at sundhedsdagsordenen sættes af folket og for folket. Sundheden styres af folket. Det passer meget godt overens med en opfattelse jeg - og mange andre - har om hvordan vi bedst muligt skaber et sundt samfund; det skal vokse nedefra og op. Netop det er jo den store udfordring vi står overfor: at skabe et sundt samfund, skabt af folket for folket.
Er demokratisk sundhed en utopi?
På torsdag skal jeg deltage i en konference i Århus arrangeret af Socialpolitisk Forening med titlen: Fattigdom, sundhed og integration. Har fået deltagerliste og til min overraskelse og glæde, er vi 80 tilmeldte konferencen. Om eftermiddagen arbejder konferencen i workshops, og jeg har (naturligvis) tilmeldt mig en workshop om ulighed i sundhed. De arbejdsspørgsmål vi i workshoppen kan tage udgangspunkt i er:
Hvis ikke demokratisk sundhed er en utopi, hvordan sikrer vi så at folket styrer (egen) sundhed?
Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre.
Og hvis vi tager det bogstaveligt, så er folkeligt selvstyre inden for sundhed netop at sundhedsdagsordenen sættes af folket og for folket. Sundheden styres af folket. Det passer meget godt overens med en opfattelse jeg - og mange andre - har om hvordan vi bedst muligt skaber et sundt samfund; det skal vokse nedefra og op. Netop det er jo den store udfordring vi står overfor: at skabe et sundt samfund, skabt af folket for folket.
Er demokratisk sundhed en utopi?
På torsdag skal jeg deltage i en konference i Århus arrangeret af Socialpolitisk Forening med titlen: Fattigdom, sundhed og integration. Har fået deltagerliste og til min overraskelse og glæde, er vi 80 tilmeldte konferencen. Om eftermiddagen arbejder konferencen i workshops, og jeg har (naturligvis) tilmeldt mig en workshop om ulighed i sundhed. De arbejdsspørgsmål vi i workshoppen kan tage udgangspunkt i er:
Hvordan er og hvad karakteriserer den sociale ulighed i sundhed?
Hvad er det for processer som fører til social ulighed i sundhed?
Er den steget og hvordan har udviklingen været på forskellige indikatorer?
Hvordan er sammenhængen mellem social ulighed/økonomisk ulighed og ulighed i sundhed?
Hvordan har de socialt udsatte grupper det med hensyn til sundhed/helbred og hvad er karakteristisk for deres sundhed/helbred.? Er der tale om lige adgang til sundhedsydelserne?
Hvis ikke demokratisk sundhed er en utopi, hvordan sikrer vi så at folket styrer (egen) sundhed?
31 maj 2007
Hvornår bliver det OK at bruge frosne grønsager i madprogrammer...?
To af de argumenter vi ofte møder, når vi gerne vil have borgerne til at indtage mere frugt og grønt er, at det både er besværligt og dyrt. Og på trods af de ret tunge argumenter, ser vi gang på gang kendte og mindre kendte TV-kokke og kendisser bruge friske, økologiske grønsager indkøbt i specialbutikker.
Jeg glæder mig til at den dag, hvor det bliver OK at hive en pose frossen grønt op på bordet, klippe hul og mikse grønsagerne i maden. Jeg er selv tilhænger af at bruge friskt grønt, når det er muligt, og har da også tiden til at rense, snitte og tilberede dem. Men jeg bliver også fristet af det stadigt større udbud af frosne grønsager i frysedisken! Forleden var jeg i Føtex, og jeg talte ikke mindre end 23 forskellige grønsager og blandinger - og tilmed til 10,00 kr. pr. pose. Jeg faldt for fristelsen, og købte en pose blandede rodfrugter (gulerødder, skorzonerrod, selleri, persillerod) og tilsatte dem en omgang kødsovs! Og det var både superlet og smagte aldeles fortrinligt. Og ja, billigere fås det vel næppe!
Vi har stadig et mål og en anbefaling om at få danskerne til indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, og der mangler sådan ca. 200-250 gram gns. Kunne een af metoderne til at hæve indtaget være, at det blev mere lødigt og okay at bruge frosne varer - og er det utopi at vi madformidlere anvender de frosne alternativer i TV-programmer og ugebladenes opskrifter? Eller hører frosne grønsager kun til på bunden af indkøbskurven?
Hvem tager det første skridt mod at udvikle opskrifter baseret på den gode conviencefood - og måske hopper ind bag TV skærmen og viser, hvordan det ved hjælp af de gode convienceprodukter er muligt at skrue et godt, sundt måltid mad sammen på kort tid - og til rimelig pris?
Jeg glæder mig til at den dag, hvor det bliver OK at hive en pose frossen grønt op på bordet, klippe hul og mikse grønsagerne i maden. Jeg er selv tilhænger af at bruge friskt grønt, når det er muligt, og har da også tiden til at rense, snitte og tilberede dem. Men jeg bliver også fristet af det stadigt større udbud af frosne grønsager i frysedisken! Forleden var jeg i Føtex, og jeg talte ikke mindre end 23 forskellige grønsager og blandinger - og tilmed til 10,00 kr. pr. pose. Jeg faldt for fristelsen, og købte en pose blandede rodfrugter (gulerødder, skorzonerrod, selleri, persillerod) og tilsatte dem en omgang kødsovs! Og det var både superlet og smagte aldeles fortrinligt. Og ja, billigere fås det vel næppe!
Vi har stadig et mål og en anbefaling om at få danskerne til indtage 600 gram frugt og grønt om dagen, og der mangler sådan ca. 200-250 gram gns. Kunne een af metoderne til at hæve indtaget være, at det blev mere lødigt og okay at bruge frosne varer - og er det utopi at vi madformidlere anvender de frosne alternativer i TV-programmer og ugebladenes opskrifter? Eller hører frosne grønsager kun til på bunden af indkøbskurven?
Hvem tager det første skridt mod at udvikle opskrifter baseret på den gode conviencefood - og måske hopper ind bag TV skærmen og viser, hvordan det ved hjælp af de gode convienceprodukter er muligt at skrue et godt, sundt måltid mad sammen på kort tid - og til rimelig pris?
30 maj 2007
Et kig på fremtidens udfordringer for at øge folkesundheden
Jeg vender lige tilbage til fredagens seminar, arrangeret af Arla. Dagens sidste taler var den forholdsvist nyudnævnte formand for Motions- og Ernæringsrådet, forskningschef, professor, dr.med & ph.d. Morten Grønbæk.
Formanden startede med at fortælle os, at det var hans første tale som formand for Motions- og Ernæringsrådet, og derfor var forventningerne fra min side også store. Den første tale er altid spændende: hvordan ville han klare det retorisk, hvad med indholdet, ville det vække lyst til debat, ville der blive afsløret spændende nyt.
Morten Grønbæk er en glimrerende taler, han kom hele salen rundt, også på bagerste række. Indholdsmæssigt er jeg nok en anelse skuffet. Han kom ikke med spændende nyt, men gentog de sidste par års tendenser og forskning. Slutteligt listede han de områder Motions- og Ernæringsrådet vil prioritere i den kommende tid.
Overordnet er fedme et centralt og særligt fokusområde for rådet, og det er der rigtig meget fornuft i. Mere konkret så listen af indsatsområder således ud:
Igår foreslog Bente Klarlund, professor, overlæge, ph.d. og Allan Flyvbjerg, dr. med, formand for diabetesforeningen, etablering af et nationalt videnscenter om sundhedsfremme og forebyggelse. Og det ligger jo fint i tråd med Motions- og Ernæringsrådets prioritering. Også det er jeg stort set enig i... men....
Et videnscenter som institution er interessant og spændende, men kun hvis viden efter den er centreret bliver decentraliseret. Og så savner jeg, at nogen i videnscentertankerne også tager hånd om formidlingen til og barriererne og motivitationen hos borgerne. For viden kan kun skabe forandring hos borgerne hvis den formidles til en motiveret modtager. Og det kan jeg se bliver en helt stor udfordring i videnscentertankegangen.
Formanden startede med at fortælle os, at det var hans første tale som formand for Motions- og Ernæringsrådet, og derfor var forventningerne fra min side også store. Den første tale er altid spændende: hvordan ville han klare det retorisk, hvad med indholdet, ville det vække lyst til debat, ville der blive afsløret spændende nyt.
Morten Grønbæk er en glimrerende taler, han kom hele salen rundt, også på bagerste række. Indholdsmæssigt er jeg nok en anelse skuffet. Han kom ikke med spændende nyt, men gentog de sidste par års tendenser og forskning. Slutteligt listede han de områder Motions- og Ernæringsrådet vil prioritere i den kommende tid.
Overordnet er fedme et centralt og særligt fokusområde for rådet, og det er der rigtig meget fornuft i. Mere konkret så listen af indsatsområder således ud:
- Behov for politisk - samfundsmæssig strategi
- Multifaktoriel indsats
- Særlig fokus på børn og unge - og deres familier
- Inddragelse af skolen
- Fritidshjem, sportsklubber m.v. prioritere sund kost og/eller motion
- Reklamer henvendt til børn forbydes
- Landsdækkende kampagne
- Momsdifferentiering
- Inddragelse og opkvalificering af sundhedspersonale
- Industrien pålægges ansved ved produktion
- Evaluering af interventioner
- Prioritering af forskning
Igår foreslog Bente Klarlund, professor, overlæge, ph.d. og Allan Flyvbjerg, dr. med, formand for diabetesforeningen, etablering af et nationalt videnscenter om sundhedsfremme og forebyggelse. Og det ligger jo fint i tråd med Motions- og Ernæringsrådets prioritering. Også det er jeg stort set enig i... men....
Et videnscenter som institution er interessant og spændende, men kun hvis viden efter den er centreret bliver decentraliseret. Og så savner jeg, at nogen i videnscentertankerne også tager hånd om formidlingen til og barriererne og motivitationen hos borgerne. For viden kan kun skabe forandring hos borgerne hvis den formidles til en motiveret modtager. Og det kan jeg se bliver en helt stor udfordring i videnscentertankegangen.
28 maj 2007
Sundhedsdebat i 'Kaffeklubben på P1'...
I morgen, tirsdag den 29. maj 2007 kl. 10.03, sendes 'Kaffeklubben på P1', og denne gang er det overordnede emne sundhed.
Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet), Ellen Trane Nørby (Venstre) og studieværten Irene Manteufel debatterer jeg, inviteret som bloggæst, emner som fedme, moms og afgifter, sundhed, mærkning af fødevarer. Vi kommer langt omkring, og da ingen af os er mundlamme, ja, så går snakken livligt.
Hvis du vil lytte med, så sendes programmet altså kl. 10.03-11.30 i morgen. Genudsendes også i morgen kl. 20.00. Det er på P1. Du kan også høre programmet på nettet efter udsendelsen.
Sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet), Ellen Trane Nørby (Venstre) og studieværten Irene Manteufel debatterer jeg, inviteret som bloggæst, emner som fedme, moms og afgifter, sundhed, mærkning af fødevarer. Vi kommer langt omkring, og da ingen af os er mundlamme, ja, så går snakken livligt.
Hvis du vil lytte med, så sendes programmet altså kl. 10.03-11.30 i morgen. Genudsendes også i morgen kl. 20.00. Det er på P1. Du kan også høre programmet på nettet efter udsendelsen.
Provokeret og udfordret...
I fredags var en indholdsrig dag - især fagligt. Jeg deltog i Arlas Ernæringsseminar i København sammen med 150 kollegaer, og nød her godt af ni spændende oplæg af ernæringsfaglig relevans. Senere bliver det muligt for alle at se seminaret på nettet, og jeg vil her på bloggen smide en kommentar om det, når det sker.
Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.
Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.
Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.
Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.
Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.
Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.
- Fokusere på livsvilkår - dvs. betydningen af økonomisk og kulturel ulighed
- Fokusere på tilgængelighed - dvs. menneskers faktiske muligheder for at handle sundt
- Fokusere på målgruppens mål - dvs. tage udgangspunkt i den situation, som er, frem for den, som burde være.
Jeg er MEGET enig! Hvis ikke vi fokuserer på alle tre punkter i vores formidling og ønske om at andre skal leve sundt, så vil vores formidling ikke lykkes.
Måske var det fordi hun provokerede os for meget, eller fordi vi - 150 tilhørere i salen - blev rystede, jeg ved det ikke, men faktum er, at da det blev muligt at stille spørgsmål og kommentere på oplægget, var der ingen der havde noget at spørge om eller sige til netop Birgit Ravn Olesens oplæg. Det provokerede mig endnu mere! Når 150 ernæringsfaglige får smidt i hovedet, at vi skal revidere vores praksis i forhold til kampagneformidling, så må det skabe kaos for en stund. Det gjorde det i mig - og gør det stadig. Er jeg den eneste, der blev udfordret og provokeret?
I min verden er en udfordring af det gode, og provokation vækker store følelser i mig. Og resultatet er altid, at jeg får gode, store tanker - og lyst til endnu mere at gøre en forskel: at udvikle formidlingen så budskabet når modtageren, og modtageren føler sig talt med, forstået og får mulighed for at handle.
24 maj 2007
Ernæringsseminar og sundhedsdebat...
I morgen, fredag, bliver en interessant dag!
For det første skal jeg til DR Byen, hvor jeg skal deltage i et debatprogram 'Kaffeklubben på P1'. Det skriver jeg mere om i weekenden, og annoncerer også der lidt mere om programmets indhold, sendetid etc. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at debattere sundhed, fødevarer, mærkning, fedmeepidemi, formidling, ansvar med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophis Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet) og Ellen Trane Nørby (Venstre) i 1½ time - med studieværten Irene Manteufel.
Når jeg er færdig i DR Byen suser jeg med metroen til Nørreport, hvor FUHU ligger. I FUHU afholder Arla sit årlige ernæringsseminar, hvor jeg er inviteret med. Programmet er meget interessant og spændende, og jeg ser frem til faglige, kollegiale samtaler, masser af viden, debat om ansvar og et fremtidskig. Der er 150 pladser til seminaret og de er for længst besat. Du kan har mulighed for at følge seminaret online.
Når man, som jeg, bor i en yderregion, skal man meget, meget tidligt op for at komme til hovedstaden. Helt præcis ringer vækkeuret kl. 03.50, og en halv time senere kører jeg så til Nyborg, med toget til Nørreport, med Metroen til DR Byen - hvor jeg - om DSB og Metroen vil ankommer kl. 07.40. Jeg håber meget, at 'Kaffeklubben' står ved sit navn og serverer kaffe i spandevis!
For det første skal jeg til DR Byen, hvor jeg skal deltage i et debatprogram 'Kaffeklubben på P1'. Det skriver jeg mere om i weekenden, og annoncerer også der lidt mere om programmets indhold, sendetid etc. Jeg kan bare sige, at jeg glæder mig til at debattere sundhed, fødevarer, mærkning, fedmeepidemi, formidling, ansvar med Pernille Rosenkrantz-Theil (Enhedslisten), Sophis Hæstorp Andersen (Socialdemokatiet) og Ellen Trane Nørby (Venstre) i 1½ time - med studieværten Irene Manteufel.
Når jeg er færdig i DR Byen suser jeg med metroen til Nørreport, hvor FUHU ligger. I FUHU afholder Arla sit årlige ernæringsseminar, hvor jeg er inviteret med. Programmet er meget interessant og spændende, og jeg ser frem til faglige, kollegiale samtaler, masser af viden, debat om ansvar og et fremtidskig. Der er 150 pladser til seminaret og de er for længst besat. Du kan har mulighed for at følge seminaret online.
Når man, som jeg, bor i en yderregion, skal man meget, meget tidligt op for at komme til hovedstaden. Helt præcis ringer vækkeuret kl. 03.50, og en halv time senere kører jeg så til Nyborg, med toget til Nørreport, med Metroen til DR Byen - hvor jeg - om DSB og Metroen vil ankommer kl. 07.40. Jeg håber meget, at 'Kaffeklubben' står ved sit navn og serverer kaffe i spandevis!
Svært overvægtig = smækfed?!
Jeg er forarget!
Tidligere har jeg skrevet at sundhedsjournalistikken kunne trænge til et løft! Det mener jeg stadig, og især efter at jeg ser en overskrift som denne i dagens netudgave af Politken:
Smækfede koster samfundet milliarder
Artiklen fejler i sig selv ingenting. Den refererer til en undersøgelser, der opgør antallet af svært overvægtige til 750.000 i Danmark. Og ja, det er et meget stort tal, og ja, det koster samfundet mange ressourcer årligt. Og bestemt en stor udfordring for folkesundheden.
MEN... det er ikke i orden at hænge en så stor befolkningsgruppe ud med et skældsord som SMÆKFED.
Artiklen stammer fra Ritzau, og vil givet give overskrifter i de kommende timer og dage i andre medier. Og nu hvor stilen ligesom er lagt, så vil overvægtige og svært overvægtige sikkert blive kaldt alt muligt. Men må jeg komme med en opfordring om at være reel, saglig og redelig i ordvalget.
At bruge nedsættende termer fremmer ikke motivationen til ændringer. Hvad enten det handler om folkesundhed, integration, arbejdsløshed...
Er det i orden at pressen kalder 14-15% af den danske folkning for smækfede?
Rettelse 24. maj kl. 15.46: Jeg har lige været omkring Politiken igen, og nu er ordet 'Smækfede* erstattet af 'Overvægtige'. Nu er jeg ikke så naiv at tro, at det skyldes min kommentar her på bloggen tidligere idag - og et eller andet sted er det jo også ligegyldigt. Det vigtigste er, at sprogbrugen er ændret, reel, saglig og redelig. Tak for det.
Tidligere har jeg skrevet at sundhedsjournalistikken kunne trænge til et løft! Det mener jeg stadig, og især efter at jeg ser en overskrift som denne i dagens netudgave af Politken:
Smækfede koster samfundet milliarder
Artiklen fejler i sig selv ingenting. Den refererer til en undersøgelser, der opgør antallet af svært overvægtige til 750.000 i Danmark. Og ja, det er et meget stort tal, og ja, det koster samfundet mange ressourcer årligt. Og bestemt en stor udfordring for folkesundheden.
MEN... det er ikke i orden at hænge en så stor befolkningsgruppe ud med et skældsord som SMÆKFED.
Artiklen stammer fra Ritzau, og vil givet give overskrifter i de kommende timer og dage i andre medier. Og nu hvor stilen ligesom er lagt, så vil overvægtige og svært overvægtige sikkert blive kaldt alt muligt. Men må jeg komme med en opfordring om at være reel, saglig og redelig i ordvalget.
At bruge nedsættende termer fremmer ikke motivationen til ændringer. Hvad enten det handler om folkesundhed, integration, arbejdsløshed...
Er det i orden at pressen kalder 14-15% af den danske folkning for smækfede?
Rettelse 24. maj kl. 15.46: Jeg har lige været omkring Politiken igen, og nu er ordet 'Smækfede* erstattet af 'Overvægtige'. Nu er jeg ikke så naiv at tro, at det skyldes min kommentar her på bloggen tidligere idag - og et eller andet sted er det jo også ligegyldigt. Det vigtigste er, at sprogbrugen er ændret, reel, saglig og redelig. Tak for det.
23 maj 2007
Hvordan formidler man et budskab til en målgruppe, der klart udtrykker: Ønsker ikke at vide noget...
I foråret foretog Pernille Valet og Ellen Tørsleff, begge studerende på SUHR's, en stor undersøgelse af danskernes kendskab til og efterlevelse af de otte kostråd. Og den slog med tydelighed fast, at kampagner ikke gør det i sig selv. I undersøgelsen, hvor der deltog 1513 tilfældigt udvalgte danskere, blev der spurgt: 'Ved du hvad Kostkompasset er'? Til det svarede 1500 personer at det vidste de ikke, og 13 svarede ja. Eller med andre ord: Under 1% kender til Kostkompasset. Ikke imponerende, og et resultat, der kræver at vi stiller et stort spørgsmålstegn til pjecen som formidling af sundhedsbudskaber.
Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!
40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?
Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.
Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.
En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?
Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!
40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?
Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.
Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.
En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?
22 maj 2007
Vil praksisfællesskaber øge lighed i sundhed?
Jeg spidsede øren, da jeg hørte nyheden om forslaget fra Danske Regioner om at samle de mange små lægepraksis/klinikker rundt omkring i landet i større praksisfællesskaber, hvor der også inddrages andre faggrupper, herunder diætister/ernæringsfagligt personale.
Det at søge kvalificeret, ernæringsfaglig vejledning er idag en bekostelig affære for den enkelte. Og dermed også forbeholdt de grupper i befolkningen, der har både økonomiske og personlige ressourcer til at tage dette skridt.
Jeg håber, at forslaget møder bred politisk opbakning, og konkretiseres til en mulig, realistisk handlingsplan. Det kan være et af mange skridt i en udvikling, hvor alle får lige mulighed for hjælp til egen sundhed. Og dermed et væsentligt skridt i højnelsen af folkesundheden.
Og så lige en af mine kæpheste-sange. At diætister er kvalificerede til at hjælpe syge borgere med vejledning/behandling i forhold til mad, derom ingen tvivl. Men vi er en anden meget stor faggruppe, der kan ligestilles med diætister og som er mindst lige så kompetente: Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring / ernæring og fysisk aktivitet. Vi er uddannet samme sted som diætisterne, samme længde og fagligt niveau - og kort sagt adskiller vi os ved ikke at behandle patienter ifht. mad, men forebygger og sundhedsfremmer borgere, der er i risiko for udvikle eller allerede har en livsstilssygdom: overvægt/fedme, diabetes II, hjertekar-sygdomme, spiseforstyrrelser osv.
