10 maj 2007

Ved fælles hjælp

"Der er et potentiale for meget effektiv forebyggelse ved et samarbejde med erhverv og myndigheder. Vi og myndighederne kan komme med alle de anbefalinger, vi vil, men det, som er afgørende for forbrugernes adfærd, er prisen, og om varerne kan fås i butikkerne, samt om de smager godt. Derfor skal vi have industrien og detailhandelen med". Sådan lyder ordene fra projektchef i Kræftens Bekæmpelse Morten Strunge Meyer i en udtalelse til Ingeniøren om et spændende nyt fuldkornsprojekt.

Projektet har FødevareIndustrien taget initiativ til, og er et partnerskab mellem producenter, patientforeninger, interesseorganisationer og detailhandel. Det er givet et meget STORT skridt i en rigtig retning.

Jeg håber, at partnerskabet vil åbne op for også at alle os der formidler budskaber inviteres med i det gode projekt. Og derved sikre at denne kampagne bliver nytænkende også i formidlingen af budskaberne. For at ændre adfærd, som Morten Strunge Meyer nævner, må der etableres motivation før handling. Prisen er - for mig at se - ikke nok. Her kan vi - der formidler ude på 'gulvet' blandt forbrugerne i høj grad bidrage.

Lad os bidrage allerede nu, og give projektet gode idéer med på vejen.

Hvilke idéer har du til formidling af sundhedsbudskaber i 'øjenhøjde' - relateret til en storstilet kampagne?

Ingen kommentarer: