Især to af fredagens oplæg udfordrede og provokerede mig. Birgit Ravn Olesen, lektor i kommunikation ved RUC, talte om forbrugernes handlinger i forhold til professionel formidling eller hvorfor folk ikke gør, som vi professionelle siger. Hun formåede levende, præcist og engageret at formidle et budskab til os om, at den traditionelle formidling virker i nogen sammenhænge, men særligt ikke i andre. Det andet oplæg, der gjorde stort indtryk på mig var professor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet. Jeg kommer ikke udenom at kommentere på hans oplæg også, og vil gøre det i et senere blog-indlæg.
Mennesker handler ud fra, hvad der giver mening og hvad der giver mening hænger i høj grad sammen med de sociale og kulturelle forhold, vi kommer fra og er en del af. Det betyder, at vi skal kunne forstå og tale med mennesker, som er anderledes end os selv. Og det betyder, at vi skal møde mennesker lige på det tidspunkt, hvor det for eksempel er aktuelt for dem at tænke på at foretage en livsstilsændring. Samtidig skal vi have for øje, at hvis man er stresset, økonomisk presset eller syg, så er overskuddet der ikke til at skabe forandring. Problemer optræder i hierakier.
Birgit Ravn Olesen præsenterede afslutningsvis tre bud på, hvad vi så kan gøre.
- Fokusere på livsvilkår - dvs. betydningen af økonomisk og kulturel ulighed
- Fokusere på tilgængelighed - dvs. menneskers faktiske muligheder for at handle sundt
- Fokusere på målgruppens mål - dvs. tage udgangspunkt i den situation, som er, frem for den, som burde være.
Jeg er MEGET enig! Hvis ikke vi fokuserer på alle tre punkter i vores formidling og ønske om at andre skal leve sundt, så vil vores formidling ikke lykkes.
Måske var det fordi hun provokerede os for meget, eller fordi vi - 150 tilhørere i salen - blev rystede, jeg ved det ikke, men faktum er, at da det blev muligt at stille spørgsmål og kommentere på oplægget, var der ingen der havde noget at spørge om eller sige til netop Birgit Ravn Olesens oplæg. Det provokerede mig endnu mere! Når 150 ernæringsfaglige får smidt i hovedet, at vi skal revidere vores praksis i forhold til kampagneformidling, så må det skabe kaos for en stund. Det gjorde det i mig - og gør det stadig. Er jeg den eneste, der blev udfordret og provokeret?
I min verden er en udfordring af det gode, og provokation vækker store følelser i mig. Og resultatet er altid, at jeg får gode, store tanker - og lyst til endnu mere at gøre en forskel: at udvikle formidlingen så budskabet når modtageren, og modtageren føler sig talt med, forstået og får mulighed for at handle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar