Jeg har lige set et nyt program på DR 'Smag på Danmark - med Meyer'. Tillykke til Claus Meyer og DR med et smukt Danmarksprogram.
Claus Meyer en dygtig madmand, han kan sit kram. Desværre kan jeg ikke give ham topkarakter som madformidler. I aften lavede han - i et ellers smukke billeder af Danmark - suppe med østers (indskudt bemærkning: dermed har han vel også selekteret ret så kraftigt i målgruppen?). Midt i suppekogeriet siger Claus Meyer :
"Og så skal suppen lige have lidt hønsefond"
....hvor efter han hiver en kande med, hvad jeg formoder er, hjemmelavet hønsefond frem. Nu tænker jeg: Hvem pokker har lige en kande hønsefond stående, hvordan laver man en sådan... kan man bruge en maggiterning eller er vi ude i at koge en økologisk landhøne, og hvad søren skal man så stille op med hønen? For mig at se er det madformidling, der tager alt for meget for givet.
I øvrigt bruger Claus Meyer en del produkter, der må være ukendt for mange: frugtbalsamico, cider, perlebyg, kørvel, æbleeddike, rønnebær. Der er INTET galt i hans opskrifter, intet galt i at anvende nye og spændende madvarer (det er en spændende udfordring for smagsløgene) - men jeg savner, at han formidler viden om hvad man evt. kunne bruge i stedet for, og jeg savner, at han ikke tager ting for givet...
Er det ikke en af de ting, vi formidlere skal sikre os; ikke at tage alt for meget for givet?
Det vidensniveau vi som ernæringsfaglige selv besidder, er ikke lig modtagerens... derfor må vi formidle vores faglighed i et sprog og på et niveau, hvor modtageren oplever at forstå, erfare og får mulighed for at handle.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar