Detailhandlen begynder at tage et ansvar for sundheden...

HURRA....

Stor var min glæde, da jeg idag læste en artikel i Søndagsavisen om det ansvar Irma tager på sig i forhold til vores miljø.

"Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, har netop præsenteret kædens seneste kampskridt for sundere indkøbsvaner. Slik og chokolade fjernes fra kasserne og bliver erstattet af frugt og grønt. Tilbud på sodavand, konfekture og chips vil fremover kun være et styks." (kilde: Søndagavisen 28.4.07)

Og jeg vil ile med at sige TILLYKKE til Irma med det store, gode skridt af strukturel karakter. Det er en af vejene frem, at tilgængeligheden besværliggøres, og at det ikke kan betale sig at købe mega mange kalorier ad gangen. Jeg er selv en af dem, der hopper på tilbuddene 'Køb tre, betal for to' - eller '1 kilo blandet slik for kun 39,95'. Hvem F..... køber så 80 gram for 9.95?

Idag var jeg i Føtex for at handle. Havde lige været nede og svede tran i fitnesscentret, og havde ikke lige fået en sund snack med i sportstasken. Køber ind, stiller mig i kø, og kigger efter noget jeg kan stimulere blodsukkeret med.. og ak nej, ikke noget sundt der. Jeg holdt stand, og stillede mig i kø i bagerafdelingen, en grovbolle ville kunne gøre det. Men man skal godt nok kigge langt efter det rigtigt grove brød der blandt wienerbasser og tørkager. Jeg købte en trekornsbolle, men det kunne lige så godt have endt med et ikke så fedtfattigt pølsehorn. Hvorfor søren kan jeg - og mange andre - ikke købe en frugtsnack, en grovbolle med mager ost (UDEN smør/dressing) eller noget andet mere lødigt. Jeg skal for god ordens skyld sige, at Føtex i Svendborg rent faktisk har placeret slikafdelingen midt i supermarkedet og dermed er en afdeling man ikke absolut SKAL igennem for at komme gennem indkøbsturen. Det er et frit valg for forbrugeren, og ganske givet et bevidst valg gjort af Føtex.

For nylig var jeg til et politisk møde i Svendborg, gæstetaleren var Ebbe Lundgaard, formand for COOP Danmark og Norden. Jeg spurgte ham om, hvornår vi ser netop de sunde tilbud ved kassen og hvornår slikket ikke er det sidste vi møder i Brugsen. Han svarede, at det må være forbrugerens eget ansvar, og at det handler om konkurrence i dagligvarehandlen. Jeg skulle ikke regne med, at det skete forløbigt. Så jeg er glad og råber HURRA for at Irma tager det skridt, og for at vi som forbrugere nu får lettere ved at vælge de sunde snacks i indkøbsjunglen. Og jeg er da sikker på at Ebbe Lundgaard og resten af dagligvarehandlen nu må følge trop.

HURRA!

Blogging... for hvem?

I den senere tid har jeg tænkt over, hvorfor vi ernæringsfaglige ikke er bedre til at blande os i hinandens skriverier?

Det kræver prioritering, at vedligeholde sin blog, sikre at den er aktuel, vedkommende, interessant. Og jeg må sande, at der til tider går alt for mange dage imellem, at jeg selv får skrevet indlæg på min egen blog. Men der får endnu længere tid inden jeg får skrevet på de andre gode blogs. Et sted, hvor jeg rent faktisk får blandet mig er på Maja Møllers to Arla-blogs 'Omtanker' og 'Ernæringsseminar 2007' . Og nu, hvor jeg har funderet lidt over det, så er grunden til, at jeg blander mig der, at hun stiller sine læsere udfordringer og spørgsmål, går i dialog med os på den anden side af forbindelsen.

På 'Formidling af de 8 kostråd', der er en blog for en lang række aktører, der alle arbejder med de otte kostråd, er dialogen også sparsom og spræget af en-vejs. Her er jeg blog-redaktør/vært, og har da også stillet aktørerne flere spørgsmål undervejs. Det har ikke givet mere dialog, hvorfor mon det? Det kan handle om manglende prioritering, erfaring, lyst, tro på at det nytter noget.... Eller...? Jeg er overbevidst om, at vi har så meget at sige til og lære af hinanden - og kan sammen kan generere spændende nye tiltag. Men det kræver mod og åbenhed. Det kræver at vi går i dialog, og at den dialog også inviterer nye aktører på arenaen indenfor. Det kan en blog hjælpe med til, men skal naturligvis, som al mulig anden formidling, følges op af handling.

Kan vi ernæringsfaglige udvikle vores formidling ved netop at gå i åben, modig dialog online?