En professionsbachelor i ernæring og sundhed har desværre ikke nogen velklingende titel - endnu. Det arbejder vi på, ligesom vi arbejder på gøre vore kompetencer og kvalifikationer kendte overfor både politikere, regioner, kommuner, arbejdsgivere og kollegaer - og dem vi kan hjælpe: borgere.
Så... det er jo ikke sikkert, at det er udelukkende diætister, der skal indgå i de praksisfællesskaber Danske Regioner foreslår oprettet.
Vil nemmere, billig (gratis?) adgang til ernæringsfaglig vejledning - enten i praksisfællesskabet eller i supermarkedet - for alle medvirke til at uligheden i sundheden mindskes?
Det at søge kvalificeret, ernæringsfaglig vejledning er idag en bekostelig affære for den enkelte. Og dermed også forbeholdt de grupper i befolkningen, der har både økonomiske og personlige ressourcer til at tage dette skridt.
Jeg håber, at forslaget møder bred politisk opbakning, og konkretiseres til en mulig, realistisk handlingsplan. Det kan være et af mange skridt i en udvikling, hvor alle får lige mulighed for hjælp til egen sundhed. Og dermed et væsentligt skridt i højnelsen af folkesundheden.
Og så lige en af mine kæpheste-sange. At diætister er kvalificerede til at hjælpe syge borgere med vejledning/behandling i forhold til mad, derom ingen tvivl. Men vi er en anden meget stor faggruppe, der kan ligestilles med diætister og som er mindst lige så kompetente: Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring / ernæring og fysisk aktivitet. Vi er uddannet samme sted som diætisterne, samme længde og fagligt niveau - og kort sagt adskiller vi os ved ikke at behandle patienter ifht. mad, men forebygger og sundhedsfremmer borgere, der er i risiko for udvikle eller allerede har en livsstilssygdom: overvægt/fedme, diabetes II, hjertekar-sygdomme, spiseforstyrrelser osv.
En professionsbachelor i ernæring og sundhed har desværre ikke nogen velklingende titel - endnu. Det arbejder vi på, ligesom vi arbejder på gøre vore kompetencer og kvalifikationer kendte overfor både politikere, regioner, kommuner, arbejdsgivere og kollegaer - og dem vi kan hjælpe: borgere.
Så... det er jo ikke sikkert, at det er udelukkende diætister, der skal indgå i de praksisfællesskaber Danske Regioner foreslår oprettet.
Vil nemmere, billig (gratis?) adgang til ernæringsfaglig vejledning - enten i praksisfællesskabet eller i supermarkedet - for alle medvirke til at uligheden i sundheden mindskes?
21 maj 2007
Jamen, så sæt dog en dagsorden.....
Af og til forundres jeg over hvor 'kedelig' debatten om sundhed, sunde fødevarer og folkesundheden er blevet. Ret ofte sættes dagsordenen af skandalehistorierne: 'Der er alt for mange fede i Danmark', 'Mus fundet i rugbrød', 'Plejehjem indlagt efter salmonellafromage'. Sundhedsdebatten bluser ofte op, når en skandalenyhed finder vej til spaltepladsen - og dermed bliver debatten ofte et forsvar frem for progressiv, fremadrettet, konstrukiv.
Jeg er faldet over en artikel i Politkens ellers gode forbrugersite 'Tjek' . Her citeres Morgens Werge, der er COOP Danmarks fødevarepolitiske direktør således:
»Det er jo altid den med vingummibamser med vitaminer, der bliver hevet frem. Diskussionen har kun handlet om tvivlsomme morgenmadsprodukter og decideret junk som slik, der er blevet iklædt et skær af sundhed«
Og han har helt ret... men hvorfor sætter han så ikke en ny dagsorden?
Elisabeth Geday (R) siger i samme artikel:
»Virksomhederne har heldigvis forstået budskabet om, at vi ikke ønsker den slags skidt i Danmark. Berigede fødevarer forvirrer forbrugerne med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Jeg kender det fra Spanien, hvor min bror bor. Supermarkederne bugner af varer, der er berigede. Der er langtidsholdbar mælk og morgenmadsprodukter, hvor der er klasket vitaminer oveni. Så fokuserer forbrugerne på vitaminerne – der sender et signal om sundhed – i stedet for at se på, at der for eksempel er meget sukker i«.
Hun har jo også ret, men hvornår ser vi så en dagsorden, der tør sætte emnerne til debat uden at det handler om at gå ind i en allerede foregået debat, og uden at forbrugernes negliseres? Jeg mener, det er på høje tid, at vi sætter lidt fut i udviklingen på sundhedsområdet og bryder vanetænkningen.
Conviencefood, funktionelle fødevarer, fastfood - det er en realitet, og jeg gætter da på at fremtidens supermarkeder kommer til at bugne af det! Derfor skal vi sætte en dagsorden og en debat, hvor vi kan få folkesundheden inddraget - og ikke mindst en debat, hvor borgernes interesse ikke ryger på bekostning af pleje af egne interesser....
Politikere, fødevareindustri, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, detailhandel, ernæringsfaglige, Fødevarestyrelse, kommuner og regioner, producenter... :
Hvordan får vi sat en sundhedsdebat, der gør en forskel for folkesundheden - og hvor borgerne føler, at vi taler om en sundhed, der vedrører lige netop dem?
Jeg er faldet over en artikel i Politkens ellers gode forbrugersite 'Tjek' . Her citeres Morgens Werge, der er COOP Danmarks fødevarepolitiske direktør således:
»Det er jo altid den med vingummibamser med vitaminer, der bliver hevet frem. Diskussionen har kun handlet om tvivlsomme morgenmadsprodukter og decideret junk som slik, der er blevet iklædt et skær af sundhed«
Og han har helt ret... men hvorfor sætter han så ikke en ny dagsorden?
Elisabeth Geday (R) siger i samme artikel:
»Virksomhederne har heldigvis forstået budskabet om, at vi ikke ønsker den slags skidt i Danmark. Berigede fødevarer forvirrer forbrugerne med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Jeg kender det fra Spanien, hvor min bror bor. Supermarkederne bugner af varer, der er berigede. Der er langtidsholdbar mælk og morgenmadsprodukter, hvor der er klasket vitaminer oveni. Så fokuserer forbrugerne på vitaminerne – der sender et signal om sundhed – i stedet for at se på, at der for eksempel er meget sukker i«.
Hun har jo også ret, men hvornår ser vi så en dagsorden, der tør sætte emnerne til debat uden at det handler om at gå ind i en allerede foregået debat, og uden at forbrugernes negliseres? Jeg mener, det er på høje tid, at vi sætter lidt fut i udviklingen på sundhedsområdet og bryder vanetænkningen.
Conviencefood, funktionelle fødevarer, fastfood - det er en realitet, og jeg gætter da på at fremtidens supermarkeder kommer til at bugne af det! Derfor skal vi sætte en dagsorden og en debat, hvor vi kan få folkesundheden inddraget - og ikke mindst en debat, hvor borgernes interesse ikke ryger på bekostning af pleje af egne interesser....
Politikere, fødevareindustri, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen, detailhandel, ernæringsfaglige, Fødevarestyrelse, kommuner og regioner, producenter... :
Hvordan får vi sat en sundhedsdebat, der gør en forskel for folkesundheden - og hvor borgerne føler, at vi taler om en sundhed, der vedrører lige netop dem?
18 maj 2007
Sved i popcorndunst og med udkig til cola automat!
Hmmm.... der er noget, der ikke rigtigt hænger sammen! Idag smuttede jeg forbi FitnessDK, hvor jeg af og til sveder og pruster på en motionscykel mens jeg på cyklens TV-skærm ser Dr. Phil vejlede overvægtige amerikanske kvinder til en sundere livsstil.
FitnessDK i Svendborg ligger i et slags forlystelsescenter. Der er bowlingbaner, billard, spilleautomater, skønhedsklinik, massage - og ikke at forglemme den til bowlingbanen tilhørende buffet: spis alt hvad du kan på time, bowl og drik til du segner...
På en fredag, hvor mange har taget fri på jobbet var det tydeligt at se, at det ikke var fitnesscentret der trak. Istedet holdt folk i kø for at komme i Føtex og byggemarked. Og dem om det. Måske havde de også været forbi fitnesscentret, og var gået igen...
Der lugtede nemlig noget besynderligt. Det var som bowlingcentret ventede stort rykind og havde fyret godt op under popcornmaskinen. Det stank af popcorn. Og det er altså noget besynderligt, at sidde i et fitnesscenter og svede for at kompensere for foregående dages overindtag med en følelse af at være et majscorn, der speedsteges og saltes eller sødes...
Nå, men jeg fik cyklet og svedt færdig, og ville flotte mig med en iskold kildevand. Gik på jagt efter det iskolde, forfriskende - men ak, fandt kun en lunken vandhane på herretoilettet. Til gengæld fandt jeg en cocacola automat lige uden for rummet, hvor spinningcykler og højmusik tordner afsted. Havde nok forventet kun at finde 'sunde' (læs: kunstigt sødede) produkter i den automat, men et hurtigt blik på knapperne viste noget andet.
Mange vil nok sige, jamen, det er jo dit eget valg om du vil drikke en cola - eller om du vil spise popcorn efter din træning - eller hoppe ombord i buffetens madorgie. Og det har de ret i.. det er mit eget valg, men hvor er sammenhængen henne. Hvad skal en Coca-Cola-automat i et fitnesscenter, hvor formålet er at øge sundheden og velværet - og for mange -mig selv inklusive - at smide lidt overskydende energi. Og i sær når der ikke er et alternativ i form af koldt kildevand.
Jeg behøver vel ikke skrive, at jeg ikke hoppede ombord i en halv liter Coca-Cola, men i stedet nuppede en sjat lunken vandhanevand, lukkede næsebordene da jeg passerede popcornproduktionen - og nej, der var ikke frisk frugt eller grønsager eller en grovbolle som alternativ til popcornene).
Det blev et lidt mere privat blogindlæg denne gang, men alligevel med et, synes jeg, væsentligt omdrejningspunkt: Hvis vi skal hjælpe borgere i DK til sundere hverdagsliv, har vi så ikke en forpligtelse til at gøre dette med omtanke og i sammenhæng? Mange der vælger at begive sig ind på fitnessarenaen har truffet et vigtigt, godt valg om at ville gøre en forskel for egen sundhed: måske et vægttab, måske bare mere motion i hverdagen. Hvorfor så ikke støtte så meget vi kan? Eller er profitten vigtigere?
FitnessDK i Svendborg ligger i et slags forlystelsescenter. Der er bowlingbaner, billard, spilleautomater, skønhedsklinik, massage - og ikke at forglemme den til bowlingbanen tilhørende buffet: spis alt hvad du kan på time, bowl og drik til du segner...
På en fredag, hvor mange har taget fri på jobbet var det tydeligt at se, at det ikke var fitnesscentret der trak. Istedet holdt folk i kø for at komme i Føtex og byggemarked. Og dem om det. Måske havde de også været forbi fitnesscentret, og var gået igen...
