Vil praksisfællesskaber øge lighed i sundhed?

Jeg spidsede øren, da jeg hørte nyheden om forslaget fra Danske Regioner om at samle de mange små lægepraksis/klinikker rundt omkring i landet i større praksisfællesskaber, hvor der også inddrages andre faggrupper, herunder diætister/ernæringsfagligt personale.

Det at søge kvalificeret, ernæringsfaglig vejledning er idag en bekostelig affære for den enkelte. Og dermed også forbeholdt de grupper i befolkningen, der har både økonomiske og personlige ressourcer til at tage dette skridt.

Jeg håber, at forslaget møder bred politisk opbakning, og konkretiseres til en mulig, realistisk handlingsplan. Det kan være et af mange skridt i en udvikling, hvor alle får lige mulighed for hjælp til egen sundhed. Og dermed et væsentligt skridt i højnelsen af folkesundheden.

Og så lige en af mine kæpheste-sange. At diætister er kvalificerede til at hjælpe syge borgere med vejledning/behandling i forhold til mad, derom ingen tvivl. Men vi er en anden meget stor faggruppe, der kan ligestilles med diætister og som er mindst lige så kompetente: Professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring / ernæring og fysisk aktivitet. Vi er uddannet samme sted som diætisterne, samme længde og fagligt niveau - og kort sagt adskiller vi os ved ikke at behandle patienter ifht. mad, men forebygger og sundhedsfremmer borgere, der er i risiko for udvikle eller allerede har en livsstilssygdom: overvægt/fedme, diabetes II, hjertekar-sygdomme, spiseforstyrrelser osv.

En professionsbachelor i ernæring og sundhed har desværre ikke nogen velklingende titel - endnu. Det arbejder vi på, ligesom vi arbejder på gøre vore kompetencer og kvalifikationer kendte overfor både politikere, regioner, kommuner, arbejdsgivere og kollegaer - og dem vi kan hjælpe: borgere.

Så... det er jo ikke sikkert, at det er udelukkende diætister, der skal indgå i de praksisfællesskaber Danske Regioner foreslår oprettet.

Vil nemmere, billig (gratis?) adgang til ernæringsfaglig vejledning - enten i praksisfællesskabet eller i supermarkedet - for alle medvirke til at uligheden i sundheden mindskes?