16 maj 2007

Kommunikationspris

Idag har Kelloggs uddelt sin årlige kommunikationspris - i år blev prisen således overrakt til Chris Macdonald med disse ord fra Jerk Langer:

Chris MacDonald tildeles Kellogg's Kommunikationspris 2006 for sin evne til at formidle budskabet om sund kost og levevis til hele den danske befolkning. I sit virke som skribent i blandt andet Politikens brevkasse formår Chris MacDonald med sine artikler og læsersvar at kombinere sin store viden om ernæring, motion og psykologi til et helhedssyn, der inspirerer og motiverer læserne optimalt, og dermed giver de bedste odds for at få succes med at ændre livsstil i en sundere retning.

Og fremhævede desuden, at Chris MacDonald ikke formidler med løftede pegefingre, men tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forstår, at gode vaner kommer af motivation baseret på viden. (Kilde: www.ernaeringogsundhed.dk)

Herfra mit sundhedsformidlingsbloghus skal lyde et stort tillykke til Chris med en fornemme pris.

Nu kan vi ikke alle få priser for god ernæringskommunikation, men hvis det var muligt, så er der mange rundt omkring i landet, der hver dag laver rigtig god sundhedsformidling til landets borgere og patienter. Både i behandlingsøjemed, men også når det gælder sundhedsfremme. Den personlige vejledning hos en fagperson, der taler med sin klient/patient i øjenhøjde, det er der den intense sundhedsformidling finder sted. Den formidling, der gør en forskel - også for et sundere Danmark.

Hvornår mon vore politikere erkender, at vi skal helt ned på individ plan - netop som Chris Macdonald praktiserer - med udgangspunkt i individets drømme, erfaringer og behov - for at gøre en væsentlig forskel for folkesundheden? Det er selvklart en dyrere løsning, men også en løsning der tager udgangspunkt det rigtige sted: hos det menneske, der skal hjælpes.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tak for udsendelserne med kaffeklubben. I diskussionen vedr. differentieret moms vil det måske være en god ide, såfremt alle politikere lærte begrebet familiens/personens rådighedsbeløb.
Det er nemlig det det drejer sig om. Selvom en bil i Danmark betales med en pris, der er 3 gange fabriksprisen må folk partaout have en sådan, koste hvad det koste vil. Eller cigaretter for den sags skyld. Eller hvad med spil? danskerne spliller for ca. 11 mia. kroner om året. Når man betænker, at en dansk familie idag bruger 13% af sinindkomst på fødevarer ( minus øl, vin og spiritus, mod ca. 25% for en generation siden, ja så virker en momsdifferentiering som at skyde gråspurve med kanoner. I bund og grund handler det om en holdningsændring i befolkningen. Det det burde være muligt gennem god fornuftig oplysning startende med forældre samt undervisning i børnehave og skoleat nå frem til en ændret holdning med hensyn til hvad vi spiser. Hvad angår grøntsager udgør disse kun en meget lille del af familien Danmarks samlede madbudget, selv hvis man udelukkende bruger økologiske grøntsager. Grøntsager er billig mad, og man kan få masser af gulerødder, selleri, porer, kartofler, ærter og bønner ( dybfrost uden for sæsonen ) Hos næsten enhver dansker med fornuften i behold er der rigeligt med økonomisk råderum til at købe disse herligheder. Spørgsmålet er snarere, hvad rådighedsbeløbet ellers går til.