Der lugtede nemlig noget besynderligt. Det var som bowlingcentret ventede stort rykind og havde fyret godt op under popcornmaskinen. Det stank af popcorn. Og det er altså noget besynderligt, at sidde i et fitnesscenter og svede for at kompensere for foregående dages overindtag med en følelse af at være et majscorn, der speedsteges og saltes eller sødes...
Nå, men jeg fik cyklet og svedt færdig, og ville flotte mig med en iskold kildevand. Gik på jagt efter det iskolde, forfriskende - men ak, fandt kun en lunken vandhane på herretoilettet. Til gengæld fandt jeg en cocacola automat lige uden for rummet, hvor spinningcykler og højmusik tordner afsted. Havde nok forventet kun at finde 'sunde' (læs: kunstigt sødede) produkter i den automat, men et hurtigt blik på knapperne viste noget andet.
Mange vil nok sige, jamen, det er jo dit eget valg om du vil drikke en cola - eller om du vil spise popcorn efter din træning - eller hoppe ombord i buffetens madorgie. Og det har de ret i.. det er mit eget valg, men hvor er sammenhængen henne. Hvad skal en Coca-Cola-automat i et fitnesscenter, hvor formålet er at øge sundheden og velværet - og for mange -mig selv inklusive - at smide lidt overskydende energi. Og i sær når der ikke er et alternativ i form af koldt kildevand.
Jeg behøver vel ikke skrive, at jeg ikke hoppede ombord i en halv liter Coca-Cola, men i stedet nuppede en sjat lunken vandhanevand, lukkede næsebordene da jeg passerede popcornproduktionen - og nej, der var ikke frisk frugt eller grønsager eller en grovbolle som alternativ til popcornene).
Det blev et lidt mere privat blogindlæg denne gang, men alligevel med et, synes jeg, væsentligt omdrejningspunkt: Hvis vi skal hjælpe borgere i DK til sundere hverdagsliv, har vi så ikke en forpligtelse til at gøre dette med omtanke og i sammenhæng? Mange der vælger at begive sig ind på fitnessarenaen har truffet et vigtigt, godt valg om at ville gøre en forskel for egen sundhed: måske et vægttab, måske bare mere motion i hverdagen. Hvorfor så ikke støtte så meget vi kan? Eller er profitten vigtigere?
16 maj 2007
Kommunikationspris
Idag har Kelloggs uddelt sin årlige kommunikationspris - i år blev prisen således overrakt til Chris Macdonald med disse ord fra Jerk Langer:
Chris MacDonald tildeles Kellogg's Kommunikationspris 2006 for sin evne til at formidle budskabet om sund kost og levevis til hele den danske befolkning. I sit virke som skribent i blandt andet Politikens brevkasse formår Chris MacDonald med sine artikler og læsersvar at kombinere sin store viden om ernæring, motion og psykologi til et helhedssyn, der inspirerer og motiverer læserne optimalt, og dermed giver de bedste odds for at få succes med at ændre livsstil i en sundere retning.
Og fremhævede desuden, at Chris MacDonald ikke formidler med løftede pegefingre, men tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forstår, at gode vaner kommer af motivation baseret på viden. (Kilde: www.ernaeringogsundhed.dk)
Herfra mit sundhedsformidlingsbloghus skal lyde et stort tillykke til Chris med en fornemme pris.
Nu kan vi ikke alle få priser for god ernæringskommunikation, men hvis det var muligt, så er der mange rundt omkring i landet, der hver dag laver rigtig god sundhedsformidling til landets borgere og patienter. Både i behandlingsøjemed, men også når det gælder sundhedsfremme. Den personlige vejledning hos en fagperson, der taler med sin klient/patient i øjenhøjde, det er der den intense sundhedsformidling finder sted. Den formidling, der gør en forskel - også for et sundere Danmark.
Hvornår mon vore politikere erkender, at vi skal helt ned på individ plan - netop som Chris Macdonald praktiserer - med udgangspunkt i individets drømme, erfaringer og behov - for at gøre en væsentlig forskel for folkesundheden? Det er selvklart en dyrere løsning, men også en løsning der tager udgangspunkt det rigtige sted: hos det menneske, der skal hjælpes.
Chris MacDonald tildeles Kellogg's Kommunikationspris 2006 for sin evne til at formidle budskabet om sund kost og levevis til hele den danske befolkning. I sit virke som skribent i blandt andet Politikens brevkasse formår Chris MacDonald med sine artikler og læsersvar at kombinere sin store viden om ernæring, motion og psykologi til et helhedssyn, der inspirerer og motiverer læserne optimalt, og dermed giver de bedste odds for at få succes med at ændre livsstil i en sundere retning.
Og fremhævede desuden, at Chris MacDonald ikke formidler med løftede pegefingre, men tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forstår, at gode vaner kommer af motivation baseret på viden. (Kilde: www.ernaeringogsundhed.dk)
Herfra mit sundhedsformidlingsbloghus skal lyde et stort tillykke til Chris med en fornemme pris.
Nu kan vi ikke alle få priser for god ernæringskommunikation, men hvis det var muligt, så er der mange rundt omkring i landet, der hver dag laver rigtig god sundhedsformidling til landets borgere og patienter. Både i behandlingsøjemed, men også når det gælder sundhedsfremme. Den personlige vejledning hos en fagperson, der taler med sin klient/patient i øjenhøjde, det er der den intense sundhedsformidling finder sted. Den formidling, der gør en forskel - også for et sundere Danmark.
Hvornår mon vore politikere erkender, at vi skal helt ned på individ plan - netop som Chris Macdonald praktiserer - med udgangspunkt i individets drømme, erfaringer og behov - for at gøre en væsentlig forskel for folkesundheden? Det er selvklart en dyrere løsning, men også en løsning der tager udgangspunkt det rigtige sted: hos det menneske, der skal hjælpes.
15 maj 2007
Ni store udfordringer for sundheden
I fpn.dk er jeg faldet over en interessant artikel, der opridser 9 veje, der alle fører til den visse død...
Her får du lige et kort oprids i overskriftsform over de 9 veje...
1. Drop søvnen
2. Ignorer lægen
3. Dyrk masser af sex
4. Kør derudaf
5. Drik igennem
6. Stress dig selv
7. Se fjernsyn
8. Ryg
9. Spis junkfood
Jeg vender lige formuleringen:
Ni store udfordringer for folkesundheden!
Og nu er det store spørgsmål til jer, læsere og sundhedsfaglige, hvad gør vi ved de ni udfordringer. Konkrete løsningsforslag...?
Her får du lige et kort oprids i overskriftsform over de 9 veje...
1. Drop søvnen
2. Ignorer lægen
3. Dyrk masser af sex
4. Kør derudaf
5. Drik igennem
6. Stress dig selv
7. Se fjernsyn
8. Ryg
9. Spis junkfood
Jeg vender lige formuleringen:
Ni store udfordringer for folkesundheden!
Og nu er det store spørgsmål til jer, læsere og sundhedsfaglige, hvad gør vi ved de ni udfordringer. Konkrete løsningsforslag...?
13 maj 2007
Måske ikke det smarteste udtryk...
I Politikens lørdagstillæg 12. maj 2007 under 'Rundt om Sundt' står der følgende lille notits:
Lad være med at spise op
Alt for store portionsstørrelser fører let til fylderi, overvægt og fedme. Mange steder er portionerne blevet større, men det er ikke ensbetydende med, at man skal føle sig forpligtet til at spise op hver gang, siger de danske diætister. "Man kan jo kun appellere til alle om ikke at gå amok i portionsstørrelser, men også om, at man bruger sin sundefornuft. Vi må væk fra, at det er dårlig pli ikke at spise sin mad op eller sige nej tak til en portion mere. Er man mæt, er det decideret dumt at forsætte med at spise, bare fordi der er mere tilbage på fadet eller tallerkenen", siger Ginny Rhodes, formand for Foreningen af Kliniske Diætister, i en pressemeddelelse.
Jeg er enig i meget af indholdet, f.eks. at vi må appellere til f.eks. fødevareproducenterne om at portionerne ikke skal nå giga-size. Og at man skal bruge sin sunde fornuft, det er logik for enhver.
MEN, jeg er ikke enig i, at vi der formidler viden om sundhed og ernæring til borgere/klienter kalder folk for dumme. "Det er decideret dumt...". Jeg har i min tid som formidler og vejleder mødt eksempelvis mange overspisere (Binge eating disorder) for hvem fornuften ikke sætter ind når der spises, men der er sgu langt derfra til at kalde dem for dumme.
Vil du overveje at søge hjælp hos en vejleder, der kalder dig for dum?
Nej, vel?
Heldigvis ved jeg, at langt de fleste diætister og ernæringsvejledere med en anerkendt uddannelse i Danmark er kompetente og kvalificerede, og aldrig ville kunne finde på at kalde folk for dumme, ej heller hvis de vedholdende vedligeholder en gammel kendt vane: at spise op.
Det handler vel om at vi skal hjælpe med at indarbejde nye vaner, hvor det eksempelvis er acceptabelt at levne. Det kræver en accepterende, fordomsfri holdning - og i den er ordet ´dum´ nok ikke repræsenteret.
Lad være med at spise op
Alt for store portionsstørrelser fører let til fylderi, overvægt og fedme. Mange steder er portionerne blevet større, men det er ikke ensbetydende med, at man skal føle sig forpligtet til at spise op hver gang, siger de danske diætister. "Man kan jo kun appellere til alle om ikke at gå amok i portionsstørrelser, men også om, at man bruger sin sundefornuft. Vi må væk fra, at det er dårlig pli ikke at spise sin mad op eller sige nej tak til en portion mere. Er man mæt, er det decideret dumt at forsætte med at spise, bare fordi der er mere tilbage på fadet eller tallerkenen", siger Ginny Rhodes, formand for Foreningen af Kliniske Diætister, i en pressemeddelelse.
Jeg er enig i meget af indholdet, f.eks. at vi må appellere til f.eks. fødevareproducenterne om at portionerne ikke skal nå giga-size. Og at man skal bruge sin sunde fornuft, det er logik for enhver.
MEN, jeg er ikke enig i, at vi der formidler viden om sundhed og ernæring til borgere/klienter kalder folk for dumme. "Det er decideret dumt...". Jeg har i min tid som formidler og vejleder mødt eksempelvis mange overspisere (Binge eating disorder) for hvem fornuften ikke sætter ind når der spises, men der er sgu langt derfra til at kalde dem for dumme.
Vil du overveje at søge hjælp hos en vejleder, der kalder dig for dum?
Nej, vel?
Heldigvis ved jeg, at langt de fleste diætister og ernæringsvejledere med en anerkendt uddannelse i Danmark er kompetente og kvalificerede, og aldrig ville kunne finde på at kalde folk for dumme, ej heller hvis de vedholdende vedligeholder en gammel kendt vane: at spise op.
