Blogging... for hvem?

I den senere tid har jeg tænkt over, hvorfor vi ernæringsfaglige ikke er bedre til at blande os i hinandens skriverier?

Det kræver prioritering, at vedligeholde sin blog, sikre at den er aktuel, vedkommende, interessant. Og jeg må sande, at der til tider går alt for mange dage imellem, at jeg selv får skrevet indlæg på min egen blog. Men der får endnu længere tid inden jeg får skrevet på de andre gode blogs. Et sted, hvor jeg rent faktisk får blandet mig er på Maja Møllers to Arla-blogs 'Omtanker' og 'Ernæringsseminar 2007' . Og nu, hvor jeg har funderet lidt over det, så er grunden til, at jeg blander mig der, at hun stiller sine læsere udfordringer og spørgsmål, går i dialog med os på den anden side af forbindelsen.

På 'Formidling af de 8 kostråd', der er en blog for en lang række aktører, der alle arbejder med de otte kostråd, er dialogen også sparsom og spræget af en-vejs. Her er jeg blog-redaktør/vært, og har da også stillet aktørerne flere spørgsmål undervejs. Det har ikke givet mere dialog, hvorfor mon det? Det kan handle om manglende prioritering, erfaring, lyst, tro på at det nytter noget.... Eller...? Jeg er overbevidst om, at vi har så meget at sige til og lære af hinanden - og kan sammen kan generere spændende nye tiltag. Men det kræver mod og åbenhed. Det kræver at vi går i dialog, og at den dialog også inviterer nye aktører på arenaen indenfor. Det kan en blog hjælpe med til, men skal naturligvis, som al mulig anden formidling, følges op af handling.

Kan vi ernæringsfaglige udvikle vores formidling ved netop at gå i åben, modig dialog online?