To nonner og deres frokostglæder...

Hovedbanegården, klokken er henad 12 middag og det summer af kufferter på hjul og fødder i småløb for at nå et tog ud af storbyen. Jeg kigger op fra min gratis avis da jeg aner noget stort, blåt komme susende imod mig... Det er to nonner i fuld ornat.

Det er frokosttid, også for nonner.

Jeg bliver overrasket. Havde vel egentlig forventet at de to - iøvrigt meget smilende - nonner åbne kufferten og frembringe en halvkedelig madpakke smurt for alt for længe siden. Jeg overraskes. De smiler nu meget bredt, åbner frokostposen, der ved nærmere eftersyn er hvide papirsposer med rød skrift.

Nu er smilet KÆMPE stort! På samme tid, som var det aftalt spil eller var de deltagere i synkronfrokostkonkurrence hiver de hver en burger op, stikker sugerøret i hvad jeg formoder er cola og fisker efter pommesfrites. Og spiser med vellyst.

Og hvorfor skulle nonner ikke spise burgermad? Det gør alle andre jo, og mere og mere. Det er der ikke noget galt i - bare det ikke bliver hverdagsfrokosten. Ej heller for nonner på udflugt med hvide papirsposer og blåt ornat.