Det handler vel om at vi skal hjælpe med at indarbejde nye vaner, hvor det eksempelvis er acceptabelt at levne. Det kræver en accepterende, fordomsfri holdning - og i den er ordet ´dum´ nok ikke repræsenteret.
Under kniven og klar til bryllup....
Faldt lige over denne groteske reklame på Diet-blog...
Først når du har været under kniven smiler du og kommer i brudekjole? Hmmm....
11 maj 2007
Sundhedsjournalistik...
Af og til kunne jeg godt tænke mig, at der på Danmarks Journalisthøjskole eller på en anden videregående uddannelsesinstitution, der udddanner journalister, fandtes en uddannelse med titlen Sundhedsjournalist! Jeg ved, at der findes mange gode journalister og formidlere, der skriver om sundhed og således kalder sig for sundhedsjournalist, men jeg tror desværre også, at der ryger mange budskaber ud i medierne, skaber forvirring, fordi journalisterne ikke helt har forstået sundhedsformidlingens ædle kunst.
SØVN GØR DIG SLANK.
Glem alt om triste diæter og slankepiller – søvn er det naturlige middel mod fedme.
Sådan lyder en overskrift i URBAN. Jeg fik nys om historien, da jeg - som jeg gør hver dag - drak min morgenkaffe til lyden og billeder af nyheder på TV. Og her blev historien citeret i TV2 Nyhederne med samme overskrift.
Det bør være børnelærdom, at vi bombarderes med så mange nyheder, at vi zapper - og dermed også ret ofte kun hører/læser/ser overskriften. Den her er jo en dejlig glædelig een af slagsen. Tænk, at kunne sove sig slank.... Man bliver dog skuffet over det glade budskab, hvis man er vedholdende og læser hele artiklen. Her sparker Per Brændgaard Mikkelsen nemlig lidt fornuft på banen. "Det drejer sig ikke om at sove så meget som overhovedet muligt, for det er klart, at man ikke taber sig af at ligge i sin seng hele dagen," siger han.
Hvornår når vi frem til konsensus, således at vi arbejder i samme retning, og ikke forenkler sundhedsbudskaber så meget, at det bliver til det rene vås? Sundhedsjournalister må da også have en interesse i at folkesundheden højnes, eller er den gode historie/overskrift vigtigere - og så pyt med budskabet?
SØVN GØR DIG SLANK.
Glem alt om triste diæter og slankepiller – søvn er det naturlige middel mod fedme.
Sådan lyder en overskrift i URBAN. Jeg fik nys om historien, da jeg - som jeg gør hver dag - drak min morgenkaffe til lyden og billeder af nyheder på TV. Og her blev historien citeret i TV2 Nyhederne med samme overskrift.
Det bør være børnelærdom, at vi bombarderes med så mange nyheder, at vi zapper - og dermed også ret ofte kun hører/læser/ser overskriften. Den her er jo en dejlig glædelig een af slagsen. Tænk, at kunne sove sig slank.... Man bliver dog skuffet over det glade budskab, hvis man er vedholdende og læser hele artiklen. Her sparker Per Brændgaard Mikkelsen nemlig lidt fornuft på banen. "Det drejer sig ikke om at sove så meget som overhovedet muligt, for det er klart, at man ikke taber sig af at ligge i sin seng hele dagen," siger han.
Hvornår når vi frem til konsensus, således at vi arbejder i samme retning, og ikke forenkler sundhedsbudskaber så meget, at det bliver til det rene vås? Sundhedsjournalister må da også have en interesse i at folkesundheden højnes, eller er den gode historie/overskrift vigtigere - og så pyt med budskabet?
10 maj 2007
Ved fælles hjælp
"Der er et potentiale for meget effektiv forebyggelse ved et samarbejde med erhverv og myndigheder. Vi og myndighederne kan komme med alle de anbefalinger, vi vil, men det, som er afgørende for forbrugernes adfærd, er prisen, og om varerne kan fås i butikkerne, samt om de smager godt. Derfor skal vi have industrien og detailhandelen med". Sådan lyder ordene fra projektchef i Kræftens Bekæmpelse Morten Strunge Meyer i en udtalelse til Ingeniøren om et spændende nyt fuldkornsprojekt.
Projektet har FødevareIndustrien taget initiativ til, og er et partnerskab mellem producenter, patientforeninger, interesseorganisationer og detailhandel. Det er givet et meget STORT skridt i en rigtig retning.
Jeg håber, at partnerskabet vil åbne op for også at alle os der formidler budskaber inviteres med i det gode projekt. Og derved sikre at denne kampagne bliver nytænkende også i formidlingen af budskaberne. For at ændre adfærd, som Morten Strunge Meyer nævner, må der etableres motivation før handling. Prisen er - for mig at se - ikke nok. Her kan vi - der formidler ude på 'gulvet' blandt forbrugerne i høj grad bidrage.
Lad os bidrage allerede nu, og give projektet gode idéer med på vejen.
Hvilke idéer har du til formidling af sundhedsbudskaber i 'øjenhøjde' - relateret til en storstilet kampagne?
Projektet har FødevareIndustrien taget initiativ til, og er et partnerskab mellem producenter, patientforeninger, interesseorganisationer og detailhandel. Det er givet et meget STORT skridt i en rigtig retning.
Jeg håber, at partnerskabet vil åbne op for også at alle os der formidler budskaber inviteres med i det gode projekt. Og derved sikre at denne kampagne bliver nytænkende også i formidlingen af budskaberne. For at ændre adfærd, som Morten Strunge Meyer nævner, må der etableres motivation før handling. Prisen er - for mig at se - ikke nok. Her kan vi - der formidler ude på 'gulvet' blandt forbrugerne i høj grad bidrage.
Lad os bidrage allerede nu, og give projektet gode idéer med på vejen.
Hvilke idéer har du til formidling af sundhedsbudskaber i 'øjenhøjde' - relateret til en storstilet kampagne?
09 maj 2007
Børns skolehverdag.. uden aktivitet?
England har - ligesom resten af vesten - også mange overvægtige og adipøse børn og voksne. Derfor kan det undre, at et skoleprojekt i projektfasen ser ud til at blive en skole uden udendørs legearealer! Læs selv... Argumentet skulle være : a lack of outside space will avoid the danger of 'uncontrollable' groups of children running around at break time.
Måske skulle de kreative skolefolk i England klikke sig ind på Alt om kost og læse denne vinkel på det med børns indlæring og fysisk aktivitet.
Trine-Maria, Hovedet på Bloggen, har tippet mig om denne mærkværdige skolehistorie, der næsten er så underlig, at den burde være blogget den 1. april. Men nej, den er ganske sand.
Kan man forestille sig en dansk skole uden skolegård, legearealer og sportsbaner?
Måske skulle de kreative skolefolk i England klikke sig ind på Alt om kost og læse denne vinkel på det med børns indlæring og fysisk aktivitet.
Trine-Maria, Hovedet på Bloggen, har tippet mig om denne mærkværdige skolehistorie, der næsten er så underlig, at den burde være blogget den 1. april. Men nej, den er ganske sand.
Kan man forestille sig en dansk skole uden skolegård, legearealer og sportsbaner?
08 maj 2007
Når formidling tager for givet...
Jeg har lige set et nyt program på DR 'Smag på Danmark - med Meyer'. Tillykke til Claus Meyer og DR med et smukt Danmarksprogram.
Claus Meyer en dygtig madmand, han kan sit kram. Desværre kan jeg ikke give ham topkarakter som madformidler. I aften lavede han - i et ellers smukke billeder af Danmark - suppe med østers (indskudt bemærkning: dermed har han vel også selekteret ret så kraftigt i målgruppen?). Midt i suppekogeriet siger Claus Meyer :
"Og så skal suppen lige have lidt hønsefond"
....hvor efter han hiver en kande med, hvad jeg formoder er, hjemmelavet hønsefond frem. Nu tænker jeg: Hvem pokker har lige en kande hønsefond stående, hvordan laver man en sådan... kan man bruge en maggiterning eller er vi ude i at koge en økologisk landhøne, og hvad søren skal man så stille op med hønen? For mig at se er det madformidling, der tager alt for meget for givet.
I øvrigt bruger Claus Meyer en del produkter, der må være ukendt for mange: frugtbalsamico, cider, perlebyg, kørvel, æbleeddike, rønnebær. Der er INTET galt i hans opskrifter, intet galt i at anvende nye og spændende madvarer (det er en spændende udfordring for smagsløgene) - men jeg savner, at han formidler viden om hvad man evt. kunne bruge i stedet for, og jeg savner, at han ikke tager ting for givet...
Er det ikke en af de ting, vi formidlere skal sikre os; ikke at tage alt for meget for givet?
Det vidensniveau vi som ernæringsfaglige selv besidder, er ikke lig modtagerens... derfor må vi formidle vores faglighed i et sprog og på et niveau, hvor modtageren oplever at forstå, erfare og får mulighed for at handle.
Claus Meyer en dygtig madmand, han kan sit kram. Desværre kan jeg ikke give ham topkarakter som madformidler. I aften lavede han - i et ellers smukke billeder af Danmark - suppe med østers (indskudt bemærkning: dermed har han vel også selekteret ret så kraftigt i målgruppen?). Midt i suppekogeriet siger Claus Meyer :
"Og så skal suppen lige have lidt hønsefond"
....hvor efter han hiver en kande med, hvad jeg formoder er, hjemmelavet hønsefond frem. Nu tænker jeg: Hvem pokker har lige en kande hønsefond stående, hvordan laver man en sådan... kan man bruge en maggiterning eller er vi ude i at koge en økologisk landhøne, og hvad søren skal man så stille op med hønen? For mig at se er det madformidling, der tager alt for meget for givet.
I øvrigt bruger Claus Meyer en del produkter, der må være ukendt for mange: frugtbalsamico, cider, perlebyg, kørvel, æbleeddike, rønnebær. Der er INTET galt i hans opskrifter, intet galt i at anvende nye og spændende madvarer (det er en spændende udfordring for smagsløgene) - men jeg savner, at han formidler viden om hvad man evt. kunne bruge i stedet for, og jeg savner, at han ikke tager ting for givet...
Er det ikke en af de ting, vi formidlere skal sikre os; ikke at tage alt for meget for givet?
Det vidensniveau vi som ernæringsfaglige selv besidder, er ikke lig modtagerens... derfor må vi formidle vores faglighed i et sprog og på et niveau, hvor modtageren oplever at forstå, erfare og får mulighed for at handle.
Hop lige over på Omtanker...
Jf. min udfordring er dagens kommentar på en anden ernæringsfaglig blog idag også havnet på Maja Møllers blog 'Omtanker', hvor en spændende samtale er i gang om 'Walk-in-sundhedsklinikker'.
Maja skriver som et svar på en kommentar smidt af mig tidligere:
Meeen er det så nemt og ligetil, som du siger og hvor du ser butikken som én stor walk-in sundhedsklinik ? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din tanke om at strikke et koncept sammen - så hele forbrugerskaren føler sig mødt mødt og talt til ?
