Demokratisk sundhed?

På en dag som denne, Grundlovsdag, er jeg sikker på at ordet 'demokrati' bliver nævnt rigtig mange gange. Men er det muligt at sætte ord som demokrati og sundhed sammen? Giver det mening, eller er det en utopi?

Demokrati betyder folkestyre, folkevælde eller folkeligt selvstyre.

Og hvis vi tager det bogstaveligt, så er folkeligt selvstyre inden for sundhed netop at sundhedsdagsordenen sættes af folket og for folket. Sundheden styres af folket. Det passer meget godt overens med en opfattelse jeg - og mange andre - har om hvordan vi bedst muligt skaber et sundt samfund; det skal vokse nedefra og op. Netop det er jo den store udfordring vi står overfor: at skabe et sundt samfund, skabt af folket for folket.

Er demokratisk sundhed en utopi?

På torsdag skal jeg deltage i en konference i Århus arrangeret af Socialpolitisk Forening med titlen: Fattigdom, sundhed og integration. Har fået deltagerliste og til min overraskelse og glæde, er vi 80 tilmeldte konferencen. Om eftermiddagen arbejder konferencen i workshops, og jeg har (naturligvis) tilmeldt mig en workshop om ulighed i sundhed. De arbejdsspørgsmål vi i workshoppen kan tage udgangspunkt i er:

Hvordan er og hvad karakteriserer den sociale ulighed i sundhed?

Hvad er det for processer som fører til social ulighed i sundhed?

Er den steget og hvordan har udviklingen været på forskellige indikatorer?

Hvordan er sammenhængen mellem social ulighed/økonomisk ulighed og ulighed i sundhed?

Hvordan har de socialt udsatte grupper det med hensyn til sundhed/helbred og hvad er karakteristisk for deres sundhed/helbred.? Er der tale om lige adgang til sundhedsydelserne?

Hvis ikke demokratisk sundhed er en utopi, hvordan sikrer vi så at folket styrer (egen) sundhed?