I foråret foretog Pernille Valet og Ellen Tørsleff, begge studerende på SUHR's, en stor undersøgelse af danskernes kendskab til og efterlevelse af de otte kostråd. Og den slog med tydelighed fast, at kampagner ikke gør det i sig selv. I undersøgelsen, hvor der deltog 1513 tilfældigt udvalgte danskere, blev der spurgt: 'Ved du hvad Kostkompasset er'? Til det svarede 1500 personer at det vidste de ikke, og 13 svarede ja. Eller med andre ord: Under 1% kender til Kostkompasset. Ikke imponerende, og et resultat, der kræver at vi stiller et stort spørgsmålstegn til pjecen som formidling af sundhedsbudskaber.
Samme undersøgelse fremkom med et endnu værre resultat!
40% af undersøgelsens respondenter svarede, at de ikke kender til udtrykket de otte kostråd - og heller ikke ønsker yderligere information!!!! Det resultat har gjort stort indtryk på mig. Hvordan skal jeg som ernæringsfaglig formidle et budskab til en stor gruppe borgere, der udtrykkeligt siger, at de ikke ønsker at vide mere?
Det er helt klart ikke et mål i sig selv, at danskerne kender til de otte kostråd, endnu vigtigere er det at kostrådene efterleves. Også her ligger der en stor formidlingsopgave - og heldigvis arbejdes der på mange fronter for at kostrådene ikke bare kan huskes, men også efterleves.
Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der står bag kampagnen 'Fisk 2 gange om ugen' har fået Jysk Analyse til at undersøge om danskerne spiser mere fisk nu end for et år siden, hvor kampagnen blev skudt igang. Og det gør vi! Hvor det før var hver fjerde dag, er det nu hver tredje dag, danskerne spiser et fiskeprodukt. Det betyder, at der nu i gennemsnit er et fiskeprodukt på bordet 2 gange om ugen mod en gang om ugen for et år siden. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning mod efterlevelse af fiske-kostrådet.
En stor udfordring for alle os, der arbejder med højnelse af danskernes ernæringsmæssige sundhed, må være at gå i dialog om hvordan vi når de 40%, der ikke ønsker information! Hvem er de? Hvordan når vi dem? Hvad skal der til? Og hvad sker der mon, når efterlevelsen af fiskekostrådet stiger... har det en gunstig effekt på de andre kostråd, eller det modsatte?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
He he, det er noget af nogle tal. Nu er kostkompasset jo heldigvis bare de 8 kostråd!
Men hvorfor skal befolkningen vide noget om sundhed. Det er jo et ret kompliceret emne.
Lige nu informerer vi og kører kampagner og tror derved, at det giver genklang i adfærden.
Men hvad med at droppe alle pjecerne, webportalerne, styrringsgrupper - og køre kampagner på adfærden. Give folk lyst til at spise grøntsager og fisk. Gøre det nemmere for dem at spise grønt og fisk (fx farvel moms) - og skal "ord-kampanger" sættes i gang, så lad det være sund mad på arbejdspladsen i stil med alkohol og rygning for år tilbage. Hvor det var holdninger der blev bearbejdet og aftaler blev indgået frivilligt.
Det er et meget interessant spørgsmål: Hvorfor skal befolkningen vide noget om sundhed? For min skyld behøver vidensniveuet ikke være højt, blot befolkningen agerer sundt. At kampagner ikke er vejen frem - i hvert fald ikke den slags vi hidtil har set - det må efterhånden være klart for enhver. For at en adfærdsænndring skal blive til en vedvarende vane, ja, så skal der arbejdes med erfaringer, motivation og handling. Og netop det at gøre frugt og grønt, fisk, groft, fedt-sukker fattigt, vand, motion attraktivt, let, tilgængeligt, billigt og indtænkt i langt flere relationer end vi ser idag, ja, det er da et bud på en vej fremad mod højnet folkesundhed.
Send en kommentar