Maja Møller rammer plet i sine spørgsmål. Det er ufatteligt nemt af mig, at skrive, at vi skal strikke et koncept sammen så hele forbrugerskaren føler sig mødt og talt til. Men hvis ikke vi nogen gange stiller tingene på spidsen, så udvikler vi (eller i hvert fald jeg) os ikke. Jeg håber, at andre vil blande sig i debatten om sundhedsklinikker i detailhandlen. Hop over og smid et indlæg, det er meget interessant - og kan kun føre til noget godt, at vi samtaler.
Trine-Maria Kristensen - med bloggen 'Hovedet på bloggen' , har idag mailet nogle gode forslag jeg kunne tage op i min udfordring. Især det spændende projekt 'Anna Amalie' har fanget min interesse. 100 saloner, 1000 mennesker, masser af samtaler er et projekt, der blandt andet indeholder 24 blogs, masser af saloner (arrangementer) og samtaler om regionsudviklingen i Region Midtjylland. Flere af samtalerne handler om sundhedsrelaterede emner - og dem vil jeg kigge lidt nærmere på... mere om det en af de kommende dage.
Maja skriver som et svar på en kommentar smidt af mig tidligere:
Meeen er det så nemt og ligetil, som du siger og hvor du ser butikken som én stor walk-in sundhedsklinik ? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din tanke om at strikke et koncept sammen - så hele forbrugerskaren føler sig mødt mødt og talt til ?
Maja Møller rammer plet i sine spørgsmål. Det er ufatteligt nemt af mig, at skrive, at vi skal strikke et koncept sammen så hele forbrugerskaren føler sig mødt og talt til. Men hvis ikke vi nogen gange stiller tingene på spidsen, så udvikler vi (eller i hvert fald jeg) os ikke. Jeg håber, at andre vil blande sig i debatten om sundhedsklinikker i detailhandlen. Hop over og smid et indlæg, det er meget interessant - og kan kun føre til noget godt, at vi samtaler.
Trine-Maria Kristensen - med bloggen 'Hovedet på bloggen' , har idag mailet nogle gode forslag jeg kunne tage op i min udfordring. Især det spændende projekt 'Anna Amalie' har fanget min interesse. 100 saloner, 1000 mennesker, masser af samtaler er et projekt, der blandt andet indeholder 24 blogs, masser af saloner (arrangementer) og samtaler om regionsudviklingen i Region Midtjylland. Flere af samtalerne handler om sundhedsrelaterede emner - og dem vil jeg kigge lidt nærmere på... mere om det en af de kommende dage.
+ skat på usundt, - moms på sundt?
Jeg er lige faldet over en interessant artikel på Poltiken.dk :
Skat på junkfood og nul moms på frugt og grønt kan flytte danskernes forbrug over i sunde fødevarer.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk.
Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift: 1 pose chips fra 19,95 til 25,95 kr. Halv liter cola fra 9,80 til 12,75 kr.
Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms: En klase bananer fra 20,20 til 16,16 kr. Et bundt gulerødder fra 20 til 16 kr.
I følge ATV til prisfald/-stigninger medføre at vi forbruger flytter noget af vores forbrug, faktisk så meget, at vi vil spise 10-11 procent mere frugt/grønt, svarende til ca. 10 kg årligt. Samtidig vil vi i gennemsnit tabe os tre kg, og altså medføre en reduktion i forekomsten af overvægt og fedme.
Politiken har spurgt den ansvarlige minister på området, Familie- og forbugerminister Carina Christensen, der har denne kommentar:
»Vi har ingen garanti for, at det flytter forbruget. At et kilo gulerødder kommer til at koste ni kroner, eller en pose chips måske vil blive tre kroner dyrere. Jeg har jo ingen anelse om, at det vil få folk til at ændre adfærd«
Hun mener, at det er afgørende at få fortalt folk, hvad der er det sunde valg, og sørge for, at de sunde fødevarer er tilgængelige.
De sidste jeg er meget enig i, men det er som om vi ikke formår at løfte den opgave uden at der også sker strukturelle ændringer, som f.eks. lavere moms på det sunde og øgede afgifter på det usunde.
Gad vide hvad der skal til for at alle vi, der arbejder ernæringsfagligt sætter os sammen og taler i helheder, kobler alle de mange gode idéer sammen og dermed finder en ny vej at gå...?
Skat på junkfood og nul moms på frugt og grønt kan flytte danskernes forbrug over i sunde fødevarer.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) foreslår i et debatoplæg, at der lægges 30 procent afgifter på usunde sager som sukker, slik, kager og fedt – samtidig med at momsen fjernes på bl.a. frugt, grønt, pasta, kartofler, ris og fisk.
Eksempler på prisstigninger på fede sager med en 30 procents fedtafgift: 1 pose chips fra 19,95 til 25,95 kr. Halv liter cola fra 9,80 til 12,75 kr.
Eksempler på prisfald på sunde fødevarer, hvis de fritages for moms: En klase bananer fra 20,20 til 16,16 kr. Et bundt gulerødder fra 20 til 16 kr.
I følge ATV til prisfald/-stigninger medføre at vi forbruger flytter noget af vores forbrug, faktisk så meget, at vi vil spise 10-11 procent mere frugt/grønt, svarende til ca. 10 kg årligt. Samtidig vil vi i gennemsnit tabe os tre kg, og altså medføre en reduktion i forekomsten af overvægt og fedme.
Politiken har spurgt den ansvarlige minister på området, Familie- og forbugerminister Carina Christensen, der har denne kommentar:
»Vi har ingen garanti for, at det flytter forbruget. At et kilo gulerødder kommer til at koste ni kroner, eller en pose chips måske vil blive tre kroner dyrere. Jeg har jo ingen anelse om, at det vil få folk til at ændre adfærd«
Hun mener, at det er afgørende at få fortalt folk, hvad der er det sunde valg, og sørge for, at de sunde fødevarer er tilgængelige.
De sidste jeg er meget enig i, men det er som om vi ikke formår at løfte den opgave uden at der også sker strukturelle ændringer, som f.eks. lavere moms på det sunde og øgede afgifter på det usunde.
Gad vide hvad der skal til for at alle vi, der arbejder ernæringsfagligt sætter os sammen og taler i helheder, kobler alle de mange gode idéer sammen og dermed finder en ny vej at gå...?
07 maj 2007
Ernæringsmærkning... nytter det mon noget?
"Jeg er glad for nu at kunne lancere det nye Spismærke, der kan gøre det nemmere for forbrugerne at træffe det sunde valg i dagligdagen. Producenterne og detailhandlen har desværre ikke vist interesse for at bruge mærket. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg er sikker på, at det nye ernæringsmærke, hvis det bliver brugt, både vil kunne være til gavn for forbrugerne og erhvervslivet". Sådan sagde familie- og forbrugerminister Carina Christensen da hun den 19. april 2007 lancerede det nye ernæringsmærke. (kilde: www.spismest.dk)
Idag har jeg været et smut forbi www.spismest.dk, der er en website hos Fødevarestyrelsen, hvor det blandt andet er muligt at beregne på fødevarer og efterfølgende få en 'dom': spis mindst, spis mindre eller spis mest.
Jeg er noget i tvivl om hvor vidt forbrugeren nogen sinde tager dette mærke til sig, og for den sags skyld også et website, der kræver i hvert fald nogen grad af forhåndskendskab til en varedeklaration. Ganske vist kan man få en vejledning i at læse en sådan via 'Hvad er en næringsdeklaration', men klikker man derpå fremkommer en ret tætbeskrevet side. Ikke nogen nem brugsvejledning. Og det bliver ikke bedre, hvis man ikke allerede har opgivet og klikker sig videre ind på 'Sådan læser du varedeklarationer'.
Som formidlere - hvor end vi sidder i systemerne - må budskabet være så enkelt og klart formuleret, at det er nemt at gå til, også for folk, der ikke har forhåndsviden om ernæring.
Hvad mener du. Har ernæringsmærkning en fremtid i Danmark? Og hvis ja, hvordan skal vi så få os alle - producenter, forhandlere og forbrugere - til at få mærket implementeret i hverdagslivet? Er Spis mindre, mindst, mest - mærket lige netop dét mærke?
Idag vil jeg smide en kommetar på Maja Møllers blog 'Omtanker', hun har nemlig skrevet et rigtigt interessant indlæg om sundhedsklinikker i detailhandlen.
05 maj 2007
Fedme er bare en tankegang...
Ovre på Slankecoach's blog har hendeduvednok, skrevet denne gode kommentar til et indlæg:
" Overvægtige har en besynderlig tankegang. Jeg tænkte da jeg var 13 at jeg bare skulle vokse 10 cm, så ville min vægt passe. *lol* Fedme er en tankegang, som man skal lægge om - og det er så hamrende svært. "
Fedme er bare en tankegang, som man skal lægge om... De ord har siddet i mig det meste af dagen. De er så rammende og er ved at finde plads og blive defineret i min virkelighed og i mit tankesæt. Jeg tror, at sætningen rammer helt plet. Dels er overvægt og fedme langt fra kun en fysisk tilstand. Kiloene er nærmere det fysiske resultat af en tankegang, og derfor ligger 'nøglen' til fedmen for individet også her.
Det er tankegangen, der skal justeres. Ikke kun i forhold til energiindtag og vaner, der skal forandres, også i hvilke tanker vi tænker om os selv. For at vi kan opnå motivation til at foretage ændringer, der rækker ud i livet må vi være i stand til at tænke positivt og konstruktivt - også om os selv. Det er en proces, der kræver stor opmærksomhed, men som belønner sig, hvis den lykkes.
I øvrigt har jeg funderet over en anden ting idag. Det er som om, at vi (eller i hvert fald jeg) ikke så ofte møder chokerende 'nyheder' om antallet af overvægtige i Danmark. Har vi nu accepteret at det en udvikling, der ikke kan bremses eller er det blot et udtryk for at der nu er så mange af os overvægtige, at det ikke længere er en nyhed om der er 40, 50 eller 60% med for mange kilo på legemet!? Hvad mener du?
Jeg kaster senere idag min kommentar på en anden ernæringsfaglig blog på 'Køkkenbloggen'.
" Overvægtige har en besynderlig tankegang. Jeg tænkte da jeg var 13 at jeg bare skulle vokse 10 cm, så ville min vægt passe. *lol* Fedme er en tankegang, som man skal lægge om - og det er så hamrende svært. "
Fedme er bare en tankegang, som man skal lægge om... De ord har siddet i mig det meste af dagen. De er så rammende og er ved at finde plads og blive defineret i min virkelighed og i mit tankesæt. Jeg tror, at sætningen rammer helt plet. Dels er overvægt og fedme langt fra kun en fysisk tilstand. Kiloene er nærmere det fysiske resultat af en tankegang, og derfor ligger 'nøglen' til fedmen for individet også her.
Det er tankegangen, der skal justeres. Ikke kun i forhold til energiindtag og vaner, der skal forandres, også i hvilke tanker vi tænker om os selv. For at vi kan opnå motivation til at foretage ændringer, der rækker ud i livet må vi være i stand til at tænke positivt og konstruktivt - også om os selv. Det er en proces, der kræver stor opmærksomhed, men som belønner sig, hvis den lykkes.
I øvrigt har jeg funderet over en anden ting idag. Det er som om, at vi (eller i hvert fald jeg) ikke så ofte møder chokerende 'nyheder' om antallet af overvægtige i Danmark. Har vi nu accepteret at det en udvikling, der ikke kan bremses eller er det blot et udtryk for at der nu er så mange af os overvægtige, at det ikke længere er en nyhed om der er 40, 50 eller 60% med for mange kilo på legemet!? Hvad mener du?
Jeg kaster senere idag min kommentar på en anden ernæringsfaglig blog på 'Køkkenbloggen'.
Jeg er
af Slankecoach ...gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at smide en kommentar til indlæg her på bloggen?! Jeg har lige forsøgt, uden at være logget ind, og det lykkedes. Giver lige en hurtig ansvisning på 'how to do'...
Klik på '... Kommentarer', skriv din kommentar og i valgmulighederne under din kommentar skriver sætter du en dot i 'Andet' samt skriver din navn og website/blog.
Og husk lige, det er ikke god skik at kommentere anonymt, ikke på min blog i hvert fald.
Klik på '... Kommentarer', skriv din kommentar og i valgmulighederne under din kommentar skriver sætter du en dot i 'Andet' samt skriver din navn og website/blog.
Og husk lige, det er ikke god skik at kommentere anonymt, ikke på min blog i hvert fald.
04 maj 2007
Definition...
Hold da helt op, det er noget at en udfordring, jeg har kastet mig selv ud i. Har brugt MEGET lang tid på søge efter ernæringsfaglige blogs. Og det er ikke ligefrem væltet ind på skærmen med www-adresser. I min søgen er det gået op for mig, at jeg er nødt til at definere lidt mere præcist, hvad en ernæringsfaglig blog er, eller måske nærmere nedfælde den definition, jeg søger ud fra.
Definition:
For mig er en ernæringsfaglig blog skrevet af en person/organisation, der i kraft af uddannelse/job/branche har faglig viden om ernæring, og i sin blog anvender denne viden. Målgruppen kan være alle: forbrugere, aftagere, kunder, kon-kollegaer.
Jeg er i min søgen stødt på mange blogs med slanke- og sundhedsindhold, skrevet af personer uden ernæringsfaglig baggrund. De blogs har karakter af at være meget private dagbøger, der deles tanker, følelser, tips til andre private. Som ernæringsfaglig kan jeg få en masse ud af at læse disse blogs, men de falder ikke ind under ovenstående definition.
Desværre er min liste over ernæringsfaglige blogs pt. meget kort. Jeg håber meget, at listen i den kommende måneds tid bliver væsentligt udvidet. Hvis du kender til ernæringsfaglige blogs, som ikke står på listen, så smid lige en kommentar, ikk!
Her er den så, listet alfabetisk.
Det er listen sådan som jeg ser og kender den idag... Hvis du har kendskab til andre ernæringsfaglige blogs, så ud med sproget i en kommentar.
Og så lige et spørgsmål: Hvordan får vi sparket gang i dialogen og samtalen online - på alle de gode blogs? Hvad skal der til?
Dagens kommentar på en anden ernæringsfaglig blog (jf. min udfordring) smider jeg ind hos Pernille på Huskeblog.
Definition:
For mig er en ernæringsfaglig blog skrevet af en person/organisation, der i kraft af uddannelse/job/branche har faglig viden om ernæring, og i sin blog anvender denne viden. Målgruppen kan være alle: forbrugere, aftagere, kunder, kon-kollegaer.
Jeg er i min søgen stødt på mange blogs med slanke- og sundhedsindhold, skrevet af personer uden ernæringsfaglig baggrund. De blogs har karakter af at være meget private dagbøger, der deles tanker, følelser, tips til andre private. Som ernæringsfaglig kan jeg få en masse ud af at læse disse blogs, men de falder ikke ind under ovenstående definition.
Desværre er min liste over ernæringsfaglige blogs pt. meget kort. Jeg håber meget, at listen i den kommende måneds tid bliver væsentligt udvidet. Hvis du kender til ernæringsfaglige blogs, som ikke står på listen, så smid lige en kommentar, ikk!
Her er den så, listet alfabetisk.
- Arla har flere weblogs. Af ernæringsfaglig interesse er 'Omtanker', 'Køkkenbloggen' og 'Ernæringsseminar 2007'
- 'Blog om ernæring og sundhed' formidler ernæringsfaglige nyheder og debat. Skrevet af Per Brændgaard Mikkelsen
- Coach Chris Macdonalds blog om sundhed i balance
- Claus Brandstrups blog om formidling af sundhed og ernæring i dialog og øjenhøjde
- Formidling af de 8 kostråd er en blog for formidlere af kostrådene, samlet i et netværk etableret af Fødevarestyrelsen / Alt om kost.
- Huskeblog, skrevet af Pernille, er tanker og meninger om mad, livskvalitet, forbrug.
- Lise Holm-Rasmussens blog. Lise studerer til professionsbachelor i ernæring og sundhed
med speciale i sundhedskommunikation på SUHR's, København. - Slankebloggen falder ikke helt indenfor definitionen, men da værten er ernæringsfaglig og emnet bestemt også, ja, så kommer den med. Slankebloggen er et projekt, hvor to personer får personlig vejledning med henblik på vægttab via bloggen.
- Slank NU, skrevet af en anonym (hvorfor i grunden det?) professionsbachelor i ernæring og sundhed. Personlige og faglige betragtninger om sundhed og vægttab.
- Sundhed er skrevet af human ernæring studerende Christina og handler om tendenser, forskning og debatemner indenfor sundhedsområdet.
- Under Luppen er skrevet af Per Brændgaard Mikkelsen som supplement til hans side i Ekstra Bladets forbruger tillæg. Handler om ernæring og sundhed.
Det er listen sådan som jeg ser og kender den idag... Hvis du har kendskab til andre ernæringsfaglige blogs, så ud med sproget i en kommentar.
Og så lige et spørgsmål: Hvordan får vi sparket gang i dialogen og samtalen online - på alle de gode blogs? Hvad skal der til?
Dagens kommentar på en anden ernæringsfaglig blog (jf. min udfordring) smider jeg ind hos Pernille på Huskeblog.
03 maj 2007
Jeg udfordrer...
Kære bloggæst, kære læser...
Du har uforvarende kastet dig selv ind i en udfordring. Nej, bare rolig, det kræver ikke så meget af dig, mere af mig.
Jeg har for få dage siden her på bloggen undret mig over, at ikke flere ernæringsfaglige tør, vil, kan gå i dialog med hinanden online. Men for at gå i dialog, skal der jo være nogen og noget at gå i dialog med. Og her er det min udfordring kommer på banen!
For at sætte gang i dialogen vil jeg her på bloggen udfordre mig selv således:
UDFORDRING
A. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst ét indlæg på bloggen. Indlægget skal indbyde til dialog.
B. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst een kommenar på en blog med ernæringsfagligt islæt, og her på bloggen fortælle, hvor indlægget er skrevet.
C. Mens udfordringen løber af stabelen skal jeg her på bloggen liste alle de ernæringsfaglige blogs, jeg støder på undervejs. Forhåbentligt bliver listen lang....
D. Udfordringen starter fredag den 4. maj 2007, og fortsætter frem til 4. juni 2007, hvor jeg evaluerer.
Så kære bloglæser, som du kan se, kommer der nu masser af mulighed for at gå i dialog - også ernæringsfagligt.
Lad udfordringen begynde! Udfordr mig!
Du har uforvarende kastet dig selv ind i en udfordring. Nej, bare rolig, det kræver ikke så meget af dig, mere af mig.
Jeg har for få dage siden her på bloggen undret mig over, at ikke flere ernæringsfaglige tør, vil, kan gå i dialog med hinanden online. Men for at gå i dialog, skal der jo være nogen og noget at gå i dialog med. Og her er det min udfordring kommer på banen!
For at sætte gang i dialogen vil jeg her på bloggen udfordre mig selv således:
UDFORDRING
A. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst ét indlæg på bloggen. Indlægget skal indbyde til dialog.
B. Jeg forpligter mig til dagligt (på hverdage) at smide mindst een kommenar på en blog med ernæringsfagligt islæt, og her på bloggen fortælle, hvor indlægget er skrevet.
C. Mens udfordringen løber af stabelen skal jeg her på bloggen liste alle de ernæringsfaglige blogs, jeg støder på undervejs. Forhåbentligt bliver listen lang....
D. Udfordringen starter fredag den 4. maj 2007, og fortsætter frem til 4. juni 2007, hvor jeg evaluerer.
Så kære bloglæser, som du kan se, kommer der nu masser af mulighed for at gå i dialog - også ernæringsfagligt.
Lad udfordringen begynde! Udfordr mig!
Varme hveder med koldt smør og hjemmelavet marmelade...
Store Bededag er lig med en ekstra fridag. Det er egentlig ikke højdepunktet for mig i disse dage, fridagen. I stedet er den tradition, der følger med fridagen, langt vigtigere og velsmagende.
Smør indgår ikke som en del af hverdagskosten i vores hjem, det hører til på særlige dage og ved særlige lejligheder. Og så naturligvis i hjemmebagte småkager... (man bager ikke kager og småkager med margarine, vel?)
Aftenen før Store Bededag spises der rigtigt mange varme hveder rundt om i det danske land. Jeg vil gætte på at min generation (jeg er meget snart 41) og alle ældre end mig, kender til skikken, men gør de yngre generationer?
Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød m.v. på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter.
Jeg forbinder varme hveder med koldt, velsmagende økologisk smør og hjemmelavet brombærmarmelade. Dertil en god kop kaffe eller te. Men udover den faste føde forbinder jeg også de varme hveder med dejligt samvær og gode samtaler torsdag aften før tre fridage. I min familie har vi denne aften talt om vinteren der er gået, foråret der er over os og sommeren, der venter lige om hjørnet. Med andre ord er varme hveder med koldt smør også varme hveder med gode ord, minder og drømme.
Mon ikke det også bliver sådan i aften. Jeg har i hvert fald sat over til den faste føde, smøret er på køl, dejen hæver og marmeladen står i forrådskammeret og venter på at vi skal smage. Mums, hvor jeg glæder mig.
God bededagsferie. Nyd den sammen med smagen af en god skik.
29 april 2007
Detailhandlen begynder at tage et ansvar for sundheden...
HURRA....
Stor var min glæde, da jeg idag læste en artikel i Søndagsavisen om det ansvar Irma tager på sig i forhold til vores miljø.
"Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, har netop præsenteret kædens seneste kampskridt for sundere indkøbsvaner. Slik og chokolade fjernes fra kasserne og bliver erstattet af frugt og grønt. Tilbud på sodavand, konfekture og chips vil fremover kun være et styks." (kilde: Søndagavisen 28.4.07)
Og jeg vil ile med at sige TILLYKKE til Irma med det store, gode skridt af strukturel karakter. Det er en af vejene frem, at tilgængeligheden besværliggøres, og at det ikke kan betale sig at købe mega mange kalorier ad gangen. Jeg er selv en af dem, der hopper på tilbuddene 'Køb tre, betal for to' - eller '1 kilo blandet slik for kun 39,95'. Hvem F..... køber så 80 gram for 9.95?
Idag var jeg i Føtex for at handle. Havde lige været nede og svede tran i fitnesscentret, og havde ikke lige fået en sund snack med i sportstasken. Køber ind, stiller mig i kø, og kigger efter noget jeg kan stimulere blodsukkeret med.. og ak nej, ikke noget sundt der. Jeg holdt stand, og stillede mig i kø i bagerafdelingen, en grovbolle ville kunne gøre det. Men man skal godt nok kigge langt efter det rigtigt grove brød der blandt wienerbasser og tørkager. Jeg købte en trekornsbolle, men det kunne lige så godt have endt med et ikke så fedtfattigt pølsehorn. Hvorfor søren kan jeg - og mange andre - ikke købe en frugtsnack, en grovbolle med mager ost (UDEN smør/dressing) eller noget andet mere lødigt. Jeg skal for god ordens skyld sige, at Føtex i Svendborg rent faktisk har placeret slikafdelingen midt i supermarkedet og dermed er en afdeling man ikke absolut SKAL igennem for at komme gennem indkøbsturen. Det er et frit valg for forbrugeren, og ganske givet et bevidst valg gjort af Føtex.
For nylig var jeg til et politisk møde i Svendborg, gæstetaleren var Ebbe Lundgaard, formand for COOP Danmark og Norden. Jeg spurgte ham om, hvornår vi ser netop de sunde tilbud ved kassen og hvornår slikket ikke er det sidste vi møder i Brugsen. Han svarede, at det må være forbrugerens eget ansvar, og at det handler om konkurrence i dagligvarehandlen. Jeg skulle ikke regne med, at det skete forløbigt. Så jeg er glad og råber HURRA for at Irma tager det skridt, og for at vi som forbrugere nu får lettere ved at vælge de sunde snacks i indkøbsjunglen. Og jeg er da sikker på at Ebbe Lundgaard og resten af dagligvarehandlen nu må følge trop.
HURRA!
Stor var min glæde, da jeg idag læste en artikel i Søndagsavisen om det ansvar Irma tager på sig i forhold til vores miljø.
"Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, har netop præsenteret kædens seneste kampskridt for sundere indkøbsvaner. Slik og chokolade fjernes fra kasserne og bliver erstattet af frugt og grønt. Tilbud på sodavand, konfekture og chips vil fremover kun være et styks." (kilde: Søndagavisen 28.4.07)
Og jeg vil ile med at sige TILLYKKE til Irma med det store, gode skridt af strukturel karakter. Det er en af vejene frem, at tilgængeligheden besværliggøres, og at det ikke kan betale sig at købe mega mange kalorier ad gangen. Jeg er selv en af dem, der hopper på tilbuddene 'Køb tre, betal for to' - eller '1 kilo blandet slik for kun 39,95'. Hvem F..... køber så 80 gram for 9.95?
Idag var jeg i Føtex for at handle. Havde lige været nede og svede tran i fitnesscentret, og havde ikke lige fået en sund snack med i sportstasken. Køber ind, stiller mig i kø, og kigger efter noget jeg kan stimulere blodsukkeret med.. og ak nej, ikke noget sundt der. Jeg holdt stand, og stillede mig i kø i bagerafdelingen, en grovbolle ville kunne gøre det. Men man skal godt nok kigge langt efter det rigtigt grove brød der blandt wienerbasser og tørkager. Jeg købte en trekornsbolle, men det kunne lige så godt have endt med et ikke så fedtfattigt pølsehorn. Hvorfor søren kan jeg - og mange andre - ikke købe en frugtsnack, en grovbolle med mager ost (UDEN smør/dressing) eller noget andet mere lødigt. Jeg skal for god ordens skyld sige, at Føtex i Svendborg rent faktisk har placeret slikafdelingen midt i supermarkedet og dermed er en afdeling man ikke absolut SKAL igennem for at komme gennem indkøbsturen. Det er et frit valg for forbrugeren, og ganske givet et bevidst valg gjort af Føtex.
For nylig var jeg til et politisk møde i Svendborg, gæstetaleren var Ebbe Lundgaard, formand for COOP Danmark og Norden. Jeg spurgte ham om, hvornår vi ser netop de sunde tilbud ved kassen og hvornår slikket ikke er det sidste vi møder i Brugsen. Han svarede, at det må være forbrugerens eget ansvar, og at det handler om konkurrence i dagligvarehandlen. Jeg skulle ikke regne med, at det skete forløbigt. Så jeg er glad og råber HURRA for at Irma tager det skridt, og for at vi som forbrugere nu får lettere ved at vælge de sunde snacks i indkøbsjunglen. Og jeg er da sikker på at Ebbe Lundgaard og resten af dagligvarehandlen nu må følge trop.
HURRA!
Blogging... for hvem?
I den senere tid har jeg tænkt over, hvorfor vi ernæringsfaglige ikke er bedre til at blande os i hinandens skriverier?
Det kræver prioritering, at vedligeholde sin blog, sikre at den er aktuel, vedkommende, interessant. Og jeg må sande, at der til tider går alt for mange dage imellem, at jeg selv får skrevet indlæg på min egen blog. Men der får endnu længere tid inden jeg får skrevet på de andre gode blogs. Et sted, hvor jeg rent faktisk får blandet mig er på Maja Møllers to Arla-blogs 'Omtanker' og 'Ernæringsseminar 2007' . Og nu, hvor jeg har funderet lidt over det, så er grunden til, at jeg blander mig der, at hun stiller sine læsere udfordringer og spørgsmål, går i dialog med os på den anden side af forbindelsen.
På 'Formidling af de 8 kostråd', der er en blog for en lang række aktører, der alle arbejder med de otte kostråd, er dialogen også sparsom og spræget af en-vejs. Her er jeg blog-redaktør/vært, og har da også stillet aktørerne flere spørgsmål undervejs. Det har ikke givet mere dialog, hvorfor mon det? Det kan handle om manglende prioritering, erfaring, lyst, tro på at det nytter noget.... Eller...? Jeg er overbevidst om, at vi har så meget at sige til og lære af hinanden - og kan sammen kan generere spændende nye tiltag. Men det kræver mod og åbenhed. Det kræver at vi går i dialog, og at den dialog også inviterer nye aktører på arenaen indenfor. Det kan en blog hjælpe med til, men skal naturligvis, som al mulig anden formidling, følges op af handling.
Kan vi ernæringsfaglige udvikle vores formidling ved netop at gå i åben, modig dialog online?
Det kræver prioritering, at vedligeholde sin blog, sikre at den er aktuel, vedkommende, interessant. Og jeg må sande, at der til tider går alt for mange dage imellem, at jeg selv får skrevet indlæg på min egen blog. Men der får endnu længere tid inden jeg får skrevet på de andre gode blogs. Et sted, hvor jeg rent faktisk får blandet mig er på Maja Møllers to Arla-blogs 'Omtanker' og 'Ernæringsseminar 2007' . Og nu, hvor jeg har funderet lidt over det, så er grunden til, at jeg blander mig der, at hun stiller sine læsere udfordringer og spørgsmål, går i dialog med os på den anden side af forbindelsen.
På 'Formidling af de 8 kostråd', der er en blog for en lang række aktører, der alle arbejder med de otte kostråd, er dialogen også sparsom og spræget af en-vejs. Her er jeg blog-redaktør/vært, og har da også stillet aktørerne flere spørgsmål undervejs. Det har ikke givet mere dialog, hvorfor mon det? Det kan handle om manglende prioritering, erfaring, lyst, tro på at det nytter noget.... Eller...? Jeg er overbevidst om, at vi har så meget at sige til og lære af hinanden - og kan sammen kan generere spændende nye tiltag. Men det kræver mod og åbenhed. Det kræver at vi går i dialog, og at den dialog også inviterer nye aktører på arenaen indenfor. Det kan en blog hjælpe med til, men skal naturligvis, som al mulig anden formidling, følges op af handling.
Kan vi ernæringsfaglige udvikle vores formidling ved netop at gå i åben, modig dialog online?
21 marts 2007
Et karrieremæssigt vadested...
Siden december har jeg været travlt optaget af at færdiggøre min uddannelse ved SUHR'S (professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring) og derudover arrangeret møde i 'Netværk til formidling af de 8 kostråd'. Det møde kan du læse meget mere om på bloggen 8kostraad.
Karrieremæssigt og fagligt står jeg i et vadested. Jeg søger 'legekammerater' (læs: kollegaer) - og det kan være i en mere eller mindre fast jobrelation og/eller i et kontorfællesskab, hvor jeg kan sparre og samtale. Jeg er meget optaget af, hvordan vi formidler sundhedsbudskaber til borgerne i Danmark. Hvordan kommunikerer vi bedst i øjenhøjde - og sikrer os at formidlingen og dialogen lykkes? Og at være optaget af noget er et godt udgangspunkt for udvikling...
I de næste par dage skal jeg i gang med at sende breve (eller den mere hurtige form: emails) til mulige samarbejdsrelationer, hvori jeg præsenterer mine kvalifikationer, kompetencer og min personlighed. Konsulent, underviser, projektmedarbejder/-leder...
Mulighederne er mange, det er jo bare at gribe bolden og kaste den videre! Måske du kender til et sted, et firma, en organisation, hvor en mand med hjerte og hjerne godt placeret kan udfordre(s) og udvikle(s)...
Let's play!
Karrieremæssigt og fagligt står jeg i et vadested. Jeg søger 'legekammerater' (læs: kollegaer) - og det kan være i en mere eller mindre fast jobrelation og/eller i et kontorfællesskab, hvor jeg kan sparre og samtale. Jeg er meget optaget af, hvordan vi formidler sundhedsbudskaber til borgerne i Danmark. Hvordan kommunikerer vi bedst i øjenhøjde - og sikrer os at formidlingen og dialogen lykkes? Og at være optaget af noget er et godt udgangspunkt for udvikling...
I de næste par dage skal jeg i gang med at sende breve (eller den mere hurtige form: emails) til mulige samarbejdsrelationer, hvori jeg præsenterer mine kvalifikationer, kompetencer og min personlighed. Konsulent, underviser, projektmedarbejder/-leder...
Mulighederne er mange, det er jo bare at gribe bolden og kaste den videre! Måske du kender til et sted, et firma, en organisation, hvor en mand med hjerte og hjerne godt placeret kan udfordre(s) og udvikle(s)...
Let's play!
Abonner på:
Opslag (Atom)